Lørdag d. 26 juni modtog Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub – Holger, prisen som Årets klub 2021! Følgende er fremhævet i begrundelsen:
•De er gode til at skabe et godt frivilligt fællesskab og sammenhold
•De er superorganiseret og har tjek på krav og regler – og er opsøgende
•De er aktive og stærkt forankret lokalt, men også altid deltagende i DaBUF arrangementer
•De har fordoblet deres medlemstal de sidste 5 år og hver 10 borger i byen er medlem af filmklubben
•De tilgodeser alle aldersgrupper med hele 7 hold fra 3 år og op
•De har i 2019 oprettet et Ungdomsudvalg, der selvstændigt arbejder med arrangementer til de unge
•De kan snart afholde 40 års jubilæum – og vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at de bliver mindst 100!
På billedet ses de glade frivillige der – selvfølgelig – var stærkt repræsenteret til årets landsseminar.
Et STORT tillykke til Holger med den velfortjente pris!
Med prisen følger et gavekort på kr. 5000, – til en selvvalgt aktivitet for klubbens frivillige.