Artikel

Skrevet af Jakob Freudendal, Det Danske Filminstitut

 

 

Der var fokus på samskabelse med unge og mangfoldighed, da BUSTER Filmfestival og DR’s børnemediekonference løb af stablen sidste år. Budskabet var klart: Børn og unge er erfarne og kræsne mediebrugere. De ved, hvad de vil have, og derfor skal målgruppen inddrages og høres, hvis vi ønsker at være et relevant tilbud. 

Børn og unge er ikke bare en lukrativ og vigtig målgruppe – de er også bydende nødvendige samarbejdspartnere og inspirationskilder for de film-, tv- og spilskabere, der vil lave relevant indhold for det yngre publikum.

Det var et af hovedbudskaberne på BUSTER Filmfestival og DR’s børnemediekonference, der blev afholdt 7. oktober i DR Koncerthuset i København. Her fik omkring 350 branchedelegerede indblik i de nyeste tal om børn og unges medievaner samt tendenser og praksisser inden for produktion af film, tv og spil til målgruppen. 

Kræsne mediebrugere 

At digitale fortællinger fylder uhyre meget i børn og unges hverdag, var ikke til at komme udenom.

Katrine Green fra DR Medieforskning fremlagde indsigter om, at selv de 1-3-årige er erfarne og kræsne mediebrugere, der ved, hvad de vil have. Og jo ældre børnene bliver, des større bliver deres forbrug af streaming, tv, spil og sociale medier.

Derfor er det også helt centralt, at man lærer sin målgruppe at kende, hvis man vil i dialog med det unge publikum i en tid, hvor globale streaming- og spilgiganter i stigende grad dominerer markedet. Og det kan være lettere sagt end gjort. 

Kvantespring 

Rikke Flodin fra den antropologiske konsulentvirksomhed Will & Agency præsenterede firmaets generationsportræt af de 10-15-årige, der langt fra er en homogen størrelse. 

Hvor de 10-12-årige stadig øver sig i at træffe beslutninger på egen hånd, mens de fortsat støtter sig op ad forældre og fællesskaber, sker der et kvantespring, når det gælder de 13-14-årige, som bliver mere selvstændige og begynder at melde sig ud af de store fællesskaber og i stedet gruppere sig efter interesser. Og de 15-18-årige er allerede i fuld gang med at lægge fremtidsplaner for deres tid på den anden side af folkeskolen. Pludselig oplever de, at deres beslutninger får konsekvenser.

BØRN OG UNGES MEDIEVANER

1-3-årige: 76 % streamer og ser tv ugentligt. 41 % spiller digitale spil, mens 58 % lytter til musik.

4-8-årige: 91 % streamer og ser tv ugentligt. 83 % spiller digitale spil. 59 % lytter til musik.

9-14-årige: 94 % streamer og ser tv ugentligt. 91 % spiller digitale spil og 78 % bruger sociale medier.

De mest populære sociale medier blandt de 9-14-årige er YouTube, Snapchat og TikTok. 

Kilde: DMA Research for DR.

Vær klar i spyttet 

De markante forskelligheder gør, at man skal være meget klar i spyttet, når man definerer sin målgruppe, påpegede flere af dagens eksperter. Og hvis man virkelig vil forstå sin målgruppe, er man også nødt til at bruge tid med menneskerne bag graferne og involvere dem i selve skabelsen af fortællingen med henblik på at styrke den kreativt og i forhold til mangfoldighed.

Det slog instruktør Tone Ottilie for alvor på tromme for. Hun blev i år færdiguddannet fra Den Danske Filmskole med afgangsfilmen ‘Katastrofer’ om 16-årige Liv, der starter på gymnasiet og bliver forelsket i en pige, samtidig med at hun kæmper med sin OCD. Og selvom historien var personlig for den 25-årige instruktør, erkendte hun også på forhånd, at hun ikke vidste, hvordan det var at være teenager i dag: 

“Unge mennesker er meget kritiske og svære at nå. De kan instinktivt fornemme, hvis en ungdomsfilm er skabt af en voksen. De sætter spørgsmålstegn ved, hvem der fortæller historien, og hvordan de gør det. Og de efterspørger indhold, der ikke bare er den sædvanlige hvide middelklassehistorie om en dreng, der møder en pige, men som reflekterer og repræsenterer deres virkelighed og deres problemer.”

Inspirerende mediegenier 

Derfor involverede Ottilie et ungdomspanel med en så mangfoldig baggrund som muligt og fik dem til at give feedback på filmen – hele vejen fra den tidlige udvikling frem til klippefasen. 

