Artikel
Skrevet af Hans Hansen / Forfatter og tidligere filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut
En gammel og elsket vin er hældt på spritnye flasker. “Busters Verden” er blevet omhældt og dekanteret. En dedikeret fan, en tidligere Pråsprismodtager, en elsket forfatter har set “Buster” med friske øjne. Hans Hansen skriver om Buster Oregon Mortensen.
Jeg husker et gammelt interview med forfatteren Bjarne Reuter, hvor han blandt andet sagde: Der er ingenting i livet, som kun er morsomt eller kun er alvorligt. Som regel optræder det i en blandingsform – og sådan synes jeg også, det skal skildres.
Det er på en måde en ret god definition på Reuters geniale og internationalt elskede bøger om den optimistisk-pessimistiske hovedfigur, Buster Oregon Mortensen og hans helt almindeligt eventyrlige hverdagsliv i Brønshøj.
En født klassiker
I 1984 havde instruktøren Bille August premiere på spillefilmen ”Busters verden”, som var en redigering af seks TV-afsnit, han med Bjarne Reuter som manuskriptforfatter havde instrueret årene inden. Samarbejdet førte også til de legendariske ungdomsfilm, ”Zappa” (1983) og ”Tro, håb og kærlighed” (1984).
Ved filmfestivalen i Berlin samme år vandt ”Busters verden” UNICEF´s børnefilmpris, og det er næppe for meget sagt, at den siden da har været nærmest ikonisk forankret i dansk filmhistorie.
Stærk casting
Bille August behøvede ikke mange film på sit CV, før han havde skaffet sig et solidt ry som ”antydningernes og hverdagsbilledernes mester”.
Det er netop disse evner, som matcher Bjarne Reuters syn og metoder så harmonisk, at den episodiske ”Busters verden” går lige i hjertet og helt usentimentalt holder tro, håb og kærlighed svævende.
Bille August foretog en meget sikker casting til de gennemgående figurer – og havde det ekstra, nødvendige held, som også skal til, når man søger et barn/ børn til at levendegøre en mosaik af følelser.
Mads Bugge Andersen opleves så identisk med bøgernes Buster, at han uden tvivl har lagret sig solidt i masser af biografgængeres erindring og dukker frem på deres indre skærm, så snart Nana synger den første strofe af sin ørehængende titelsang …. Åh Buster … Åh Buster!
Romertalsfilm
Når der findes et stærkt, populært og i sit inderste tidløst forlæg i bogform, kan man vel nok acceptere, at tanken om et filmisk remake opstår. Og uagtet den originale films ikoniske status, skal man i tanke og tale vare sig for at strejfe begrebet helligbrøde. Men man har (måske) lov til at forvente, at de, der kaster sig ud i genskabelsen, har gjort sig helt klart, hvad det er for en kunstnerisk fortid, de står på nakken af. Uden at forfalde til ærbødighed, kan man vel håbe på, at det nye initiativ først og fremmest udspringer af begejstring og sekundært af kommerciel drift.
Martin Miehe-Renard, som har instrueret den nye Buster-film: ”Buster”, er vant til at arbejde med remake over klassiske seriefilm og deres figurer. Han har skrevet og instrueret 3 film over ”Min søsters børn” og 3 film over ”Far til fire”. Han har desuden været den drivende kraft bag hele 10 TV-julekalendere. – I den nye Buster film har han allieret sig med manuskriptforfatteren Jesper N. Christiansen.
Balancen mellem alvor og tragedie
Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er nogen stor fan af ovennævnte populære film, som efter min smag ofte er anstrengte og hårdtpumpede i komik og persontegning. Jeg vil dog påstå, at jeg gik nøgternt til forpremiere på et decideret remake af en højt elsket ”Busters verden”. Det var ikke nok. Der var alt for meget i det nye bud, som slet ikke sigtede efter den blandingsform mellem morskab og alvor/tragedie, som Bjarne Reuter understreger i det citerede interview. Altså den bredtfavnende grundstemning, som uagtet alder, barn eller voksen, aktiverer og stimulerer vores iboende gåpåmod og overlevelsesevne.
Jeg er overbevist om, at det er den stimulans, der gør bøgerne og Billes filmatisering så mærkbar i mave og sind. Chaplin-agtig kunne måske være en ledetråd? Der skal nok være dem, som synes, at det er gammeldags, måske ligefrem forældet at fortælle på den måde. Men så bliver det også derefter.
