Artikel
Skrevet af Sanne Juncker Pedersen, Redaktør for publikumsudvikling ved DFI
I en tid, hvor børn og unge har alle de muligheder for fortællinger, de har brug for i lommen, skal vi i filmklubberne overveje, hvordan vi fortsat kan være relevante for medlemmerne. Redaktør for publikumsudvikling ved DFI, Sanne Juncker Pedersen, deler inspiration til at forstå og ramme børnene og de unge.
Dansk film har en stolt tradition for at prioritere børn og unge. De yngste publikummer har i årtier haft en central plads på Filminstituttet og i kulturpolitikken — ikke bare som fremtidens borgere, men som et publikum i egen ret. I dag, hvor medieforbruget i højere grad er individuelt styret, er børn og unge ikke længere afhængige af voksne, public service-kanaler eller biografer for at få adgang til levende billeder. De vælger selv, hvornår, hvordan og hvad de vil se. Netflix, YouTube, TikTok og gamingplatforme konkurrerer på tid, opmærksomhed og engagement – og ingen venter længere på, at kulturen kommer til dem. De opsøger selv det indhold, de ønsker, på deres egne præmisser.
Tidligere sagde man måske, at content is king. Det var Bill Gates, som sagde det, og det betyder, at det bedste indhold vil sejre – det er her, publikum vil søge hen. Men i dag må vi anerkende, at audience is queen – og hun har sat sig godt til rette på tronen. Med tusindvis af muligheder ved fingerspidserne kan vi ikke tage for givet, at børn og unge vælger dansk film med samme selvfølge som for 10 år siden. Vi skal gøre os umage og fortjent til deres tid, opmærksomhed og loyalitet. Det peger en række af Filminstituttets publikumsstudier og data på.
Ingen venter på dig
I en virkelighed præget af global konkurrence er det essentielt, at dansk film formår at tilbyde noget, som opleves som nødvendigt, relevant og berigende. Ikke blot som et godt kulturelt tilbud – men som en oplevelse, de aktivt vælger til i en travl fritid. En biografoplevelse skal være værd at investere to timer af deres liv i.
Det kræver, at vi tør spørge: Hvad er det ved netop denne film, der gør, at børn og unge vil vælge at se den i biografen? Ikke fordi vi synes, de bør, men fordi de selv oplever en lyst og nødvendighed.
Samtidig møder vi i studierne et børne- og ungepublikum, der er mere visuelt trænet end nogensinde før. De har en veludviklet sans for æstetik, genrekoder og fortællegreb. De kan afkode budskaber lynhurtigt og søger indhold, der stimulerer både deres følelser og forestillingsevne. De vil overraskes, udfordres og inspireres – gerne i historier, der fortælles med mod og indblik i lige netop deres livsverden og følelser.
Biografoplevelsen skal i deres øjne tilbyde:
- Stærke emotionelle reaktioner – Biografoplevelsen skal forstærke følelser som spænding, frygt, grin, sorg eller forundring, så de deles i det sociale rum, som biografen tilbyder.
- Æstetisk kvalitet – Børn og unge er ekstremt visuelle forbrugere, der dagligt eksponeres for højt kurateret indhold. Filmens visuelle fortælling skal være i øjenhøjde med deres æstetiske forventninger og udfordre deres sanseapparat på en alderssvarende måde.
- Narrativ relevans – Fortællingen skal tale til børns og unges eksistentielle erfaringer — fra identitetsdannelse til social navigation — uden at virke belærende eller overpædagogiske.
- Socialt samvær – Hvor filmen skaber ramme om fællesskab og samtale.
Biografbesøget skal føles som en XL-oplevelse – en rejse ind i andre verdener, store følelser og uventede perspektiver. Og det skal ske til en pris, som børn og familier oplever som rimelig i forhold til oplevelsens værdi.
Derfor er det nødvendigt at udvikle film, som tydeligt udnytter det store lærreds og det sociale rums potentiale – og samtidig arbejde aktivt med lanceringer, kuratering og events, der forlænger og forstærker oplevelsen.
Konkurrencen intensiveres yderligere pga.:
- Tidspres: Fritiden er fragmenteret af sport, skoleopgaver, gaming og sociale medier.
- Økonomisk bevidsthed: Prisen for biografbilletter sammenlignes bevidst med andre kultur- og fritidstilbud.
- Indholdsmæssige krav: Børn og unge forventer højere produktionsværdi, mere komplekse karakterer og universer, de kan fordybe sig i – ofte på tværs af medier (film, spil, merchandise, sociale medier)
Dette stiller krav til udviklingen af dansk film til børn og unge, hvor man må balancere mellem kulturel forankring og forventninger til produktionskvalitet på internationalt niveau.
Fællesskabet som katalysator
En af de største drivkræfter for børn, unges og familiernes biografvalg er fællesskabet – og snacks. Filmoplevelser handler nemlig ikke kun om filmen i sig selv, men også om den fælles rejse ind i historien – om at føle og mærke noget sammen. Hvor serier ofte ses alene af børn og unge, ses film i langt større udstrækning sammen – ikke mindst i biografen.
Vi har bl.a. også set et boom i genaktiveringer af kendte universer, genindspilninger og film baseret på eksisterende fanfællesskaber. Fra tegneserier og bøger til spil og onlinefænomener – børn og unge søger oplevelser, der bygger videre på noget, de allerede elsker. Fra Barbie til Minecraft.
Børn og familier oplever også en særlig tilknytning til danske film, som stimulerer og spejler det lidt større kulturelle og værdimæssige fællesskab, Danmark. Tilknytningen kommer ikke alene af, at filmen er produceret på dansk jord eller har dansk tale, men også fordi de ofte indeholder en tone, en humor og et nærvær, som føles autentisk og udpræget dansk. Noget ægte og frisættende.
Børn og unge er i dag deres egne gatekeepers. De har selv kontrol over, hvilke medier, de vil benytte, hvilke film og tv-serier, de vil bruge tid på. De er ikke længere afhængige af, at voksne tilbyder dem noget, at spendere tiden på. De er kompetente forbrugere af levende billeder allerede fra fire-femårsalderen. Hvis vi vil have familier og børn til at vælge biografen til, skal vi både levere på kvalitet, relevans og følelser – og hele tiden stille os selv spørgsmålet: Hvorfor skulle de vælge netop os?
Publikummet som aktiv medspiller
Det helt afgørende spørgsmål i arbejdet med børn og unge som filmpublikum er ikke, hvad vi kan lære dem – men i langt højere grad hvad vi kan lære af dem. Deres livsverden, adfærd, præferencer og måde at navigere på i et komplekst medielandskab rummer vigtige indsigter, som vi bør tage seriøst. Vi skal både kunne forstå og udfordre deres virkelighed, og gerne med film og oplevelser, der leger, overrasker, bevæger og inspirerer. Alle, der arbejder med børn og unge, bør have et dybt kendskab og navigere med stor nysgerrighed, hvis de vil appellere til nutidens børn/unge og engagere dem i de oplevelser, som de tilbyder.
Danskerne elsker film OG biografen. Det viser og bekræfter data fra den nyeste kulturvaneundersøgelse. Derfor er potentialet enormt, men kun hvis vi i disse år formår at udvikle, forstørre og vedligeholde den magiske biografoplevelse. For de nye generationer, og med de nye generationer.