Artikel
Skrevet af Kim Bruun
Er der brug for en genindspilning af den bare 20 år gamle Mean Girls fra 2004? Kim Bruun tester om den oprindelige Mean Girls stadig holder i 2024, når han ser den med friske øjne – frigjort fra andres nostalgiske og forblændede kærlighed.
I anledning af genindspilningen af Mean Girls (2004) måtte undertegnede let beskæmmet indrømme aldrig at have set den oprindelige.
Det viser sig, at flere (kvinder) i redaktionen har et nostalgisk forhold til filmen, så der var ingen vej uden om at gense en elsket film – for første gang.
Den professionelle vinkel
Frem for at give et oplæg til, hvorfor filmen er værd at se, fik jeg anmeldelsen fra Information, skrevet af Bodil Skovgaard Nielsen. Fra den citerer jeg: “Mean Girls fra 2004 var 2023-filmen Barbies langt klogere storesøster med sit isklare blik for, hvordan kvinder spilles ud mod hinanden, når de tror, at skønhed, venskab og glæde er begrænsede ressourcer. Filmen fanger teenageårenes nederdrægtighed på en måde, der føles præcis.”
Så er barren ligesom sat. Jeg kunne ret godt lide Barbie fra sidste år, og jeg er optaget af de kønsroller, vi meget af tiden er fanget i.
Historien er, at Cady starter på skolen efter at være blevet hjemmeskolet af sine forældre hele sit liv. De har været i Afrika, hvor forældrene er dyreadfærdsforskere.
Den glade amatør
Det blik, Cady tilbyder, er et fremmed, analyserende blik. Hvilket passer meget godt med den position jeg har: Filmen er amerikansk, den har kvinder i hovedrollerne, de skal forestille at være teenagere. Alt sammen noget, som er temmelig fjernt for mig.
Så hvad lærer jeg om unge kvinders interaktioner? Helt i filmens ånd og præmis viser det sig, at piger på amerikanske high schools ikke lader dyreverdenen meget tilbage: Der er tydelige hierarkier over hvem, der kan tillade sig hvad på hvilke tidspunkter. Og det er sandt, at det virker som ren dog-eat-dog – den stærkeste overlever – i en iscenesættelse, som er svær at gennemskue for en midaldrende mand. ‘Kan vi ikke bare allesammen hygge os i fred og fordragelighed?’ ville være min tilgang til de sociale spil, pigerne kaster sig ud i.
Og nej, det kan vi selvfølgelig ikke. Til dels fordi det ville blive en kedelig film, men nok så meget fordi mennesker har et stærkt behov for at positionere sig og sikre sig, at de hører til.
Ud fra den præmis, synes jeg filmen fungerer godt. Den er sjov, den er overraskende, den er indsigtsfuld – og så består den bechdeltesten! Bechdeltesten går ud på at afgøre om to navngivne kvinder i en film taler sammen om andet end en mand. Dén test består filmen med bravour. Og så slutter filmen med en opsang til de unge kvinder om, at de skal behandle hinanden med respekt (eller hygge sig i fred og fordragelighed med en gammel mands ord) – en opbyggelig morale, jeg kun kan tilslutte mig.
Skal Mean Girls på programmet?
Vil jeg så foreslå, at vi sætter den oprindelige Mean Girls på i min egen filmklub i næste sæson? Det tror jeg ikke. Der er jo kommet en ny version, som jeg er spændt på at få anmeldt af Jan Frydensbjerg. Det er måske mere oplagt at sætte dén på. Eller at give Barbie et skud. Jeg kan godt se, at Mean Girls gør noget af det samme som Barbie – Mean Girls gør det bare så subtilt, at jeg har nemmere ved at forholde mig til Barbie.