Børnebiffen

Børnebiffen giver kommuner, biografer, filmklubber m.v. i hele landet muligheden for at vise kvalitetsfilm for børnehavebørn mellem 3 og 6 år – og deres voksne.

Du kan se, hvor i landet der vises Børnebiffen her

DFI tilbyder færdige filmpakker og stiller dem gratis til rådighed for alle – på både DCP og DVD.

Det Danske Filminstitut sammensætter pakker med film for de 3-6-årige. Der er pt. 21 DCP filmpakker og 8 filmpakker på DVD (“Filmhits for børn”-serien). Hver pakke rummer en række programmer med en samlet spilletid på cirka 30-40 minutter.

BEMÆRK, at Børnebiffen arbejder med to aldersgrupper: fra 3 år og fra 5 år. En DCP Filmpakke indeholder film til begge aldersgrupper, mens “Filmhits for børn”-dvd’erne enten henvender sig fra 3 år eller 5 år. Hvis I ønsker at nå begge aldersgrupper, er det således nødvendigt at booke to forskellige DVD’er.

Filmportal Fyn – Film for Børn & Unge – har udarbejdet undervisningsmateriale til daginstitutionerne, som alle Børnebiffen deltagere er velkomne til at benytte – se mere her om Pixi