Aktivitet
Kalder alle makeup-geeks and freaks – Hvis du nogensinde har haft lyst til at lære at kreere SFX-makeup, så tag med, når Mørkekammerater og Filmværket viser ’The Evil Dead’ (1981) og holder workshop med SFX-kunstner Christine Kvint. I den interaktive workshop vil Kvint lære os, hvordan man kan skabe SFX-makeup – skudsår, ar og rifter – på en tilgængelig og budgetvenlig måde. Gå skridtet videre fra ketchup på armen i Cinemateket med os. Efter workshoppen viser vi Sam Raimis kultklassiker ’Evil Dead’ og fyrer endnu hårdere op for den blodige stemning.
PROGRAM FOR EVENTET
17:00 – Start på workshop
19:00 – Screening af ’Evil Dead’
BILLETTER
Film alene: 50 kr.
Der er begrænset antal billetter til workshoppen, så skynd dig at komme med!
Workshoppen er støttet af Tuborgfondet og Nordea-fonden.
OM SFX-KUNSTNER CHRISTINE KVINT
Christine Kvint er dansk makeupartist med en lang række produktioner bag sig. Hun har lavet blodige makeup effects og vilde rekvisitter til både film og teater. Kvint er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole som rekvisitør og etablerede i 2014 Kvint FX. Kvint er ekspert i at lave virkelighedstro makeuparbejde med fantastisk klamme afskårne lemmer, åbne kødsår, spillevende drager og meget mere på CV’et.
OM FILMEN
Sam Raimis nerveflænsende debutfilm, der blev en over-night kultfavorit i 1981, er en klassisk horror-historie om en gruppe unge collegestuderende, der overnatter i en afsidesliggende bjerghytte. I hytten finder de en bog, der indvier dem i den omkringliggende skovs dæmoniske kræfter. Den muntre stemning forsvinder gradvist som gruppen skilles af ikke-venligsindede kræfter. Filmen er i særlig grad blevet kendt for sin overdrevne, og til tider voldsomt komiske, anvendelse af special effects, og er stadig et absolut hovedværk inden for tidlig video-horror. ’The Evil Dead’ havde voldsomme distributionskvaler i Europa, men efter at være blevet forbudt i England, som en del af den britiske censurs klapjagt på de såkaldte ”video nasties”, blev der for alvor efterspørgsel efter den på videomarkedet.
Instruktør: Sam Raimi
Medvirkende: Bruce Campell, Ellen Sandweiss, Betsy Baker, Hal Derich, Sarah York
Original titel: The Evil Dead
USA, 1981
35mm, 86 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år