
Artikel
Skrevet af Kim Bruun
Hele Danmarks flyvende farmor er taget på sin endelige rejse. Vi holder hendes roller i live og mindes vores tidligere Pråsvinder som en skattet landsseminargæst.
Jytte Abildstrøms død er ikke gået nogen forbi, ligesom hendes virke i livet heller ikke gjorde. Hun var en af Danmarks mest folkekære kulturpersonligheder og satte uudslettelige spor som skuespiller, teaterdirektør og pioner for miljøbevidsthed og børnekultur.
Vi har oplevet hende i talløse film og serier, og vores forgængere har formentlig spottet hende i den første ombæring af Min søsters børn (1966) og siden i den skelsættende animationsfilm Bennys Badekar (1971). I dette århundrede har hun brilleret i Wikke-Rasmussens hjertevarme produktioner, herunder Hannibal og Jerry (1997), Flyvende Farmor (2001) og Der var engang en dreng, der fik en lillesøster med vinger (2006). Hendes evne til at skabe magi for både børn og voksne gjorde hende til noget ganske særligt.
Men Jytte Abildstrøm var ikke kun en skuespiller. Hun var også en inspirator og en kvinde, der satte spor overalt, hvor hun kom. Filmklubfolk, der har været med længe nok, husker hende måske fra vores landsseminar i 2012. Det gik ikke stille for sig. Som Mads Würtz Gammelmark rapporterede dengang:
Måske var det meningen, at Susanne Rørvig skulle have interviewet damen, men den rødhårede tornado væltede scenen og tromlede alle eventuelle planer. Hvad hun egentlig mener om børn og film, ud over at man ikke skal bande, er svært at referere. Ikke desto mindre sikrede Jytte Abildstrøm underholdning, fællessang og musik på både harmonika og sav.
Da hun modtog Pråsprisen i 2017 sammen med sin søn, Peter Mygind, var det også lidt af en begivenhed. Til stor moro for de omkringsiddende faldt hun i søvn, da den lovligt selvfede toastmaster forsøgte at imponere hende.
I forbindelse med prisen udtrykte hun sin taknemmelighed – ikke kun for prisen, men også for børnefilmklubbernes arbejde for børnene. Jytte var glad for den varme modtagelse, hun fik i Svendborg, og i dagene efter skrev hun lange mails om sine tanker og sin glæde over både livet og naturen. Desværre er disse mails gået tabt i tidens malmstrøm. Modsat Jytte Abildstrøms indflydelse på dansk kulturliv – og på os, hun nåede at inspirere.
For Jytte Abildstrøm mindede os altid om, at det gælder om at være taknemmelig. For naturen, for livet og for hinanden. Det er en arv, vi vil bære videre i hendes ånd.
Æret være Jytte Abildstrøms minde.