“Unge mennesker er mediegenier, som fortjener at blive hørt,” sagde instruktøren og fortsatte: “At involvere publikum handler om rent faktisk at lære dem at kende og lytte til dem. Man skal ikke bare involvere dem for at kunne sætte kryds ved publikumsinddragelse. Man skal rent faktisk implementere ændringerne. Og det behøver ikke at ske på bekostning af kreativitet – tværtimod. For mig var processen ekstremt inspirerende og meningsfyldt: Pludselig lavede jeg filmen til folk, jeg kendte.” 

”Involver unge i alt!”

Ottilie sluttede sit oplæg af med tre drømme for fremtidens publikumsinddragelse: 

“Involvér unge mennesker i alt. Det skal være mærkeligt ikke at gøre det. Lyt til dem, og gør det mangfoldigt. Skab bedre, autentisk repræsentation for alle. Lav indhold, der afspejler hele verden. De unge er selv rigtig langt, hvad angår repræsentation – og det er vi også nødt til at være. Skab ungdomsindhold, der er så specifikt og kunstnerisk ambitiøst, at det transcenderer ungdomsgenren og bliver relevant for alle.”

Input skaber indlevelser

Ottilie blev bakket op af Anna Damkjær Herløv Hansen, projektleder for brugerinddragelse hos DR: 

“Input fra målgruppen skaber stor inspiration for de kreative og endnu større troværdighed og indlevelse for de unge,” fortalte Herløv Hansen. 

Hun fremlagde DR’s fokus på samarbejder med juniorredaktører fra hele landet, der løbende inddrages i udviklingen af fiktionsindhold til børn og unge, så skaberne har mulighed for at afprøve deres ideer på målgruppen: Er sproget autentisk? Er universet for voksent eller barnligt? Er karakterernes handlinger troværdige? Rammer humoren børnenes virkelighed?

Fortæl en historie! 

Selve essensen af brugerinddragelse fremlagde instruktør Kristian Nordentoft. Han står bag den animerede børneserie ‘Børns fantastiske fortællinger’, hvor samskabelse er indlejret i selve seriens koncept: Serieskaberne tager rundt i hele landet og beder børn om at fortælle en historie – med det benspænd, at den skal handle om karakterer fra Ramasjangs univers. Kun børnenes fantasi sætter grænser for historierne, som Nordentoft siden animerer og forkorter til de endelige afsnit. 

“Kernen i projektet var at levendegøre børns fortællinger, og de havde det sjovt over lort, pis og den slags. Derfor blev serien lidt anarkistisk og til tider kontroversiel, så vi var nødt til at spørge mellemlederne om lov utallige gange. Børn er ikke så angst for at bryde grænser – de har det bare skægt,” lød det fra Nordentoft. 

Leg gør os til mennesker 

At børn og unges fantasi kan blive frigjort af digitale medier, betonede Medierådet for Børn og Unges forperson Stine Liv Johansen, da hun satte fokus på børn og unges spilvaner. 

“Medier fungerer som inspiration til leg og som legeredskab i sig selv, og det er leg, der gør os til mennesker. Leg og digitale medier er tæt forbundne,” sagde hun.

Med baggrund i rapporten ‘Børns spillevaner 2020’ fortalte hun, at 51 % af unge i alderen 1-15 år spiller digitale spil dagligt, mens to ud af tre spiller sammen med andre.

Hun pointerede, at det stærke digitale fællesskab via spil var en af grundene til, at WHO anbefalede børn at spille under corona-nedlukningerne, så de kunne holde kontakten.

Hun nævnte desuden rapporten ‘Det gode børneliv’, hvor det fremgår, at 83 % af børn på mellemtrin og i udskolingen vurderer, at digitale teknologiers største styrke er, at de muliggør kontakt og sjov med vennerne.

Leg – en menneskeret 

Den tankegang var en grundessens for konferencens sidste to talere, experience design manager Jonathan Trier Brikner fra Lego og lead play designer Petter Karlsson fra det svenske spilfirma Toca Boca.

Hos Lego er visionen netop at kombinere digital og fysisk leg, hvilket har resulteret i et samarbejde med Nintendo, der kombinerer en digital Supermariofigur med en fysisk Legobane, hvor børn kan samarbejde eller udfordre hinanden i at slå rekorder. 

I Toca Boca World Life, en af verdens mest populære mobilapps med over 38 millioner aktive månedlige spillere, er målet også at give børnene kontrollen over deres egne historier gennem en åben og inkluderende spilverden, der repræsenterer mangfoldigheden i hele verden. 

Som Karlsson udtrykte det: “Retten til leg står i menneskerettighedskonventionerne. Vores mål er at fostre generationer af legesyge mennesker og hjælpe dem med at frigøre deres kreativitet gennem et åbent spil, hvor kun fantasien sætter grænser.”

Mere end 350 branchedelegerede deltog i Buster Filmfestivals årlige børnemediekonference. Filminstruktør Tone Ottilie var blandt talerne. Foto:  Yann Houlberg Andersen