Artikel
Skrevet af Cecilie Elmholt Skou og Kim Bruun
Holder den stadig? Formand for DaBUF Kim Bruun har en særlig kærlighed til filmen The Breakfast Club, og har udfordret Cecilie, 24 år, til at vurdere om hun 38 år efter premieren også oplever en tidløs fortælling om, hvordan man som ungt menneske nærmer sig at blive den voksne, man ender med at være.
Kim om hans erindring med The Breakfast Club:
En gruppe elever mødes til eftersidning en lørdag formiddag. De er alle vidt forskellige og repræsenterer hver især en type, som man kender fra amerikanske skolefilm.
Filmen er fåmælt og temmelig stillestående: Eleverne bevæger sig ikke væk fra skolen, og der er ikke store dramaer på spil. Så det store drama finder sted i publikums hoveder. Vi får et indblik i de unge menneskers verden og tankesæt. Vi ser dem møde hinanden, støde hinanden og måske gå fra hinanden – en lille smule berigede på indsigter i verden, og hvordan de andre lever.
Det er en tidløs fortælling (forestiller jeg mig) om, hvordan man som ungt menneske nærmer sig at blive den voksne, man ender med at være. Og så var jeg lidt yngre end du er nu, da jeg så den i biografen.
Cecilie om hendes oplevelse med The Breakfast Club
Hvor kan jeg se The Breakfast Club? Kim skrev og udfordrede mig til at se filmen The Breakfast Club og komme med et par ord omkring mine tanker til filmen og holdning til, om den stadigvæk holder i dag. Jeg tog udfordringen op, og gik straks på Netflix, men her viste første problem sig, for filmen var hverken på Netflix, HBO, Filmstriben eller Viaplay. Efter dialog med Anette fra bestyrelsen, lånte jeg The Breakfast Club som DVD, men da jeg lykkeligt skulle sætte mig ned og se filmen en lørdag aften, gik det op for mig at jeg ingen DVD-afspiller ejer. Men filmen måtte jeg se, og på gode gammeldags maner, så fandt jeg ud af hvornår den blev vist i TV’et. Dermed blev The Breakfast Club og flow TV to gamle kendinge som jeg stiftede bekendtskab med samme aften.
“Når du bliver voksen, dør dit hjerte”
Sådan siger Ally, en af teenagerne i The Breakfast Club. Det er et fantastisk eksempel på filmens hovedemner om ungdom og generationsopgør. Rektoren, Vernon, mener på den anden side, at ungdommen ikke er, som den har været, og at ungdommen bliver mere og mere ubehøvlede for hver generation. Fortællingen belyser det at blive voksen, set fra både ungdommens perspektiv og den generation som allerede er voksne i dag. Hvis du var 16 år, hvad ville du så tænke om dig? Har du glemt hvad det vil sige at være ung? Hvilke ting vil du gerne gøre bedre end dine forældre? Spørgsmål som disse bliver rejst, og det smukke ved denne film er, at de ikke bliver efterfulgt af et endegyldigt svar.
Interessante tematikker om fordomme, stereotyper og social arv er emner som bliver bragt op i filmen. Vigtige budskaber om at vi ikke er så forskellige som vi går og tror, får lov at komme til orde og alle disse ting er tilsammen med til at gøre The Breakfast Club til en tidløs fortælling. De interessante temaer og budskaber er mindst lige så vigtige i dag, som de var i 1985 da filmen blev udgivet. Måske er filmen på nogle punkter endda vigtigere i dag end nogensinde før, og jeg er sikker på at hvis jeg ser filmen igen om 20 år, vil jeg komme med samme udtalelse.
1 location
Da den danske spillefilm Den skyldige ramte biografen i 2018, blev den blandt andet hyldet for dens ”friske pust”. Filmen er filmet på én location og udspiller sig i realtid over en enkelt aften på politistationen hvor hovedpersonen snakker i telefon. Jeg kan huske, at jeg blev blæst bagover af den intense oplevelse og over hvor spændende filmen er, selvom den i virkeligheden er meget simpelt fortalt.
The Breakfast Club rummer mange af de samme træk – en simpel ydre fortælling i form af elever der skal til eftersidning en lørdag formiddag, og den er filmet på én location. Der er ikke det helt store drama i filmen, tværtimod så føler jeg, at filmen til tider bevidst prøver at kede seeren, så denne skal lide på niveau med eleverne til eftersidning. Der er ikke meget drama, som prøver at fastholde mig til at se filmen til ende og heller ikke et stort spørgsmål som jeg bliver nødt til at have svar på. De ting gjorde, at jeg til tider mistede fokus under The Breakfast Club og lod tankerne flyde rundt.
Dommen
Hvis ikke Kim havde givet mig denne udfordring, havde jeg nok aldrig selv stødt på The Breakfast Club. Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg nok ikke havde færdiggjort filmen, hvis jeg selv havde sat den på en lørdag aften. Filmen er for langsom, og spændingen i filmen er ikke stor nok til at fastholde min opmærksomhed. Når det er sagt, vil jeg også gerne indskyde, at jeg sagtens kan se, hvorfor The Breakfast Club hører til kategorien ”En elsket film genset”. Det er en film med gode tematikker, der stadigvæk er relevante i dag, og jeg er oprigtigt glad for, at jeg fik set den til ende.
Hvis du kunne være fristet til at (gen)se The Breakfast Club, men ikke gider vente til at den bliver vist i TV’et næste gang, så fortvivl ikke. Viaplay har nemlig i mellemtiden fået filmen på deres streamingplatform. Herunder kan du se traileren.