Artikel
Skrevet af Anette Vibeke Jensen
Hvad sker der egentlig inde på børneværelset og hvordan komplimenterer de online- og fysiske fællesskaber hinanden? På BUSTERs store børnemediekonference var der fokus på netop dette, og vi var med for at blive klogere.
Det er mandag morgen og Cinemateket ved Kongens Have i København er fuld af folk fra mediebranchen, som arbejder med børn og unge. Viden om børn og unges brug af film, tv serier, spil, bøger, sociale medier og digitale fællesskaber er vigtig for os at kende til. Det er det fordi: Vi gerne vil finde vores publikum, fylde biografsæderne og præsentere vores medlemmer for noget underholdende, inspirerende og udviklende indhold.
Vi vil gerne forstå vores mange målgrupper for at nå dem. De 3-5 årige er nemlig markant forskellige fra de 8-9 årige og så er der de 10-16 årige…
Et kig ind i 3-9 åriges livsverden
Dagen startede med en helt ny undersøgelse lavet for DR under overskriften “Et kig ind i 3-9 åriges livsverden”. Et oplæg fuld af sjove anekdoter fra børneværelset, som gjorde det lysende klart, hvor forskellig de yngste målgrupper er, og hvor hurtigt deres verdenssyn ændrer sig. Betragtninger, som giver god mening for os at tænke ind i planlægningen af filmklubvisninger – både i forhold til de film, vi viser, hvordan vi skaber ritualer før en filmvisning, eller hvordan vi åbner en film med leg eller viden.
-
- De 3 årige kalder vi centralister: De oplever sig selv som store i en lille verden. De søger trygge oplevelser og succeser og dem finder de ofte i gentagelser. Gentagelser bekræfter dem i, at de har styr på verden, og så er ritualer vigtige. Alt det som sker før de sætter sig i biografsædet (eller foran TV’et) som fx fremvisning af billet, få et lille stempel på hånden, købe slik o.l. fylder mere hos dem end det, der faktisk sker på skærmen.
-
- De 4-5 årige kalder vi systematikerne: Verden vokser omkring dem, og de føler sig pludselig små i en meget stor verden. De er nysgerrig på verden og vil gerne forstå, hvordan alting hænger sammen. I denne alder samler de på alt fra slikpapir til merchandise til venner – jo flere jo bedre. De har fokus på den gode leg og opsøger det fantasifulde og det, som de ikke forstår.
-
- De 6-7 årige kalder vi testerne: De søger efter deres smag og prøver alting af for at finde ud, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide. Imens de er helt åbne over for, hvad man kan i verden, så bliver de socialt mere eksklusive. De har nu få bedste venner, har særlige lege og synes, hemmeligheder er vildt spændende.
-
- De 8-9 årige kalder vi dyrkerne: De skal finde deres plads i verden og begynder at dyrke udvalgte interesser ret intenst. De søger udfordringer og søger hele tiden at blive dygtigere og dygtigere til noget. Det gør ikke noget, at de fejler undervejs så længe de kan mærke, at de bliver bedre. De begynder også at få en stor retfærdighedsfølelse og tænker meget over, hvordan man er en god ven, og hvornår man er en dårlig ven.
Online vs. fysiske fællesskaber
Efter en tiltrængt formiddagskaffe fik vi to oplæg, som satte værdierne ved online fællesskaber op imod værdierne ved fysiske fællesskaber. Det hele i en heste-kontekst.
Først kom Betina Lerch på scenen, hun er YouTuber og kendt under navnet Beduna. Hun fortæller om sine 4 år i online-heste-universet Star Stable, som er verdens største heste adventure game og community med over en halv million aktive brugere pr. måned.
Det var ret interessant at høre, hvordan Beduna blev til. Betina beskriver sig selv som introvert, og hun fortæller om en periode i sit liv, hvor hun havde det ekstra svært – hertil var hun arbejdsløs og meget alene. I computerspil fandt hun et fællesskab, hvor hun kunne gemme sig lidt bag skærmen:
“Det er en kæmpe befrielse at sidde bag skærmen. Her kan jeg åbne mig op, vise min personlighed og ægte fortælle om mine følelser. De gode venner, som jeg har, og som jeg ser i den virkelige verden, er nogle jeg kender fra YouTube. Hvis der går lang tid, før jeg ser en god ven, så kan jeg have en tendens til at trække mig, men det er en del nemmere, hvis vi indimellem taler online. “ Fortæller Betina.
Herefter kom filminstruktør Eva Marie Rødbro og to unge medvirkende fra “PonyLove” på scenen. “PonyLove” er en ny tv-serie på DR Ultra om de livsvigtige fællesskaber i stalden og på ridebanen. De unge piger fortæller om, hvordan tid sammen med deres hest er et frirum for dem, hvor de ikke tænker på, hvordan de ser ud, men derimod har et ansvar de skal leve op til, og et sted hvor man hjælper hinanden. Det gjorde ret stort indtryk at høre om de fordomme, pigerne ofte møder fra andre. Og hvordan de ofte skjuler eller tier om de venskaber og gode oplevelser, de har fra rideskolen.
