Landsseminar, filmgennemsyn og Filmfagligt Fællesskab

DaBUF arrangerer hvert år et landsseminar, to filmgennemsyn, et ungdomsseminar samt to x Filmfagligt Fællesskab.

Landsseminar: Hvert år i april afholder Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber et landsseminar, hvor der udover afholdelse af landsforeningens generalforsamling afholdes kurser og workshops, samt arbejdes med forskellige temaer, der giver klubberne inspiration og idéer til den kommende filmklubsæson. Du kan se billeder fra sidste landsseminaret på DaBUFs facebookside.

Filmgennemsyn: Der afholdes to filmgennemsyn årligt. Filmgennemsyn afholdes den anden lørdag i marts både øst og vest for Storebælt.

Læs referat fra seneste filmgennemsyn: Gladsaxe og Hadsund

Ungdomsseminar: Hvert år i januar/februar måned afholdes et ungdomsseminar i Nyborg. Til seminaret mødes ungdomsmedlemmer fra landets filmklubber og tilbringer en weekend sammen. Ungdomsseminaret minder om DaBUFs landsseminar, men er for DaBUFs ungdomsmedlemmer og med fokus på de unge og deres arbejde ude i klubberne.

Filmfagligt Fællesskab: Her bliver nogle af de udfordringer og problemstillinger, man kan møde i klubberne præsenteret og diskuteret  Der afholdes to gange Filmfagligt Fællesskab årligt – et øst og et vest for Storebælt. Datoerne for disse møder ligger ikke fast, men ligger altid i efteråret.

Danske børne- og ungdomsfilmklubber