Artikel

Skrevet af Pråsens redaktion

 

 

Vi har i Pråsens redaktion lavet dette lille opslagsværk, du kan bruge, hvis du vil dykke endnu dybere ned i lydens univers. Der er link til vores yndlings stop-motion film, vores helt egen film-musik-playliste og filmanbefalinger med storslåede soundtracks. God lytte- og seerlyst. 

 

Film med fokus på lyd. Findes på Youtube 

Animationsstudiet PES har lavet flere rigtig fine stop-motion film. Her er vores yndlings:

  1. Fresh Guacamole (https://www.youtube.com/watch?v=dNJdJIwCF_Y)
  2. The Fish (https://www.youtube.com/watch?v=ghhPaD0YPMM)

 

George Méliès’ fantastiske film Le Voyage dans la Lune 

  Selvom denne film er kendt som den første sci-fi nogensinde, er det også en film med et skønt lydbillede. Det bliver særligt imponerende, når man tænker på, at al lyd til filmen er lavet i 1902 og dermed helt analogt. Man kan evt. se filmen, for at blive mindet om, hvor langt lydteknologien er nået i dag.

Damien Chazelles hjertebankende kortfilm Whiplash 

  Før Whiplash blev lavet til en betagende og succesfuld spillespil skabte Damien Chazelle kortfilmen ”Whiplash”, der skulle være med til at overbevise produktionsselskaber om, at give penge til spillefilmen. Set med lyd-briller er kortfilmen dog næsten endnu mere interessant end spillefilmen. Da kortfilmen kun består af én enkelt scene, er den ene scene blevet skrevet og instrueret til perfektion.

PRÅSENs filmmusik-playliste

Vi har i Pråsens redaktion lavet vores egen playliste, der består af alle vores yndlingssange og soundtracks fra film.

I kan bruge playlisten, som I vil. Lyt til den, når I laver mad, støvsuger eller cykler på arbejde. I kan også bruge den som quiz, og se om I kan gætte, hvilke film sangene hører til!

Playlisten findes her: https://open.spotify.com/playlist/76YqviXIvqacuCxazrmYAN?si=2c6f33a07ba847d5

 

Filmanbefalinger med storslåede soundtracks 

  1. 2001: A Space Odyssey (1968)

Denne film behøver vi nærmest ikke at præsentere. Filmen er et mesterværk af Stanley Kubrick, men udover at være en af verdens bedste film, har filmen også en af de mest ikoniske lydsider.
Filmen kan ses på streamingtjenesten Max

 

  1. Baby Driver (2017)

Instruktør Edgar Wright har lavet mange fabelagtige film. Wright er mester til at lave komedier, men i denne film har han brugt sine talenter på at lave en decideret lyd-mesterværk! I filmen hører karakteren Baby altid musik, og filmens klip er timet, så de passer til rytmen og lydene i Babys musik. Det er nærmest fortryllende at se Baby danse sig gennem verden, mens alle vinduesviskere og smækkende døre smelter sammen med trommebeats i hans høretelefoner.
Filmen kan ses på streamingtjenesten Viaplay.