Forum
Børnebiffen
Festivaler
Forsiden / Dabuf / Gamle Nyheder
DaBUF Seminar og BUSTER Filmfestival  
I forbindelse med Buster - Københavns Internationale Filmfestival for børn og unge afholder DABUF et spændende seminar om den korte filmfortælling - Novellefilmen.
                                                   
DaBUF-Seminar: Toppen af isbjerget - den store fortælling i det lille format.
foregår
Lørdag den 26. september fra kl. 10.00 til 15.00 i HUSETs Biograf, Magstræde 14, II, 1204 København K
 
Selve Buster Festivalen foregår i dagene 17. - 27. sept. 2009
 
Tilmeldinger til DABUF-seminaret foretages til DaBUFs sekretariat senest torsdag d. 17. sept.
pr. brev til Rosenørns Alle 35, 1.sal, 1970 Frederiksberg eller pr mail: sekr@dabuf.dk
 
Seminariet er GRATIS
 
Tilmelding og akkreditering til Buster Festivalen foretages hurtigst muligt ved at følge anvisningerne sidst i invitationen.
 
Program:
10.00: Velkommen og præsentation af Huset / Louise Holm Marseen
10.15: Toppen af isbjerget 1 / Ulrich Breuning
12.00: Frokost
13.00: Toppen af isbjerget 2 / Ulrich Breuning
15.00: Farvel og på gensyn
 
Om seminaret:
Novellen fortæller ofte om et vigtigt møde, et skæbnesvangert øjeblik eller et lyn fra himlen. En episode i et menneskeliv, der for alvor ændrer en kurs og en livsbane. Den korte historie kan både være alvorlig og munter. Men den er altid renset for overflødige ting. For alt, der ikke har med netop den fortalte historie at gøre. Og ofte ligger pointen gemt som ismassen under vandet. Disse spilleregler gælder også for den korte film, novellefilmen, som er en af de fineste filmiske fortælleformer. Med velvalgte, skæbnesvangre og skæve samt ikke mindst morsomme eksempler på moderne novellefilm vil Ulrich Breuning guide gennem genren og fortælle om det uendeligt store i det uendelige små. Efter hvert eksempel vil der være debat om filmens egnethed og formidling i klubarbejdet.
 

Ulrich Breuning har været godt omkring i det danske filmmiljø som filmkonsulent, biografdirektør, filmcensor, producer, dramaturg og manuskriptforfatter. Han har i skrift og tale slået mangen et slag for vigtigheden af gode filmfortællinger. Ulrich Breuning underviser på Den Danske Filmskole og er medlem af DaBUFs bestyrelse.

 
Seminaret er lavet i samarbejde med Buster, Filmfestival for Børn & Unge, undervisningsforlaget Alinea og Odense Film Festival. Forlaget har netop udgivet en DVD, The Best of Odense, med de fineste kortfilm fra festivalen i Odense, og Buster har udsendt en DVD med Buster-kortfilm til undervisningsbrug. Dagens eksempler vil være hentet fra disse væsentlige, nye udgivelser.
 
Under seminaret vil der blive uddelt Buster-tasker og Buster-undervisnings DVD.
Buster Festivalen:
Seminaret finder sted under Busters vinger. Hvis man også ønsker at se nogle af de spændende Buster-film, kan man som DaBUF - medlem GRATIS tilmelde sig festivalen på følgende måde:
Gå ind på www.buster.dk og klik på knappen i øverste højre hjørne, der hedder ’Branche’. Klik derefter på fanen ’Akkreditering’ og følg derefter vejledningen om akkrediteringsansøgning. Der skal være et pasfoto klar på den computer, som man tilmelder sig fra, da akkrediteringen kun kan gennemføres med foto. Det er vigtigt, at man i feltet ’Firma’ skriver DaBUF eller Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber.
Akkrediteringen kan afhentes ved Festival Centrum/Info-standen i Grand Teatret, Mikkel Bryggers gade 8, København, hvor der er åbent hver dag klokken 9.30-15.00. Akkrediteringskortet er personligt og giver kortholderen adgang til én fribillet til samtlige Buster-film samt instruktørpræsentationer i Huset.
 
På gensyn
DANSKE BØRNE- OG UNGDOMSFILMKLUBBER
Aktivitetsudvalget

 

Søge
Aktiviteter
Kalender
Start en filmklub
DaBUF • Tagensvej 85 E • 2200 Kbh. N • Tlf: 3321 4176 • Fax: 3321 4160 • M: sekr@dabuf.dk
Design by Cantea : Powered by GoToWeb