Artikel

Skrevet af Lise-Lotte Bjørkholt fra Herlev Skolebio, Krista Bay Rosenkilde fra Horsens Skolebio, Anette, Vinni og Heidi fra Svendborg Skolebio og Kirsten Østergaard Nielsen fra Århus Børnefilmklub

 

 

Hvert år afholdes en af de mest prestigefyldte internationale filmfestivaler i Berlin: Berlinalen! Flere af DaBUFs medlemsklubber har igen i år været i Berlin, og de deler nu ud af deres erfaringer.

 

Berlinalen 2024 

Berlinalen er en af de mest prestigefyldte filmfestivaler i Europa. Festivalen afholdes hvert år i februar, og i år løb Berlinalen af stablen d. 15. – 25. februar.

For flere klubber er det blevet en tradition at besøge filmfestivalen i Berlin, både som en social aktivitet for de frivillige, men også som research og/eller inspiration ift. relevante børnefilm til filmklubberne!

Vi har i år fået de 4 klubber, der deltog, til at skrive en anmeldelse af deres yndlingsfilm fra årets Berlinale. Vi håber, at I vil læse anmeldelserne og lade jer inspirere, når I skal lægge filmprogrammet for næste filmklubsæson.

test

Herlev Skolebio: Anmeldelse af “Raíz- Through Rocks and Clouds” 

I gruppen Generation Kplus, yngre børn, så vi fra Herlev Skolebio denne premiere-perle. En simpel historie om en dreng og hans alpakaer i Andesbjergene. 

Feliciano på 8 år lever sammen med sine forældre i en afsides liggende lille landsby højt oppe i Andesbjergene i Peru. Hans bedste venner er Ronaldo, en ung alpaka og den gamle hyrdehund Rambo. Feliciano er, som mange andre  i denne verden, optaget af fodbold, selvom han mest hører kampene på en gammel radio. Det harmoniske liv i Andesbjergene forstyrres af minedrift, der forurener deres område. Filmen er fyldt med fantastiske billeder fra dette smukke og barske område. En meget fin og spændende fortælling om en helt anden verden end vores.

Vi håber, at den kommer i dansk distribution med dansk tale, for målgruppen er 6-9 årige.

Skrevet af Lise-Lotte Bjørkholt

Horsens Skolebio: Anmeldelse af “It’s okay!” 

It’s Okay!”. En film om tab, fællesskab og livets små øjeblikke.

”Man siger, at døden er hastig for dem, der går bort, men den ender aldrig for dem, der bliver tilbage.” 

It’s Okay! er en utrolig smuk og rørende film om tab og om at høre til. Den handler om In-young, en teenagepige, der lige har mistet sin mor. Gennem en overraskende relation til sin danselærer Seol-ah, hjælper de to hinanden til et punkt, hvor de begge kan sige: It’s Okay!

It’s okay! – en universel fortælling om sorg og fællesskab

It’s Okay! formår at fortælle en universel historie, som kan relatere sig til alle, uanset kultur og alder. Mens In-young er på turné i udlandet med sine kammerater fra Seoul International Arts Company, rammes hun af en tragedie: Hendes mor dør pludseligt derhjemme i Korea.

Et år senere følger vi In-young, der er tvunget til at flytte ind på sin danseskole i al hemmelighed, efter at hun er blevet smidt ud af sin lejlighed. Dette opdages af danselæreren Seol-ah, der modvilligt giver In-young et sted at bo i sit hjem.

I takt med at danseskolen forbereder sig til sit 60-års jubilæum, oplever Seol-ah et voksende pres for at skabe et fejlfrit show, samtidig med at In-young bliver målet for de andre pigers jalousi og mobning.

Modsætninger mødes: Livsglæden smitter
In-young er en ung teenager, der altid har en kvik bemærkning klar og et smil på læben på trods af, at hun har oplevet stor sorg. På ganske kort tid kan man som publikum ikke andet end at elske In-young på grund af hendes livlige og positive sind, selv når hun står over for uretfærdigheder.

Som modsætning til In-young har Seol-ah en mere tilbageholdende tilgang til livet. En tilgang, mange voksne vil kunne nikke genkendende til. Det er nemt at sympatisere med Seol-ah og det pres, hun oplever fra sine overordnede, også selvom man som publikum ikke er enig med måden, hun håndterer tingene på.

Endnu mere glædeligt er det derfor at se, hvordan In-youngs livsglæde smitter af på Seol-ah, og gør, at de begge når et punkt, hvor man som publikum kan sige: det skal nok gå!”/”It’s okay!”.

