Artikel
Skrevet af Kim Bruun
Foto: Skyskraber, Nordisk Film Biografdistribution, Rune Schjøtt, 2011, Danmark, tilladt for børn fra 11 år.
En elsket film genset er efterhånden en kærkommen artikelserie i Pråsen. Denne gang har Pråsen redaktør, Kim Bruun, fået til opgave at se den danske film Skyskraber fra 2011, for at vurdere om filmen stadig holder i 2024.
Da Marc Honore i 2012 anmeldte Skyskraber i Nyhedskataloget, slog han på, at det er en film, som foregår i en art magisk realistisk univers. Et sted hvor hovedkarakteren Jon møder “nymfelignende tvillingepar, der er som taget ud af “Odysséen”; en far, der spiser chips, mens han sidder på toilettet og en ældre dame, der sidder på en sofa foran sit drivhus hele dagen lang og lytter til Big Daddys lokalradio på en gammel transistorradio”. Man møder også den blinde Edith, der så gerne vil være som de andre unge – og fx prøve at dyrke sex. Hverken hun eller Jon har erfaringer i denne retning. Og Jons forelskelse er mildest talt ikke gengældt.
Skyskraber – en tidløs film
Marc Honoré fremhævede også, at “filmen formår at tage den nærmest mytiske fortælling om den rituelle handling, hvor et barn gennem et oprør mod sine forældre og deres værdier udvikler sig til en voksen med en selvstændig identitet. En fortælling, der går igen i nærmest alle kulturer, og som er fortalt så mange gange før, men aldrig helt på denne måde.”
Og lige præcis denne pointe står distancen både i Marcs anmeldelse og i filmen selv. Skyskraber er virkelig tidløs. Der er ingen mobiltelefoner og ingen sociale medier, men man savner det ikke, fordi filmen er sat i et (magisk realistisk) univers, hvor den slags ikke har behov for at eksistere.
Burde være en del af de danske filmskat
Skyskraber er altså en film, som holder hele vejen, og som for min skyld snildt kunne være en del af den umistelige danske filmskat. Den er både sjov og rørende. Og så er den velfortalt og velspillet.
Desværre led filmen en krank skæbne ved billetlugerne. I premiereugen solgte den sølle 501 billetter. Og i filmklubberne klarede den sig vist heller ikke specielt godt. Måske den bramfrie omtale af sex var lidt for meget for os – til trods for, at der ikke optræder nøgenhed i filmen.
Skyskraber på filmprogrammet!
Filmens instruktør, Rune Schjøtt, der også stod bag den ligeledes fremragende kortfilm Pandasyndromet, har desværre ikke instrueret film siden. Han har skrevet nogle manuskripter, men har holdt sig ude af dansk film siden 2014 (så vidt min research rækker).
I næste sæson vil jeg forsøge at sone den brøde, at vi i Odense aldrig fik vist Skyskraber. Jeg vil allerede nu påbegynde en kampagne i bestyrelsen for at få lov til at vise denne fremragende, men skammeligt oversete perle i dansk ungdomsfilm.