Film, de ikke vidste, de gerne ville se

 Mange klubfolk kan vist nikke genkendende til Bill Berings fortælling om, hvordan han endte i en børnefilmklub: Biografdirektøren i den lokale biograf skulle bruge en operatør og vidste, at Bill vist kunne et eller andet. Så Bill blev ansat, fik en idé om at vise film for børn – og resten er, som man siger, historie.

Zoom

Midt i coronavirussens hærgen lykkes det omsider for Bill Bering og undertegnede at finde hinanden over Zoom, mediet som blev en af vores foretrukne kommunikationsplatforme i foråret 2020. Den familiære omgang med Zoom får os næsten til at glemme, at vi sidder på hver sit kontinent og taler om emner, der står os begge meget nær.

Børnefilmklubben i Grønland fylder 20 år

Anledningen til opkaldet til Bill, er, at børnefilmklubben i Grønland fylder 20 år. Og meget betegnende fortæller Bill, at han ikke var opmærksom på jubilæet, før Janne Flatau og Kine Bjaaland Dahl fra DaBUFs sekretariat kontaktede ham og spurgte, hvad der skulle ske i den anledning. Det havde han ikke overvejet. Og i øvrigt var han allerede på vej videre. Mere om det senere.

Opleve formidlet kunst

Bill Bering blev operatør i biografen Katuaq i 1998 og kom på biografskole, hvor han lærte om teknik og film. I 2000 fik han så en idé om at vise film til børn. Tanken var, at det skulle være så billigt som muligt at komme i biografen. For det var især de mindrebemidlede, som havde behov for tilbuddet om at opleve formidlet kunst – og prisen skulle altså ikke være en hindring.

Diæt af Hollywoodproduktioner

Alle gode intentioner til trods var det ikke helt så oplagt at opdrage børn til at gå i biografen på de betingelser, Bill gerne ville vise film under. Som mange andre børn i verden er grønlandske børn vokset op på en diæt af Hollywoodproduktioner. Så mødet med andre måder at fortælle historier på, faldt ikke nødvendigvis i god jord.

Masser af tålmodighed 

Med entusiasme og tydelig passion fortæller Bill, hvordan han fortsat har insisteret på at vise de film, han kan stå inde for. ”Vi er alle sammen slaver af vores vaner og rutiner. Vi opsøger det, vi kender, og som vi tidligere har haft succes med. Hvis man vil ændre på det, er det en supertanker, man skal have vendt. Det kræver energi og tålmodighed. Masser af tålmodighed.”

Etableret del af kulturudbuddet

Og tålmodighed har Bill åbenbart haft i rigelige mængder. I hvert fald er børnefilmklubben nu en etableret del af kulturudbuddet, og han er ved mere end én lejlighed blevet opsøgt af forældre, som takkede ham for at have vist dem og deres børn film, de ikke vidste, de gerne ville se! Når han taler om denne formidling af kvalitetsfilm til børn, bliver blikket intenst og stemmen insisterende. ”De oplevelser, vi har i biografen, præger os for livet. Når vi mange år senere taler med andre, som havde den samme oplevelse i børnefilmklubben, har vi et fælles udgangspunkt at tale fra. Et delt barndomsminde, og så er afstanden mellem os pludselig meget kortere.”

Ind i en magisk verden

Et ord, Bill gentager igen og igen, når han skal beskrive sin oplevelse af at være i biografen, er ’magisk’: ”I biografen kryber vi ind i en magisk verden, hvor alt andet forsvinder. Vi kan glemme tid og sted og alle vores bekymringer for en tid. Vi lever os helt ind i den problemstilling, der udspiller sig foran os; og vi kan tage personernes problemløsningsstrategier med os – eller vi kan lade være.”

I sin egen boble

For at illustrere sin pointe nævner Bill Mine aftener i Paradis (Cinema Paradiso, Italien 1988) – og vi tager begge et øjebliks pause med drømmende, let våde, øjne! Bill fortæller, at hans egen søn næsten har levet et liv som drengen i filmen: Han fik ligesom Salvatore lov at sidde med i operatørrummet og se med på størstedelen af de film, Bill viste. Så da sønnike første gang kom ned i biografsalen, prikkede han til sin far og sagde: ”Vi sidder det forkerte sted” – og pegede op mod operatørrummet! Men snart var sønnen fuldt optaget af det, som foregik på lærredet. Som Bill siger: ”Han læner sig helt ind i filmen!” Og nævner igen den magiske oplevelse det er at være indesluttet i sin egen boble. En oplevelse Bill har formidlet til børn gennem 20 år.

Strålende fremtid 

Men nu er det slut. Ikke fordi ilden er brændt ud, eller fordi børnene kan undvære deres børnefilmklub. Vanen er grundlagt i befolkningen, supertankeren er på rette kurs, så Bill forudser en strålende fremtid for børnefilmklubben i Grønland. Men selv er han på vej videre. Bill er blevet optaget af film om, med og af oprindelige folkeslag. Han finder det ekstremt vigtigt, at alle folkeslag får deres historier fortalt i den kunstart, som står hans hjerte så nær. Faktisk vil han gerne uddanne sig til filmfestivalkurator. Og således blive i stand til at kuratere Nuuk International Filmfestival. Magiske øjeblikke formidlet af Bill Bering venter med garanti forude. DaBUF ønsker held og lykke.