Dagens oplæg gjorde det meget tydeligt, at vores personlighed betyder meget for, hvilke fællesskaber vi trives bedst i. Oplæggene viste også, at det er svært at udtale sig om værdien ved et fællesskab, man ikke selv er en del af. Vi har en tendens til at mene, at den fysiske verden og hermed de fysiske fællesskaber er mere rigtige end fællesskaberne online. Men, hvis trivsel er resultatet, så må det være et vigtigt fællesskab – også selvom vi, der står uden for, ikke helt forstår.
Det ægte ungeliv på TIK TOK
“Er TikTok ikke bare en pre-teens cringe danse-app??? Ikke rigtigt, men det er en app, som har overgået Google som søgemaskine og YouTube i minutter spenderet per bruger. Og så er det en platform, som giver unge et digitalt rum til selvudfoldelse og følelse af tilhørsforhold i dens unikke subcommunities. “ Sådan fortæller TikTok ekspert Sofie Swienty.
Tik Tok er markant anderledes end de mekanismer, vi kender fra både Instagram og Facebook, og det er særligt TikToks evne til at skabe værdifulde digitale fællesskaber, som er forklaringen bag dets succes. TikTok har nemlig den enkelte bruger i fokus og algoritmen placerer brugere i subcommunities ud fra fælles interesser. TikTok hjælper med at give unge et sprog til bedre at forstå sig selv. Det handler ikke om at få likes, men derimod om at vide hvilket subcommunity, man hører til i, og her ser og udvikler man indhold sammen med ligesindede.
Film til den svære målgruppe
Hvordan laver man ægte og nærværende filmfortællinger til unge? Det har holdet bag årets store kærlighedsfilm “Smuk” og den svenske filminstruktør til “Comedy Queen” forskellige tilgange til.
Filmen ‘Smuk’ havde premiere i biograferne her i efterårsferien og handler om seks unge mennesker, der får udfordret deres grænser i gymnasiet, hvor de nye 1.g’ere skal igennem flere ritualer ved årets skolestart.
Filminstruktør Tilde Harkamp, manuskriptforfatter Line Mørkeby og producent Marcella Dichmann fortalte om de kreative processer, der ligger bag filmen og særligt, hvordan de har inddraget gymnasieelever i deres research for at ramme samtidens unge i sprog og dialog.
Samtalerne med de unge endte med at have stor betydning for, hvordan filmens handling folder sig ud på lærredet, og resultatet lyder umiddelbart til at være rigtig godt.
Den prisvindende svenske filminstruktør Sanna Lenken fortalte om, hvordan hendes nye film “Comedy queen” er lavet til hendes mor. Filmen fortæller historien om 12-årige Sasha, der kæmper for at komme videre efter sin mors selvmord. Hun lægger en helt konkret plan: Hun vil være ‘Comedy Queen’ i den lokale Comedy Club og få sin grådlabile far til at grine.
Lenken er en af Nordens store instruktører med interesse for at fortælle historier om og til børn og unge. I sit arbejde med film fortæller hun, hvordan hun forankrer en film som Comedy Queen og hendes tidligere spillefilm “Min lilla syster” på noget dybt personligt. Hun arbejder sjældent med en bestemt målgruppe i tankerne, da hun i højere grad stiler efter at lave film som samler både børn og voksne – en slags familiefilm.
Comedy Queen er en fantastisk god film og er netop blev kåret som vinder af BUSTER-prisen af årets børnejury. Filmen vandt også i 13+ kategorien på Giffoni film festival og den vandt Krystalbjørnen på årets Berlinale.
Læs børnejuryens begrundelse for at give prisen til Comedy Queen her i “Tre dage med film”.
En dokumentar i Virtual Reality
Dagens program sluttede af med at bryde med mine forestillinger om hvordan dokumentarfilm kan se ud. Den 23 årige filminstruktør Joe Hunting har lavet en dokumentar i Virtual reality. Hans banebrydende dokumentarfilm hedder “We met in Virtual Reality” og er udelukkende optaget i et VR-chatforum. Joe Hunting viser os, hvordan filmen er blevet til, hvor hans egen avatar bevæger sig rundt i virtual reality med et kamera. Her møder han rigtige mennesker i skikkelse af farverige avatars – avatars som mennesket bag selv har valgt køn, form og identitet til. Her møder vi blandt andre et kærestepar som er adskilt af landegrænser under corona nedlukningen, men får det til at fungere ved at mødes i VR. Vi møder også en lærer som underviser i tegnsprog inde i dette digitale fantasiunivers, og er et godt eksempel på, hvordan man kan udnytte metaverset til noget ret værdiskabende.
“We met in Virtual Reality” er optaget i et alternativt univers, men klippet og fortalt som en film. De filmklip jeg har set ligner filmkunst og et godt bud på, hvor fremtiden er på vej hen, og den værdi positive digitale fællesskaber kan have for vores mentale sundhed. Filmen kan streames på HBO Nordic.
Og således sluttede en dag med fokus på børn og unges digitale hverdag. Jeg håber, I har fået bare lidt ud af dette sammendrag. Det var i hvert fald en meget givende og inspirerende dag.