Artikel
Skrevet af Charlotte Jørgensen, Kolding Børne- og Ungdomsfilmklub, Astrid og Birgitte, Heidi Walther, Ulrikke Hartmann, Kirsten Østergaard Nielsen og Gunna Starck
Den internationale filmfestival i Berlin løb i år fra den 16.-26. februar. Kolding Børne- og Ungdomsfilmklub fortæller om deres første oplevelse med Berlinalen og flere filmklubber deler deres særlige filmanbefalinger fra årets festival
Hvad vælger filmentusiaster at bruge deres fritid på? Endnu flere film!
Efter utallige opfordringer fra de erfarne Berlinale-deltagere, begyndte vi at blive møre i Kolding Børne- og Ungdomsfilmklub. Det lød slet ikke så ringe endda. Sidste efterår besluttede to af vores bestyrelsesmedlemmer sig for, at nu ville de planlægge en Berlinale-deltagelse for os. Sådan er det jo; når andre gider at gøre det hårde arbejde, så må vi også bakke op og deltage aktivt. De fleste af os nåede vist også at tænke, hvor svært kan det være? Næsten hele vores bestyrelse valgte at tage af sted; 7 almindelige bestyrelsesmedlemmer og to ungdomsrepræsentanter.
Film fra hele verden
Berlinalen er en filmfestival for filmkendere. I år var det den 73. festival, og i alt blev der solgt 320.000 billetter til biografer fordelt over hele Berlin. Festivalen forløb fra den 16. til den 26. februar. Festivalen viste film i mange forskellige genrer; dokumentarer, tegnefilm, ungdomsfilm osv. Filmene kom fra hele verden, og nogle af dem var verdenspremierer netop på Berlinalen. Der var film fra Uruguay, Holland, Irland, Tyskland, Danmark og mange, mange flere – alle med deres kulturelle særkende fra netop deres oprindelsesland.
Anbefalinger til kommende deltagere
Heldigvis var DaBUF endnu engang behjælpelige med insiderviden. Inden festivalen blev der afholdt et videomøde, hvor man kunne blive klogere på billetkøb, reservationer, hoteller m.m. Det kan kun anbefales, hvis man overvejer at deltage i kommende Berlinaler.
Det gik forholdsvist nemt med at bestille togbilletter og hotelophold. Her kan Hotel Motel One-kæden godt anbefales. Det er små, fine værelser med eget toilet/bad, samt en vældig god morgenmadsbuffet. Det er ikke det billigste sted, men vores hotel var placeret lige over for Urania-biografen og fem minutters gang fra en S-togsstation. Er man til lidt aftensamvær, så var hotellets barområde også hyggelig, indrettet i sci-fi tema og med en tysk sci-fi serie anno 1960’erne kørende på storskærm.
Som is på en sommerdag
Hvis Pråsens læsere nogensinde har prøvet at booke billetter til sommerens festivaler, så har man en lille fornemmelse af, hvad der mødte os, da vi skulle have fat i filmbilletter. Vores gæve bestyrelsesmedlemmer havde gjort deres forarbejde godt. Inden billetsalget startede, havde de set trailere og læst beskrivelser om filmene. Da salget startede, sad der 4 mand klar til at booke. Det gik hurtigere end salget af Kählers jubilæumsvaser! Pludselig var alt væk. Ni personer skulle til Berlin på en fantastisk filmfestival, uden ret mange billetter. Heldigvis havde vi fået billetter til to film: En uruguaysk ungdomsfilm og en irsk tegnefilm. Det troede vi i hvert fald.
Velforberedte førstegangsdeltagere
Den 16. februar stod vi rejseklar alle ni: med 16 sandwiches, 10 æbler, en hel pose med gulerodsstænger, 18 forskellige udgaver af drikkevarer, chokolade og 4 forskellige slags kage. Vi var så klar, og der var ikke en chance for, at vi døde af sult på turen. Undervejs skulle vi endnu engang prøve at købe billetter til søndagens filmudvalg. Denne gang gik det bare ud på at give los! Kunne vi overhovedet få fat i NOGLE billetter, så var vi tilfredse. Vi var trods alt på vej til Berlin for at se film. Billetterne blev frigivet kl. 10. Det var så tilfældigvis lige præcis der, hvor vi krydsede den dansk-tyske grænse! Nettet gik ned for de fleste, men heldigvis lykkedes det at få billetter til to forskellige film. Vi måtte dele os, men det var bedre end slet ingenting.
Vel ankommet til Berlin, fandt vi vores hotel ikke så langt fra Tiergarten. Man kan downloade en app på ens telefon, hvor man kan købe fri transport med s-tog, metro, bus, sporvogn og regionaltog – og hoppe af og på efter behov. Fem dage kostede 48 Euro. Det er billigere at købe billetter enkeltvis, men det er langt mere bøvlet. Når man bruger Berlin-appen, så skal man bare vise appen på forlangende.
