Anmeldelse
Dolittle
USA 2020
Instruktør: Stephen Gaghan
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Længde: 104 minutter
Skrevet af
Charlotte Jørgensen,
Kolding Børne- og Ungdomsfilmklub
Handling
Dr. Dolittle er i dyb sorg efter at have mistet sin elskede hustru. Han har trukket sig væk fra andre mennesker og vil helst være i fred. Pludselig bliver han indkaldt til samtale med Englands Dronning Victoria, som beder ham om at rejse ud i verden for at finde en kur mod hendes dødelige sygdom. Under rejsen knytter den gode doktor bånd til specielle dyrearter, men også til andre mennesker igen.
Om filmen
Dolittle er en af flere film, der handler om den spøjse dyrlæge Dr. Dolittle, som har den egenskab, at han kan tale med dyrene. Filmene er baseret på Hugh Loftings børnebøger, som blev skrevet fra 1914 – 1918, altså under 1. verdenskrig. Denne nyeste version er baseret på bog nummer 2. Filmen er en helt ny genre for instruktøren Stephen Gaghan. Han har lavet dramaer og thrillers, men Dolittle er fantasy-adventure. Filmen lægger sig tæt op ad sine forgængere, og de computeranimerede sekvenser er professionelt lavet. Af andre film i samme boldgade kan for eksempel nævnes Jumanji-serien og Life of Pi, men det er kun på overfladen. Dolittle film mangler tyngde og humor, og den kommer ikke rigtigt ind under huden, så den bliver mindeværdig.
DaBUF-relevans
I filmklubregi er Dolittle mest beregnet for større børn. Det er let underholdning, men man skal holde fast i, at børn skal være fyldt 7 år for at se og forstå den. Den er for uhyggelig og lang for de mindre børn. Det er ikke en film, som er en tvingende nødvendighed, og den skal helst være med dansk tale, da medlemmerne ellers mister for meget af indholdet.