Nyhed

 

Skrevet af Kim Bruun / Formand for DaBUF

Foto: Privat / DFI

 

 

Tone Mygind Rostbøll er blevet ny kort- og dokumentarfilmkonsulent med særligt fokus på børn og unge

Husker nogen tiden for længe siden lige før? Dengang, hvor Corona var en mexicansk øl eller en god cigar? Dengang, hvor solen havde korona? Dengang, hvor Dustin Hoffman tog sig af epidemiske udbrud hos aber? Dengang, hvor pandemier var noget, vi hørte om i historietimerne? Dengang, hvor isolation var noget, vi læste om med fryd hos Boccaccio? 


Kær kending i DaBUF 

Dengang for længe siden lige før ansatte Det Danske Filminstitut en ny konsulent indenfor kort- og dokumentarfilmområdet for børn og unge. Konsulenten er en kær kending i DaBUF. Tone Mygind Rostbøll er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole, journalist, har været filmlinjens leder på Talentskolen i Næstved, bestyrelsesmedlem og udvalgsformand i DaBUF, repræsentant og generel inspirator.


Børnefilmklubben Hodja

Egentlig var det vist vores daværende landskonsulent og nuværende bestyrelsesmedlem Jan Frydensbjerg, som ’opfandt’ Tone i vores sammenhæng. Jan søgte at starte børnefilmklubber i blandt andet København og kendte Tone. Hun oprettede børnefilmklubben Hodja på Nørrebro i København. En forholdsvis lille børnefilmklub. Men alligevel forbilledlig for så vidt som klubben havde aktiviteter i forbindelse med deres visninger, som vi andre kunne skele beundrende til. Forbilledlig også, fordi Hodja inspirerede til en række satellitklubber med samme koncept.


Opløftende oplevelse for børnene 

Senere blev Tone valgt ind i DaBUFs bestyrelse. Her faldt hendes interesse på Aktivitetsudvalget og ikke mindst Internationalt udvalg. Sammen med bestyrelsesmedlem Susanne Rørvig udtænkte og gennemførte Tone et børnefilmprojekt i en flygtningelejr i Jordan. De udnyttede en idé, som Tone havde haft held med i sin filmklub Hodja: Børnene så Pixarfilmen Op (USA 2009) om et flyvende hus, tegnede og malede selv et hus på en uddelt skabelon og sendte siden huset til vejrs med en ballon. Helt i tråd med filmen. Og en opløftende oplevelse for børnene. Tilsvarende opløftende var det for Tone og Susanne at opleve Mellemøsten fra diverse transportformer og udsigter. Og næsten lige så opløftende var det for os i DaBUF at høre om oplevelserne med flygtningebørn og film i Tones udlægning. Hendes entusiasme, nysgerrighed og fortælleglæde er smittende.


Omhu, engagement og store kærlighed 

Disse egenskaber har Tone taget med sig i sine egne produktioner. Særlig tydeligt står fortællingerne om Min oldefars historier. Her kommer DRs credo om, at én times tv skal lede til 100 timers leg, til sin ret. Det er ikke bare godt tv, det er god dokumentar, og det er inspirerende at overvære. Og nu skal Tone altså initiere og udvælge filmprojekter, som skal udvikles og passes, fremmes og støttes til seværdige værker for børn og unge. Hendes omhu, engagement og store kærlighed til film, børn og børns filmopdragelse lover godt for fremtiden. Hvornår den så ellers ankommer. Tone Mygind Rostbølls start i sit nye embede har ikke just været let, men mon ikke fænomener som isolation og nærvær på afstand har været spændt for den kreative vogn, så idéerne syder og bobler? DaBUF ønsker Tone stort tillykke og sender de bedste ønsker om en spændende og givtig filmtid på den lyse side.

DaBUF Medlemsblad Pråsen nr. 3 2019 

 

DaBUF Medlemsblad Pråsen nr. 2 2019 

 

DaBUF medlemsblad Pråsen nr. 1 2019 

 

DaBUF medlemsblad Pråsen nr. 3/4 2018 

 

 

https://issuu.com/dabuf/docs/pra_sen_no3-4_2018_web

DaBUF medlemsblad Pråsen nr. 2 2018

 

DaBUF medlemsblad Pråsen nr. 1 2018 

 

Dabuf medlemsblad pråsen nr 4 2017  

 

Dabuf medlemsblad pråsen nr 3 2017  

 

DaBUF medlemsblad pråsen nr 2 2017  

 

Dabuf medlemsblad pråsen nr 1 2017  

 

Fra tidligere….

 

PRÅSEN NR. 2 / 2019

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 1 / 2019

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 3-4 / 2018

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 2 / 2018

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 1 / 2018

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 4 / 2017

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 3 / 2017

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 2 / 2017

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 1 / 2017

(PDF / Online-publikation)

PRÅSEN NR. 4 / 2016 (PDF)

PRÅSEN NR. 3 / 2016 (PDF)

PRÅSEN NR. 2 / 2016 (PDF)

PRÅSEN NR. 1 / 2016 (PDF)

PRÅSEN NR. 3-4 / 2015 (PDF)

PRÅSEN NR. 2 / 2015 (PDF)

PRÅSEN NR. 1 / 2015 (PDF)

PRÅSEN NR. 4 / 2004 (PDF)

PRÅSEN NR. 3 / 2014 (PDF)

PRÅSEN NR. 2 / 2014 (PDF)

PRÅSEN NR. 1 / 2014 (PDF)

PRÅSEN NR. 4 / 2013 (PDF)

PRÅSEN NR. 3 / 2013 (PDF)

PRÅSEN NR. 2 / 2013 (PDF)

PRÅSEN NR. 1 / 2013 (PDF)

PRÅSEN NR. 4 / 2012 (PDF)

PRÅSEN NR. 3 / 2012 (PDF)

PRÅSEN NR. 2 / 2012 (PDF)

PRÅSEN NR. 1 / 2012 (PDF)

PRÅSEN NR. 4 / 2011 (PDF)

PRÅSEN NR. 3 / 2011 (PDF)

PRÅSEN NR 2 / 2011 (PDF)

PRÅSEN NR 1 / 2011 (PDF)

PRÅSEN NR 4 / 2010 (PDF)

PRÅSEN NR 3 / 2010 (PDF)

PRÅSEN NR 2 / 2010 (PDF)

PRÅSEN NR 1 / 2010 (PDF)