Skrevet af Sigrid Ryh
Foto: Alexander Hjorth Jespersen
5 unge dabuffere har uddelt BUSTER-prisen for bedste børne- og ungdomsfilm til den indiske film Boong. Læs om deres oplevelser som jury og deres motivationstale for at kåre årets vinder.
På dette års BUSTER Filmfestival fik Oliver, Magnus, Zeno, Anissa og Gabriel fra DaBUF en fornem opgave – nemlig at udgøre juryen, der skulle finde årets vinder til BUSTERs hovedpris: BUSTER-prisen for bedste børne- og ungdomsfilm og uddele prisen til BUSTER Award Show.
Fra søndag den 28. september til onsdag den 2. oktober skulle juryen se fem film, beslutte sig for en vinder, skrive en motivationstale, lave deres egen mini-film og selvfølgelig – have det sjovt. Søndag stod på at lære hinanden at kende og møde Sigrid fra DaBUF og Leah fra BUSTER, der skulle følge dem trygt igennem de tre følgende dage.
De fem nominerede film var:
- Mælkevejen – Instruktør Louise Courvoisier / Frankrig
- Boong – Instruktør Lakshmipriya Devi / Indien
- Honey – Instruktør Natasha Arthy / Danmark
- Dengang jeg skrev en bog – Instruktør Nora Lakos / Ungarn
- Bjerget – Instruktør Rachel House / New Zealand
Mandag: Første filmdag
Alle dage startede på hotellet Annex Copenhagen på Vesterbro, hvor juryen stod op til en lækker morgenmadsbuffet. Derefter tog de sammen med Sigrid hen til BUSTERs hovedkontor i Kødbyen. Der var ikke to dage, der lignede hinanden: Mandag var den længste filmdag med tre filmvisninger, der sluttede med pizza til aftensmad sammen med BUSTER-ansatte.
“Efter at have set de første 3 film havde vi en klar vinder (i hvert fald mig), men så næste dag, da vi så de 2 sidste film, fandt vi en ny favorit!” – Magnus
Tirsdag: Tid til selv at optage film
Om tirsdagen så juryen de sidste to film og optog selv en mini-film, hvor de fem jurymedlemmer præsenterede de fem nominerede film. De var rundt på hele Vesterbro og fandt relevante locations, der passede til de fem films temaer – de var bl.a. forbi Vega som præsentation for Honey og forbi en oste-delikatessebutik som præsentation for Mælkevejen (her blev der også budt på ostesmagsprøver ganske gratis – kæmpe win). Tirsdag aften sluttede med aftensmad på Siesta i Kødbyen, hvor juryen fik hilst på Mariella og Julie fra DaBUFs bestyrelse.
Onsdag: En vinder kåres
Onsdag stod på at snakke om og diskutere de fem nominerede film – det var nemlig tid til at finde en vinder. Det tog ikke lang tid, for der var bred enighed om, at Boong var den rette vinderfilm. Efter at have pakket sammen på hotellet og tjekket ud, tog de unge jurymedlemmer videre til Cinemateket, hvor det store BUSTER Award Show foregik. Her var familiemedlemmer, venner, DaBUF og personer fra filmbranchen inviteret. Juryen fik fem pladser lige på første række med frit udsyn til alle overrækkelser, inden de alle fem selv skulle op sammen som de sidste – og vigtigste – talere. De havde selv besluttet at holde den på engelsk, da vinderfilmen blev Boong, så talen kunne sendes til instruktør Lakshmipriya Devi i Indien. Til stede var en veninde til instruktøren, der meget overrasket tog imod prisen. Award-showet sluttede af med lækre drikkevarer og muffins til mingle-fest ude foran Asta-biografen i Cinemateket.
Magnus læste BUSTERs præsentation af prisen op til Award Showet:
“BUSTER-prisen for bedste børne- og ungdomsfilm. Når vi børn og unge selv vælger, ser vi, hvilke film der virkelig gør indtryk. Denne pris, uddelt af os fra børnejuryen fra DaBUF, går til en film, der rammer lige i maven – eller hjertet. En film, der får publikum til at tænke, føle og måske se verden lidt anderledes. Det er den fineste pris af dem alle, fordi det er os børn og unge, som bestemmer.”
Juryens motivationstale (på engelsk)
The past two days we have watched five very different films, each one special in its own way and although it has been a very hard decision, we have narrowed it down to one film. We have chosen this film because it was interesting and funny. The actors were really good and the film broached many topics that were recognizable from the real world. The film also had a really strong female character, who, despite a lot of challenges from society, stands by herself. The film also gives a really interesting insight into the culture of the country that the film takes place in. One of the things that make this film so funny is Madonna’s role, who functions as the lead’s only point of connection to his father. Other things that make this film stand out were the relationships between the lead and his best friend and between the lead and his mum. The friend relationship was really touching, because despite them coming from different ethnical backgrounds, they are best friends and want what’s best for one another. The relationship between mother and son was also heartwarming, because they respectively want to protect each other from the truth surrounding the father. In addition to the fact that the film has really cool characters, the film also has a gripping plot, with a very unexpected plot-twist!
As you probably can guess, the winner of this year’s BUSTER prize is Boong! Giv en stor hånd til Boong!!
Kæmpe stor tak til DaBUFs børnejury for fire gode og spændende filmdage!