De små ting i livet: billeder, slikkepinde og vitaminpiller
In-young kæmper med at få livet til at hænge sammen mellem skolen, dans og boligproblemer. Midt i denne travlhed er der øjeblikke, hvor vi ser hende stoppe op og betragte et billede af sin mor. Et billede hun tager med sig og sætter frem i sit telt hjemme hos sin danselærer. Det er de små ting, der bringer smil og de små ting, der bringer tårer, som et minde om en slikkepind, der til sidst presser In-young til tårer.

Heldigvis har In-young flere, der støtter hende. Den søde apoteker, som giver hende vitaminpiller – selvom hun bare gerne vil have medicin, der kan få hende til at glemme de dårlige dage. Danselæren Seol-ah, som opdager, at der er vigtigere ting og mennesker at tage sig af, selv med pres i sit eget liv, og derfor altid er der for In-young, når hun har brug for det.

Grin, gråd og mere grin
Balancen mellem gråd og grin er en af de stærkeste kvaliteter ved It’s Okay!”. Jeg bliver mindet om udtrykket: ”Efter regn kommer sol”, og du har måske selv oplevet den lettelse, der følger efter en god tudetur. Pludselig har man et smil på læben og er klar til at grine af dårlige jokes. Denne følelsesmæssige balance formår filmen at indfange med rørende øjeblikke, hvor tårerne kan få frit løb og de hjertevarme scener, der fremkalder smil og latter.

En fantastisk film om tab, sorg, fællesskab og om at huske glæden i det man laver og i sin relation til andre mennesker.

Skrevet af Krista Bay Rosenkilde

Svendborg Skolebio: Anmeldelse af “Sieger Sein” 

Overordnet temaer i filmen: Integration, mobning, usportslig optræden, teamwork og afsavn. 

Filmtitlen: Sieger Sein = at være en vinder 

Filmen handler om Mona, som er flygtet med sin kurdiske familie fra Syrien til en forstad i Berlin. Det er svært at starte på en ny folkeskole, hvor tonen er hård blandt eleverne. Alligevel lykkes det Mona at få en ven, som ikke er en del af et fællesskab. Mona har efterladt sin fodboldglæde, da familien måtte flygte og måtte forlade Monas højt elskede moster, som døde i kamp. Da mosteren støttede Monas fodboldinteresse, betyder tabet, at Mona nægter at komme på den nye skoles pigefodboldhold. Hendes fodboldtalent opdages dog tilfældigt, og hun indvilliger i at starte, ikke mindst på grund af lærerens gode overtalelsesevner. Der er en meget hård tone på fodboldholdet, men Mona bliver alligevel valgt til fordel for andre faste spillere. Skolens drenge- og pigehold konkurrerer internt om, hvem der kan klare sig bedst i den store indendørs skoleturnering. Deres konkurrence fører til hærværk på skolen, og gør, at rektoren udelukker alle fra turneringen. Så må drengene og pigerne begynde at samarbejde. Trods rektors modstand får de lov til at deltage i turneringen igen takket være den gode fodboldlærer. Pigerne klarer sig rigtig godt, men taber i semifinalen. Efter en diskvalificering af det ene finalehold, får pigerne imidlertid en ny chance – og alle ender med at være en vinder. 

Skrevet af Anette, Vinni, Katrina og Heidi 

Århus Børnefilm: Anmeldelse af “Young Hearts” 

Belgisk-hollandsk film 2024. Instruktør Anthony Schatteman, der anbefaler den fra 11 år.

Elias møder en ny dreng i skolen, Alexander fra Bruxelles, der lige er flyttet ind i nabohuset. Elias virker som “den pæne dreng” , der for tiden er lidt kæreste med en pige fra klassen. Alexander er en mere ligefrem og selvsikker fyr, der ret hurtigt får sagt, at han er til drenge. Selvom begge drenge er omkring 14 år, så er de meget forskellige, men nyder alligevel at være sammen. Undervejs bliver Elias i tvivl om sin egen identitet og seksuelle orientering. Han filtres ind i forskellige løgne for at bortforklare de nye følelser, mest af frygt for hvordan alle omkring ham vil reagere. Med en noget fraværende og selvoptaget far er det godt, at Elias har sin bedstefar, som fortæller ham om sin store kærlighed, nemlig drengens afdøde bedstemor. Elias har i sin frustration skubbet Alexander væk fra sig, men skal nu finde en måde at genoptage venskabet – og stå ved sin nye kærlighed overfor omverdenen. 

Selvom filmen anbefales fra 11 år, så vil jeg mene at det var bedre med lidt ældre publikum på 13-14 år.

Skrevet af Kirsten Østergaard Nielsen / formand for Århus Børnefilm