Artikel
Skrevet af Jesper Drehn-Knudsen, frivillig i Stenløse Børnefilmklub
Sidste nummers frivillige, Thomas Nissen, gav stafetten videre til sin forgænger, Jesper Drehn-Knudsen, tidligere formand i Stenløse. Da Pråsen henvendte sig fik vi følgende svar med en bemærkning om, at det er længe siden vi har set Jesper i DaBUF-sammenhæng
Ja, det er længe siden. Corona har desværre ikke gjort det nemt for foreningslivet…
Jeg er nu ikke lige forfatter-typen, men hvis jeg skal ”provokere” lidt, så mener jeg der er 2 typer mennesker i Danmark. Der er dem, som yder og dem som nyder!
Dem, som yder, er typisk aktive i det frivillige arbejde, hvad enten det er i fodboldklubben, til spejder, på arbejdet når der skal arrangeres julefrokost og morgenbrød, eller som frivillig i en børnefilmklub.
Ikke bare én
Jeg har selv været i bestyrelsen i en filmklub i 10 år og det interessante er, at samtlige bestyrelsesmedlemmer i gennem årene alle også var aktive frivillige andre steder. Dvs. alle var ikke kun aktive i filmklubben, men også andre steder, som håndbold, fodbold, spejder, på arbejdspladsen osv. Tænker det må være et specielt gen vi ydere har.
Men hvorfor hænger jeg så ud i børnefilmklubben, nu der er så mange andre spændende foreninger i lokalområdet.
Stolt søn i filmklubben
Tjaa, jeg havde jo selv gået i filmklub som knægt i den lokale skoles gymnastiksal, hvor jeg hyggede med skolekammeraterne og så bl.a. David Crocket. Og så er jeg en pap-hat til fodbold.
Gode oplevelser foregår jo ikke så let, så da sønnen startede i 1. klasse, og byen havde egen biograf rundt om hjørnet, samt en børnefilmklub. Så var det jo nærliggende, at sønnen selvfølgelig skulle meldes ind i børnefilmklubben for at se film i biografen med klassekammeraterne, og da jeg gik ned med sønnen i biografen, kunne jeg jo lige så godt blive der og hjælpe til. Wupti, og jeg var filmklubhjælper med fin rød jakke. Nøj, en stolt søn jeg fik, for nu ”arbejdede” far i biografen 😉
Wupti!
Det var super hyggeligt at se alle de glade børn, og året gik stærkt. Så gik formanden i børnefilmklubben af, og jeg tænkte, hvor svært kan det være, og wupti så blev jeg formand.
Efter 10 år som formand, syntes jeg der trængte til nye hjerneceller i bestyrelsen, hvorfor jeg skiftede rollen som formand ud med rollen som hjælper. Altså ikke med i bestyrelsen. Man kan jo ikke bare stoppe med børnefilmklubben… Det er jo super hyggeligt at komme der. De andre hjælpere er super søde, og man kan se på børnene, hvor stor en oplevelse det er, så selvfølgelige kommer jeg igen ved hver sæsonstart.
Ja, en gang var det for min søns og datters skyld, jeg hjalp til, men nu er de 20 og 22 år, så den begrundelse kan jeg vist ikke komme med mere, så ja indrømmet, DET ER FOR MIN EGEN SKYLD!! Så nu kom det ud efter 15 år. Jeg er nu ikke længere en skabs-filmklubhjælper.
PS! Sig det ikke til nogen, men jeg er også en skabs-spejderhjælper. Shhh…