Indtjekning på hotellet gik fint, og vi havde bestilt bord på forhånd til en libanesisk restaurant. Tager man mange af sted sammen, så er det en god ide at booke borde på restauranter i god tid. Der var fuldstændigt booket op på mange hoteller, og derfor var der også travlt på restauranterne.
Klar til verdenspremiere
Vi havde desværre ikke fået nogen filmbilletter til fredag. Vi tog rundt i byen og indsnusede atmosfæren. Berlin er en by, der emmer af interessant historie. Vi var forbi Checkpoint Charlie og Muren. Dagen efter skulle vi ind til en verdenspremiere. Vi stod klar med vores online billetter. Billetbestillingen var svær at forstå. Så vi havde booket ni billetter i alt, men det viste sig, at fire af billetterne var for studerende, handicappede eller lignende. Damen i døren havde IKKE tænkt sig at lukke os ind. Hun mente, at vi havde snydt med vilje. Til sidst fik vi hende overtalt, og vi lovede, at andre fejlkøb ville blive rettet, inden vi gik mere i biografen. Filmen var fra Uruguay med titlen Desperté con un sueño oversat til dansk Jeg vågnede op med en drøm. Den handler om 13-årige Felipe, der har en drøm om at blive skuespiller. Han holder sin drøm skjult for sin mor. Hun blev i sin tid forladt af Felipes far, der var en berømt skuespiller. Da faren dør umiddelbart efter, efterlades moren såret og sårbar. Felipes skuespils-lærer vil have Felipe til en prøve på en stor filmrolle. Nu får Felipe endelig chancen for at vise, hvem han er, og samtidig får han mulighed for at kontakte sin farmor i Monte Video. Den rolige stemning i filmen og den markant anderledes filmkultur gør filmen interessant, dog en anelse langtrukken. Den kan godt vises for større børn i filmklubberne, hvis man får muligheden. Drømme er drømme, uanset hvorfra man kommer i verden.
Klog af skade
Søndag formiddag havde vi lært af vores fejltagelser. Vi tog derfor ud til formiddagens film i god tid, så vi kunne få rettet vores fejlkøbte billetter. Den irske børnefilm A greyhound of a girl var bygget over børnebogen af samme navn skrevet af Roddy Doyle. Alle Berlinalefilm har et film-checkpoint i den biograf, hvor filmen vises. Her kan man henvende sig, hvis man har spørgsmål, lavet fejl m.m. Man kan også forhøre sig, om der er ekstra billetter, der ikke er solgt. Kom i rigtig god tid. Køerne er lange, og der er ikke faste pladser. A greyhound of a girl er en meget fin tegnefilm. Den er tegnet i en anden stil, end de danske børn er vant til. Den er smuk og seværdig med en god historie. Pigen Mary er meget knyttet til sin Mormor. Mormor støtter Marys drøm om at blive kok. Desværre bliver mormor syg. Så syg, at hun skal dø af det. Samtidig bliver Mary opsøgt af den mystiske kvinde i gammeldags tøj. Filmen er smuk og anderledes. Den har en fantastisk lydside med irsk folkemusik. Den er bestemt værd at vise i filmklubberne. Måske ikke for de allermindste børn, men ældre børn, fra 10 år og op, vil få meget ud af den.
En sjov detalje ved fremvisningen var, at filmen blev tysk-synkroniseret samtidig med, at den blev vist på storskærm. Den kvindelige, tyske voice-over havde den smukkeste stemme, så det skal ikke afskrække nogen fra at tage til Berlinalen. Det vænner man sig hurtigt til.
Egnet film
Søndag eftermiddag måtte vi dele os. Fire fra bestyrelsen skulle til stor premiere på dokumentaren om Boris Becker, men de resterende fem tog i Urania for at se den hollandske film Kiddo. Boris Becker var selv tilstede, netop løsladt fra fængsel på grund af skattesvig. Dokumentaren var rigtig god, hvis man er tennisinteresseret. Filmklubmæssigt er den knap så relevant. Til gengæld var den hollandske Kiddo bestemt en film, som vi sagtens kan bruge i filmklub-øjemed. Filmen handler om pigen, Lu, der bor i en plejefamilie. Lu’s mor er, ifølge hende selv, en stor Hollywoodstjerne. Hun laver endda sine egne stunts. Moren, Karina, annoncerer sin ankomst, og hun lokker Lu med på en roadtrip til Polen, hvor Karinas mor stadig bor. Lu længes efter en stabil tilværelse med sin mor. Karina er vild og fandenivoldsk, og drømmer om det vilde liv med sin datter. Som Bonnie og Clyde. Men hvem er egentlig den voksne? Og hvornår skal der sættes grænser? Filmen er tankevækkende, velspillet og til tider vældig sjov og vældig rørende.
