Er du filminteresseret, mellem 13 og 16 år og har du lyst til en fantastisk oplevelse denne sommer?

Så har du mulighed for at blive en af tre jurymedlemmer, vi sender til Giffoni Filmfestival i Italien d. 18. – 27. juli 2025

Det er filmfestivalen, der sætter kriterierne for, hvem og hvor mange vi må sende, og i år er det følgende:

  • Antal: 3 unge i kategorien 13 år+
  • Alder: født mellem d. 1. maj 2009 – 30. april 2012
  • Køn: 2 piger og 1 dreng

Som jurymedlem forventer vi og festivalen at du opfylder følgende:

  • Passion for film samt aktiv deltagelse i Q&A-sessioner med filmskabere og særlige gæster.
  • Godt kendskab til engelsk (eller italiensk).
  • Evne til at tilpasse sig nye situationer, herunder tolerance over for høje temperaturer (da boliger muligvis ikke har aircondition), villighed til at dele værelse med værtsjurymedlem af samme køn, og parathed til at tilbringe længere tid væk hjemmefra. Desuden forventes det, at man respekterer værtsfamiliens regler samt er åben over for en anderledes kultur og mad.
  • Deltager i online intro møde om turen

Jurymedlemmerne primære opgaver:

  • At se alle filmene i konkurrencen, hvilket indebærer at se en til to film om dagen.
  • Deltage i alle planlagte aktiviteter, herunder ét eller flere møder med instruktørerne bag konkurrencefilmene, samt med nationale og internationale skuespillere og deltage i workshops.

Praktisk info:

  • DaBUF og Giffoni Filmfestival afholder alle udgifter i forbindelse med rejsen og forplejning i Italien. Du skal kun have lommepenge med.
  • Gruppen ledsages af 1-2 voksne fra DaBUF bestyrelse, som I vil være i daglig kontakt med – og som vil være til hjælp og støtte, hvis man har brug for det.
  • Du skal bo hos en italiensk værtsfamilie med en jævnaldrende italiensk ung af samme køn, som også er jurymedlem på festivalen. Dvs. du bor ikke sammen med de andre danske jurymedlemmer, men I mødes til visningerne osv.

Hvis det lyder som noget for dig, så læs mere her om tidligere jurymedlemmers oplevelser og hvad det vil sige at være jurymedlem.

Besøg også gerne Giffoni Filmfestivals egen hjemmeside.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning, hvor du kort fortæller:

  • hvem du er
  • din fødselsdato
  • hvilken filmklub du er tilknyttet
  • hvorfor du gerne vil af sted/egner dig som jurymedlem

Ansøgningen sendes på mail til sekr@dabuf.dk senest d. 25. marts 2025.

Mere information? Kontakt: Sekretariatet / tlf: 33 21 41 76 / mail: sekr@dabuf.dk eller formand for internationalt udvalg Lise-Lotte Bjørkholt: lise-lotte@dabuf.dk