Forum
Børnebiffen
Festivaler
Forsiden / Dabuf / Mødereferater / Filmgennemsyn Frederikssund
Filmgennemsyn Frederikssund  

Referat fra filmgennemsyn i Frederikssund – lørdag d. 30/9-06

Følgende klubber var repræsenteret:

Slangerup, Frederikssund, Glostrup, Jægerspris, Vordingborg, Helsingør, Birkerød, Odsherred, Næstved og Assens (ikke til orienteringsmødet).  

Fra DaBUF: Tina Just Hahn, Flemming Rasmussen, Steen Kristiansen (ikke til orienteringsmødet), Liselotte Bjerg & Jan Frydensbjerg

Dagsorden:

  1.  Velkomst og præsentation af landskonsulent

  2. Godkendelse af dagsorden herunder evt. yderligere punkter 
  3. Nyt fra DaBUF  
    1. Småbørnsfilm-konference
    2. Ungdomsfilmgennemsyn
  4. Hvad synes I om filmene I har set i dag?
    1. Filmens kvalitet
    2. Er den egnet til klubbrug?
  5. Nyt fra klubberne
    1. kommunesammenlægningen  

 

Ad 1.

Næstformand Tina Just Hahn bød velkommen og udtrykte glæde over det store fremmøde. Herefter præsenterede hun Jan Frydensbjerg som efterfølgende fortalte lidt om sig selv.  

Ad 2.

Dagsorden godkendt. Tina Just Hahn og Jan Frydensbjerg var ordstyrer og referent. Der kom en forespørgsel fra Vordingborg. Vedr. nem-konto og CVR-nummeret, indebærer det, at der skal betales moms? Klubberne har forskellige udgangspunkter i forhold til moms. Men nem-kontoen betyder ikke, at man skal betale moms. Kontoen og cvr-nummeret er dog et krav fra alle kommuner nu.

Diskussionen gik også på, hvordan man undgår moms-betaling. Nogen havde erfaring med at hvis man sælger et medlemskab til en filmklub, så skal der ikke betales moms. Det skal der derimod, hvis man sælger billetter.

Næstformanden lovede at vi vil forsøge at komme med yderligere oplsyninger vedr. momsproblematikken i det næste nyhedsbrev.  

 

Ad 3.

Tina Just Hahn fortalte om det kommende arrangement på filmskolen, om førskolekonferencen hvor DaBuf er vært, deltagelsen for vores medlemmer er gratis. DaBUF ønsker, at så mange som muligt får kendskab til mulighederne inden for småbørnsområdet, da det er et område med alt for lidt fokus.  

Hun fortalte om ungdomsfilmgennemsynet og den nye funktionelle hjemmesiden. Jan Frydensbjerg fortalte om mulighederne på den nye hjemmeside – bl.a. det etablerede forum.  

a. Jan Frydensbjerg berettede om småbørnsfilm-konferencen, fortalte om samarbejdet omkring Børnebiffen med DFI, hvor Jan Frydensbjerg og Janne Flatau fra sekretariatet er koblet på. Filmpakker kan bookes via DaBUF, man kan læse mere om programmet i nyhedsbrevet og på hjemmesiden.  Indbydelse til at deltage i konferencen sendes ud i den kommende uge.

b. Ungdomsfilmgennemsyn er den 28. og 29. oktober og program og invitation sendes ud i den kommende uge.

Ad 4.

De 3 film blev kort diskuteret via en runde blandt alle klubberne. Meningerne var blandede men overvejende meget positive.  

En kort snak om vigtigheden af, at filmklubberne både viser de smalle film og de mere populære film. En ensidig fokusering på et af områderne vil enten resultere i mangel på medlemmer, eller mangel på det som DaBUF gerne vil sikre, at børn og unge får adgang til kvalitativ filmkunst.

Alex Rider – Stormbreaker:

’Noget for de 10-12årige’, ’Jeg var helt vild med den’, ’God til de store’, ’Formidabel’, ’ Det er en første klasses film’, ’Fart og tempo – og uden en dråbe blod’, ’ Det er en førsteklasses film’, ’Den kan varmt anbefales’.   