Trylleri og røgbomber
Miehe-Renard har fundet sin Buster i skikkelse af, Manfred Weber Cortzen, som gør god og charmerende fyldest i rollen. Der er langt overvejende store smil og drøn på ham, autentisk smæk i replikkerne og godt styr på trylleremedier og røgbomber. Han udfylder bestemt den silhuet, som instruktøren har tegnet. Det er ikke Manfreds skyld, at figuren ikke stikker nær så dybt, som forgængeren gjorde.
At forlaget Gyldendal sender et nyt oplag af ”Busters verden” i handlen med en forside, hvor den nye Buster hilser nye læsere med et finurligt grin og tryllehat, er forretningsmæssigt forståeligt. Men der skal nok være dem, som ikke kan få den indre visker til at fjerne originalen.
Tidløs eller utidig
Selvfølgelig går man til den nye film med nysgerrighed, men som episoderne og minutterne går, flader forventningen ud. Den nye titelsang, som Joey Moe står for, er slet ikke uden tæft, men den har ikke Nannas næsten genetiske samklang med filmen. Evigt flittige og meget professionelle Franz Bak står for filmens score , men jeg fornemmer, at også han er sat til arbejdet med mindre vingefang, end Bille August krævede af Bo Holten.
Jeg har, efter et enkelt gennemsyn, besynderligt svært ved at fastslå til hvilken tid, instruktøren har henlagt sin film. Den originale ”Busters verden” lå klart og sikkert i Reuters 50’er Brønshøj. Men nu skal man holde godt øje med biler og påklædning for at fælde sin dom. Måske var jeg for uopmærksom, eller måske har instruktøren med vilje valgt at sløre tidsbilledet, ligesom der heller ikke er markante spor i dialogen.
Alle de andre – og Buster
Af Reuters egne udsagn om Buster-bøgerne fremgår det, at det i høj grad er personerne omkring den ret statiske Buster forfatteren ønsker at skildre. Også i det perspektiv halter den nye film efter originalen. Busters handicappede lillesøster, Ingeborg er meget lig sin forgænger, men hans forældre , som spilles af Ibi Støving og Magnus Millang, overbeviser ikke som ophav til en søn af Busters magiske format. I Bille August udgaven spillede Katja Miehe-Renard og Peter Schrøder forældrene, og ikke mindst Peter Schrøder som falleret og drikfældig tryllekunstner sætter Buster i relief.
En etage op i Busters opgang boede oprindeligt Berthe Qvistgaard som den søde, svagelige fru Larsen, som gjorde, hvad hun kunne for at holde Buster på sporet af drømmene. Hun er i den nye film skiftet ud med hr. Larsen i Henning Jensens markante skikkelse. Tidligere kanonkonge i Husum og på sæt og vis Busters mentor og store forbillede. Det bliver til scener med fin nerve, men også momenter som strejfer det sentimentale.
Moderne, men…
Bøllen Store-Lars, som mobber Ingeborg og terroriserer Buster bliver i den nye film erstattet med kæmpepigen, Bianca, og her får sentimentaliteten på et tidspunkt fuld skrue.
Overklasse blærerøven, som forsøger at stjæle den smukke Joanna fra den forelskede Buster, køber langstilkede mørkerøde roser til sin mor for 1200 kr., og Joanna skal hu hej med sin italienske mor sydpå.
Sådan diverterer Miehe-Renard og hans manuskriptforfatter med små moderniseringer, som desværre ikke kitter historien bedre sammen. Den samme fornemmelse efterlader skildringen af skolemiljøet, som hos Bille August fandt et blandingsforhold mellem realisme og slapstick, som skabte uforglemmelige øjeblikke.
Det bliver i familien
Den oprindelige ”Busters verden” var produceret af Nina Crone for produktionsselskabet Crone Film. Den nye ”Buster” er produceret af Barbara Crone for Produktionsselskabet Crone Ulfelt. Det blir i familien, som man siger. Men lige så godt, er det desværre ikke blevet. Ligefrem ”bedre” havde nok været for meget forlangt. Dertil er ”Busters verden” 1984 nok for tydeligt en født klassiker.
Måske betød det også en lillebitte smule, at Statens Børnefilmkonsulent var tilknyttet projektet. Hun hed dengang Ida Zeruneith.
Formidlere, slå til!
Jeg er ikke i tvivl om, at den nye ”Buster” nok skal finde et solidt børnepublikum, som vil føle sig underholdt i 88 min. De ved næppe, hvad de er gået glip af!
Men her kommer formidlernes oplagte chance: Lad den nye Buster bane vej for den goe gamle!