Vær tålmodig!
Mandag morgen skulle vi hjem. Desværre havde vi ikke mulighed for at blive længere tid. Hverdagen og jobbet kaldte derhjemme. Nogle af filmklubberne havde et lille møde mandag aften, som kunne have været interessant at deltage i. Det må vi have til gode til næste gang.
Når man deltager i Berlinalen, får man en kæmpe oplevelse. Man får også en chance for at være sammen som bestyrelse, hvor både stort og småt kan tales igennem. Det er der tid og overskud til. Det er ikke en billig oplevelse, men det kommer til at give jeres filmklub så meget mere. Vi kan kun anbefale, at man kaster sig ud i det. Men begynd planlægningen i god tid, tag kontakt til andre klubber, der har været af sted før, vær tålmodig, når I skal bestille film. Hvis der er film, som I meget gerne vil se, men ikke har fået billetter til, så står der mange uden for biograferne med overskudsbilletter eller tag til filmcheckpointet. Det er værd at forsøge.
Hvad får filmentusiaster deres tid til at gå med? De ser også film i deres fritid – og de rejser gerne et stykke vej for de gode oplevelser. Vi vender helt sikkert tilbage til Berlinalen igen.
Særlige filmanbefalinger fra Berlinalen
Zeevonk (Seasparkle)
Belgien/Holland 2023, 98 min., anbefales fra 10 år.
Filmen handler om en Lena på 13 år som elsker at sejle og være på og ved vandet, præcis som sin far. En dag de er på vandet, sker der noget, som gør, at Lenas far omkommer. Lena har brug for et svar på, om han er død, og hvordan det kunne gå til.
Vi følger Lena i hendes jagt på svar og de mennesker og væsner, hun møder og ser i denne jagt.
Filmen er baseret på instruktørens egen oplevelse af at miste en forælder og at have brug for nogle svar i den forbindelse.
Vi vil anbefale filmen til børn fra 10 år, da det kræver lidt “livserfaring” at forholde sig til døden.
Astrid og Birgitte, Horsens Skolebio
Helt Super
Norge 2022, 76 min., anbefales fra 7 år.
Hedvigs far er byens superhelt, Superløven. Hun vil naturligt skulle overtage rollen, men da hun hverken er atletisk eller stærk, får hendes far mindre og mindre tiltro til, at hun kan udfylde den.
Heldigvis har Hedvig en farmor, hun kan søge trøst og hjælp hos, når alt andet fejler. Hedvig kan lide at game med vennen Thomas, men desværre kan faren ikke se nogen fordele ved at game eller ved have en YouTube kanal.
Da uforudsete hændelser ødelægger farens superheltekarriere, bliver det pludseligt nødvendigt at finde den helt rigtige efterfølger.
Helt Super er en spændende, sjov, charmerende og underholdende animationsfilm med et meget vigtigt budskab til alle børn og voksne.
Den revser kærligt curlingforældrene og mere direkte præstationskulturen som gennem hele filmen truer Hedvigs selvforståelse og tiltro til egne evner og muligheder. Visuelt er der henvisninger til de gode gamle superhelte tegneserier, som kan ramme alle aldre. Såvel tempo, genkendelig musik og filmiske virkemidler giver samlet set en skøn filmoplevelse. Vi håber derfor, at få mulighed for at vise den i Svendborg Skolebio 2023/24.
Heidi Walther, Svendborg Skolebio
Filmen er blevet gjort tilgængelig med dansk tale og kan derfor bookes og vises i den kommende sæson.
Dancing Queen
Norge 2023, 92 min., anbefales fra 9 år.
Dancing Queen er en sød, norsk film omhandlende Mina på 12 år, der modigt springer ud i et danseprojekt til trods for ingen danseerfaring at have. Mina er oprindeligt en skoleglad pige, der har et godt venskab til sin nabo Markus. Danseprojektet styres af den landskendte danser og tilflytter Edwin, som Mina bliver en smule forelsket i. Som seer bliver man taget med fra, at hun med hjælp fra sin bedstemor egentlig får en succesfuld start på projektet, men senere hen opnår modstand til trods for at knokle for sin succes.
Forholdet til den bedre danser Edwin skrider frem, men Mina bliver presset til at performe bedre og endda tabe sig nogle kilo, hvilket er et emne filmen behandler godt og respektfuldt ved at sætte nogle tanker igang hos seeren. Andre vigtige emner, der bliver taget op, er venskab, tilgivelse, forholdet til forældre og bedsteforældre samt troen på sig selv og Pippi-indstillingen til sine evner.