Der var engang en dreng…

’Kedelig for børn under 10 år’, ’Sød og dejlig’, ’Svær at aldersbestemme’, ’Knaldgod musik og en dejlig pointe’, ’Skøn film til de 6-8årige – primært for pigerne’, ’De små vil nok ikke helt fange de ting, som vi voksne gør – måske mister de lidt’, ’Vi lejer den helt sikkert, ’Børnene vil elske den’, ’En dejlig film, men børnene må ikke være for gamle’.   

Over hækken

’Meget sød – kan godt bruges’, ’Ærgerligt at sangene ikke er på dansk’, ’Ligesom alle andre tegnefilm’, ’Jeg faldt i søvn’, Jeg brød mig ikke om den’, ’De mindre børn vil synes om den’ ’Det er en ”nå-film”’, ’Fin og god’, ’Jeg faldt i søvn’, ’Den er for voldelig’ 

Ad 5.

Nyt fra klubberne 

Liselotte Bjerg forhørte sig om interessen for at få nye kopier af ’Mirakel i Valby’ og ’Drengene fra Sct. Petri’. Begge film mente man ikke var tidssvarende mere, dog blev det historiske omkring Drengene fra Sct. Petri nævnt som ”ærgerligt at det forsvinder”. 

Frederikssund: Får saltilskud efter tid i salen. Jørgen Wagner var af kommunen blevet stillet i udsigt, at han kunne få 115 kr. pr. barn, det er det samme som det plejer at være. Han mener, at filmklubberne kommer til at stå godt.

Jægerspris: JAS står for undervisning og aftenskole, udover filmklub. De har hidtil fået 130.000 kr. for arbejdet, så det vil være en nedgang med 115 kr. pr. barn. 

Glostrup: Fremtiden er uvis

Vordingborg: Får 75 % af sallejen + 50 kr. pr. barn. De er pænt økonomisk stillet nu, men fremtiden er lidt usikker.

Slangerup: Får fuld salleje + 75 kr. pr. barn. De ved ikke om det fortsætter. De betaler 5, 75 pr. sæde.

Helsingør: De får intet fra kommunen. De giver 10 kr. pr. sæde til biografdirektøren, men han vil gerne have det op på 20 kr. pr. sæde. De betaler for salens sæder, også dem der ikke benyttes. Helsingør gør opmærksom på at deltagelsen til forevisningerne er markant faldende efter jul, det er som om, at medlemmerne glemmer filmforevisningerne. Andre klubber kender samme problem. Odsherred forsøger sig i dette år med SMSér til deres medlemmer. En evaluering af dette tiltag vil komme på landsmødet!

Birkerød: Det gamle tilskud kører til august. Birkerøds ordning gælder alle foreninger, de får 55 kr. pr. barn.

Næstved: Næstved får 85 % af lokaleleje. De ønsker ny samarbejdspartner, og der er en ny biograf på vej i Næstved, som de har været i kontakt med. Samarbejdet med den nuværende biograf fungerer ikke. De ønsker landskonsulentens hjælp til at starte op i den nye biograf, evt. også med andre arrangementer end filmforevisninger. Det aftales. Der betales 8,50 kr. pr. sæde.

Odsherred: Er en forening med mange medlemmer. De modtager derfor tilskud fra kommunen, ved ikke hvad fremtiden bringer der er 3 kommuner der skal sammenlægges.

Mødet sluttede klokken 17.30 der var en god stemning og alle deltog positivt i snakken.

Frederikssund havde sørget for kage og kaffe. Tak til Frederikssund for et dejligt filmgennemsyn og orienteringsmøde.

 

 

 

 

Referent - Jan Frydensbjerg/DaBUF

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søge
Aktiviteter
Kalender
Start en filmklub
DaBUF • Tagensvej 85 E • 2200 Kbh. N • Tlf: 3321 4176 • Fax: 3321 4160 • M: sekr@dabuf.dk
Design by Cantea : Powered by GoToWeb