FILMPAKKER
DaBUF og DFI tilbyder filmpakker til de yngste
DaBUF og Det Danske Filminstitut tilbyder filmpakker med kortfilm til de 3-7 årige børn i daginstitutioner og skolernes 0. klasser.
Bestil filmpakker
Der er 40 digitale (DCP) filmpakker til visning i biografregi og 8 filmpakker på DVD – ”Filmhits for børn”. Hvis du ønsker at bestille DVD’er, skal du skrive ‘Filmhits’ og det ønskede nr. i feltet ‘Filmpakke’.
Bemærk at Børnebiffen arbejder med to aldersgrupper: fra 3 år og fra 5 år. De digitale filmpakker indeholder et program til begge aldersgrupper, mens “Filmhits for børn”-dvd’erne enten henvender sig fra 3 år eller 5 år. Hvis I derfor ønsker at nå begge aldersgrupper, skal der bookes to forskellige DVD’er.
Hvert program har en samlet spilletid på ca. 30-50 minutter. Filmpakkerne er GRATIS og nøglefri.
Der udsendes plakater i A3 til alle deltagende biografer hvert år.
Program – data – tekst – billeder
DaBUF har udarbejdet et standardprogram, som alle arrangører er velkomne til at benytte sig af. Der er ingen deadline for bestilling.
Der kommer et nyt standardprogram hvert forår og efterår. Det kan findes her på siden i december (forårsprogram) og juni (efterårsprogram).
Standardprogrammet kan udsendes elektronisk til daginstitutioner m.fl. Vi har sørget for information om ordningen, omtale og billeder til filmene mv.
Hvis man hellere selv vil lægge program, er man selvfølgelig velkommen til det. Der er ingen begrænsninger på antal bestilte filmpakker.
Send os meget gerne jeres program.
I er meget velkomne til at benytte Børnebiffens logo, som kan hentes her.
På titeloversigten i Excel har I mulighed for at sortere, hvis I f.eks. er ude efter en specifik titel eller kun film til de 3-årige.
Børnebiffen universet
Filminstituttet har udviklet ‘Børnebiffen i dagtilbud, med tilhørende app, der indeholder kortfilm og mange sjove og lærerige aktiviteter. Her kan filmene fra Børnebiffens Filmpakker genses. Bemærk at det er nødvendigt at have Unilogin for at se filmene.
Filmene kan også ses derhjemme på Børnebiffen.dk – her benyttes bibliotekslogin. Børnebiffen.dk er et samarbejde mellem DBC og Filminstituttet.
Kontakt DaBUF / Janne Flatau på:
Tlf: +45 33 21 41 76
E-mail: boernebiffen@dabuf.dk
Bemærk:
DaBUFs medlemsklubber kan booke filmpakker sammen med klubbens øvrige filmbestillinger. (Vælg Børnebiffen som udlejer, når I bestiller film).