Alt dette er præsenteret med en morsom tilgang til de ellers seriøse emner, og som prikken over i’et slutter filmen ikke med at alt bare lykkes på magisk vis, men en alternativ slutning faktisk viser sig at være den bedste for Mina og samtidig varmer hjertet. Det er en film, der er lige dele underholdende, lærerig og tankevækkende og ville på grund af sin nordiske, moderne filmstil være et hit hos danske børn og deres forældre.
Ulrikke Hartmann, Horsens Skolebio
A Greyhound of a Girl
Luxembourg/Italien/Irland/Storbritannien/Estland/Letland/Tyskland 2023, 88 min., anbefales fra 8 år.
Filmen er baseret på forfatter Roddy Doyle’s bog af samme navn (2011). Instruktøren Enzo d’Alo står bag gode animationsfilm, bl.a. Momo, the Conquest of Time (2003). Filmen er en co-produktion mellem 7 Europæiske lande (fra Luxembourg, Italien, Letland, Estland, Tyskland, Irland og England)
Historien handler om Mary, en kvik pige på 12 år med stor passion for kogekunst. Hendes store forbillede er mormoren, der ikke bruger færdigmad (som Marys mor), men har masser af gode opskrifter og kan fremtrylle lækre måltider. Mary drømmer om at blive optaget på en børne-kokke-skole med sin mormors hjælp. Da mormoren bliver alvorligt syg, frygter Mary det værste – og ja, den ældre kvinde er døende. Men det er, som om hun ikke kan give slip på livet, så det trækker ud.
I mellemtiden møder Mary en smuk, men mystisk dame i skoven, der beder hende give mormoren en besked. Hun lader til at have et stort kendskab til Marys familiehistorie. Kvinden dukker op flere gange, men er kun synlig for Mary. Efterhånden viser det sig, at den smukke dame er et genfærd og Marys oldemor. Hun er nemlig mormors egen mor, der vil guide sin datter sikkert ud af den jordiske verden. Filmen er en flot og fantasifuld skildring af fire generationers rejse gennem liv og død. På en biltur, hvor de er samlet, er det nærmest symbolsk, for den ene er allerede død, den anden er nu døende, én er chauffør og den sidste er lige startet på sit liv. En anderledes og meget rørende film, som jeg håber vi får til Danmark. Min foreløbige aldersvurdering vil være ca. 9-10 år.
Kirsten Østergaard Nielsen, medlem af DaBUFs bestyrelse samt Århus Børnefilm
Kiddo
Holland 2023, 91 min., anbefales fra 11 år.
På Berlinalen er der en ”afdeling” kaldet Generation. De visninger ligger tidligt på dagen, og var meget velbesøgte af tyske skoleklasser – meget artige elever. Den tyske voice over var dog ret irriterende.
Kiddo var en af flere film om mødre, der svigter deres børn. I modsætning til fædrene er de dog mere eller mindre uformående til stede.
Lu, 11 år, bor på børnehjem, og er tilfreds med det, men hun bliver alligevel glad og spændt, da hendes nærmest ukendte mor uventet dukker op for at køre en tur med hende en eftermiddag. Turen har moderen imidlertid planlagt til at være en rejse over mange dage i hendes rustne amerikanerbil til barndomshjemmet i Polen, hvor der angiveligt ligger en større sum penge gemt.
Lu vil så gerne tro på moderens historie om at være en stjerne, der har været fraværende på grund af sin karriere i Hollywood, men det bliver langsomt uomgængeligt, at moderen er bindegal, men også fuld af skøre, grænseoverskridende, charmerende indfald og fiduser.
Filmen har hjerteskærende modsætninger: Mor er bims – Lu er den fornuftige. Mor platter med arme og ben – Lu har svært ved at rende fra regningerne. Mor ser gamle sort/hvide hollywoodklassikere – Lu falder i søvn. Mor bortfører Lu – Lu vil ansvarligt give børnehjemmet besked om, hvor hun er. Mor omdøber dem til Bonnie og Clyde – Lu aner ikke, hvad hun snakker om.
Men Lu spiller med på mors univers i børns grænseløse loyalitet og håb om ”en rigtig familie”. Rustbunken af en bil bryder selvfølgelig sammen og de fortsætter på tommel. Undervejs bliver sandheden uomgængelig, men de når frem til en fælles forståelse og til barndomshjemmet, hvor bedstemor er død, og mor ikke er velkommen. Til det sidste sidder man spændt og regner med, at historien om pengene er opspind. MEN PENGENE ER DER!!
En velfortalt og velspillet film. Det med pengene skal man nok ikke fortælle. Aldersvurdering 10 år og op med en god introduktion til moderens filmunivers.
Gunna Starck – Husets Børnefilmklub