Berlinale 2023

 

Berlin Filmfestival (Berlinale) d. 16. februar – d. 26. februar 2023

DaBUF bestyrelsesmedlemmer Kirsten Østergaard Nielsen (Århus Børnefilm) og Lise-Lotte Bjørkholt (Herlev Skolebio) glæder sig til igen at komme afsted og håber, der er klubber, der ligeledes har planer om at deltage, – eller måske får lyst efter denne mail!

For flere klubber er det en tradition at besøge filmfestivalen i Berlin, både som en social aktivitet for de frivillige, men også som research/inspiration ift. relevante børnefilm til filmklubberne! Selvom DaBUF sekretariat ikke længere står for booking af hotel, vil vi gerne samle de klubber der har lyst til at mødes dernede!
 
HOTEL
Mange har de senere år boet på Motel One Berlin-Tiergarten som ligger på ’an der Urania’ …

Der har været fine tilbagemeldinger på hotellet; central beliggenhed i forhold til de store biografer, hvor filmforevisningerne foregår, rimelige priser og god standard.

I kan læse mere om hotellet og evt. booke på deres hjemmeside:
www.motel-one.com/en/hotels/berlin/hotel-berlin-tiergarten/
 
FÆLLESARRANGEMENT
Kirsten og Lise-Lotte vil arrangere et fællesmøde i løbet af turen, for dem der har lyst til hyggeligt samvær over en drink e.l. med mulighed for at dele erfaringer og tale om filmene. De vil inden festivalen udsende en mail med tid og sted for mødet. I mailen kan I se hinandens kontaktinfo (Meld fra hvis I ikke ønsker at dele dette) – måske vil I socialisere yderligere eller se en film sammen. Til orientering vil de være i Berlin fra lørdag d. 18/2 – onsdag d. 22/2. BEMÆRK at festivalen primært afholdes i uge 8 denne gang og IKKE i uge 7 som sædvanlig.

SPØRGSMÅL?
Kontakt Kirsten Østergaard Nielsen fra DaBUF bestyrelse/Aarhus Børnefilm (onielsenk53@gmail.com / 0045 21 25 27 77), hvis I har lyst til at deltage og/eller har spørgsmål.  Til jer der allerede ved, at I skal afsted: send gerne Kirsten en mail med information om, hvilke datoer I er i Berlin.
 
Læs også mere om Berlinalen, billetter osv. på: www.berlinale.de