Artikel
Skrevet af Thomas Nissen
I Pråsen nr. 7 2021 skrev formand for DaBUF, Kim Bruun, at han er frivillig af selviske grunde. Det kan og vil jeg gerne tilslutte mig 100 %. En curlingforældre taler ud.
Når jeg har det allerbedst, så er det når jeg står inde i salen til en filmweekend. Ikke så meget for at se filmen på lærredet, nej! Jeg er der mindst lige så meget for at observerer børnene og deres fantastiske reaktioner på filmen, der bliver vist.
Hjerner som svampe
At opleve hvordan disse unge hjerner suger filmen til sig som svampe, bærer for mig lønnen for mit frivillige arbejde. Børn og unge nu til dags kan godt være svære at tilfredsstille. Om det er fordi, de i deres hverdag bliver bombarderet med indtryk fra skolen, fra TV’et eller fra deres små mobile skærme eller om det skyldes alle os curlingforældre og alt vores pylreri omkring vores unge kan jeg kun gisne om. Men jeg ved, at det stiller store krav til mig som frivillig, til min bestyrelse og til de øvrige frivillige i vores filmklub når vi, i fællesskab, skal vælge film til næste sæson.
Med ryggen mod lærredet
Mange frivillige sætter sig ned og ser filmen sammen med de unge mennesker. Det er også meget hyggeligt, men når jeg er inde i salen, så står jeg altid op og ofte med ryggen til lærredet, så kigger jeg på de unge mennesker i stedet for, og kan se hvordan de lever sig ind i filmen, forholder sig til handlingen og skaber relationer med figurerne. Så fyldes mit hjerte med taknemmelighed og varme.
Tanket op
De bedste øjeblikke jeg har haft i min tid som frivillig er, når jeg kan mærke, at vi har “ramt rigtigt” med filmen, at børnene griner, når der sker noget sjovt, at der er så stille, at man næsten kan høre deres vejrtrækning, når filmen bliver spændende eller hvis de klapper, når filmen er slut, SÅ hæver jeg min “løn”. Jeg får fyldt mit hjerte med varme og tanket op i frivillighedens tank.
Mit navn er Thomas Nissen, jeg er formand i Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub og jeg er SÅ selvisk, at jeg er frivillig.