Giffoni Film Festival 2023

Læs postkort fra sommerens Giffoni Film Festival, hvor to entusiastiske unge frivillige fra DaBUF deltog i den prestigefyldte festival jury og var med til at udpege vinderfilmen i kategorien med film fra 13-16 år.

Jeg, Lise-Lotte Bjørkholt, har haft æren af at deltage i årets Giffoni Film Festival. Min rolle var at være DaBUFs chaperone for to filmkyndige medlemmer fra DaBUFklubber  – Emilie fra Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub Holger og Sarah fra Slagelse Børne- og Ungdomsfilmklub. Jeg deltog sammen med min med-chaperone Kirsten Østergaard Nielsen, som også sidder i DaBUFs bestyrelse. 

Giffoni Film Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed med italiensk fest, ballade og film med indhold for børn og unge. Festivalen har fundet sted i byen Giffoni Valle Piana i Syditalien siden 1971. Festivalen er i dag en af de mest kendte og betydningsfulde filmfestivaler for børn og unge, og den tiltrækker filminstruktører, skuespillere og filmprofessionelle fra hele verden, men i år var festivalen mærket af strejken i Hollywood, og de kendte gæster var derfor mest italienske.

Bagende sol og svalende aircon
Noget af det, der gør Giffoni Film Festival unik, er at den giver en stemme til målgruppen, børn og unge, og hjælper med at fremhæve film, der appellerer til dem. Festivalen har nemlig en række juryer, som udelukkende består af børn og unge i alderen 3 til 18 år. Emilie og Sarah var begge en del af juryen for kategorien +13 (film for de 13-16 årige). De ser og stemmer om de indsendte film og er med til at udvælge vinderfilmen i deres kategori. Vi havde 10 dage i sydens bagende sol i juli måned, men heldigvis havde vi også god mulighed for at søge skygge i en kølig biograf med aircon. 

De unge fortæller: Postkort fra Emilie Menne Baunsgaard

I ugerne op til Giffoni skrev jeg med Ginevra min vært, hun lød supersød og jeg glædede mig til at se hende. Da jeg kom til Italien, viste hun sig heldigvis at være ligeså sød, som jeg havde forestillet mig. Vi talte godt sammen, og det, at vi allerede vidste halvdelen om hinanden, gjorde vores samtaler meget nemmere.

Som at være i himlen
At bo hos nogle, jeg næsten ikke kendte, var både overvældende og sjovt. I huset boede Ginevra, hendes lillebror, moren, faren og deres bedstemor, som overhovedet ikke kunne noget engelsk. Ginevra var min oversætter for moren og lillebroren, faren talte ok engelsk, men havde brug for hjælp nogle gange. Jeg delte værelse med Ginevra. Det var fedt, men at være sammen med hinanden 24/7 var også hårdt, for vi snakkede meget. Familien var utrolig sød. De passede alle ekstremt godt på mig. Til hver frokost fik vi pasta og vandmelon, det smagte så dejligt. Jeg følte mig som verdens heldigste pige, for pasta er nemlig min livret. 

Fantastiske Film
Filmfestivalen var supersjov og en kæmpe oplevelse. Jeg mødte folk fra hele verden, jeg blev gode venner med værterne og oversætterne, som oversatte for de italienske skuespillere, og jeg så flere film end jeg nogensinde igen kommer til at se på 10 dage. Jeg så helt nye film som Barbie og Haunted Mansion. Til Barbie-filmen var alt lyserødt og vildt. Alle havde lyserødt tøj på, det var en fantastisk oplevelse. De film der var med i konkurrencen, var meget forskellige, men det var ikke svært at vælge den jeg synes skulle vinde – den franske film De Fantastiske Tre – og den vandt.

Min italienske familie
Jeg forelskede mig 100% i Giffoni, den var simpelthen så flot. Der var bjerge overalt, italienske pizzeriaer, isboder og der var også det fineste loppemarked. Der var koncerter, hvor italienske kunstnere spillede, jeg forstod ikke helt, hvad de sagde, men stemningen var sygt god.

Når vi kom hjem fra en lang dag, var der aftensmad. Vi fik tit rigtig mozzarella, som moren selv lavede – det smagte fantastisk. En aften tog Ginevra mig med ud at spise med sine venner. Selvom jeg var lidt træt efter en lang dag på filmfestivalen, var det rigtig hyggeligt at være sammen med andre unge italienere.

Den sidste dag tog Ginevra og hendes familie mig ud i et shoppingcenter, hvor jeg kunne købe gaver til min familie. Jeg købte alt fra pasta til legetøj.

Se verden!
En ting jeg lærte, mens jeg var i Giffoni, var, hvis du hele tiden lukker dig inde, lærer du ikke, hvad der sker i hele verden omkring dig, for der sker helt fantastiske ting hele tiden. Giffoni er en af de bedste oplevelser jeg har haft og jeg er så glad for at jeg fik lov til at komme afsted. Hvis jeg kunne, gad jeg godt afsted igen.

Postkort fra Sarah Borup:

At være på Giffoni Film Festival har været en mega god og spændende oplevelse. Jeg boede hos en værtsfamilie, som havde en pige på 15 og en dreng på 10 år. At bo sammen med en italiensk familie kan godt være lidt svært, da de ikke altid er så gode til engelsk, men uanset om de kunne godt engelsk eller ej, havde jeg det mega godt og hyggeligt med dem. Jeg kan huske, at den første morgen, jeg var der, sad jeg ude i haven sammen med deres 2 børn, hvor vi sad og spillede Uno og havde det mega hyggeligt.

Anderledes spisevaner
En af de ting, som var lidt svært at vænne sig til, var deres spisetider. Det var ikke så meget det om morgenen eller ved frokosttid, men mere ved aftensmadstid. De spiser meget sent, her i Danmark er jeg vant til at spise klokken 18:00-19:00. Så det var lidt svært at vænne sig til, at man først skulle spise ved 23.00 tiden.

I min familie spiste de meget ude om aftenen, så vi spiste kun hjemme om aftenen 2 gange, ellers var det ude. For det meste var det i byen sammen med deres datter og hendes venner.

Jeg var meget træt om aftenen efter en lang og varm dag, men i min familie var det ikke altid en mulighed at komme hjem og sove, da der ikke var nogen hjemme. Så jeg endte typisk i byen med Francesca og hendes venner, hvilket ikke altid var det sjoveste, men jeg endte dog med at blive venner med en del af hendes venner, og selv den dag i dag skriver jeg lidt med dem.

Lange dage i biografen
Om dagen, hvor vi sad i biografen, kunne det godt blive meget kedeligt, da en del af deres interviews med folk, jeg ikke vidste hvem var, også foregik på italiensk. Det var ikke altid at der var en translatør, og da man ikke måtte gå ud af biografen, når stjernen var ankommet, var det ikke muligt at komme ud af biografen. Men overordnet set har det været en mega god oplevelse.

Kirsten supplerer:

Under den ti dage lange festival var der meget, som fungerede godt, men den sproglige service til os udenlandske gæster fra 30 forskellige lande kunne være bedre. Da deltagerne altovervejende var italienere, blev de fleste informationer, interviews og Q&A leveret på italiensk, mindst 90% af tiden. Vi forstod på erfarne chaperones, at der havde været mere oversættelse tidligere år, så måske var det et økonomisk spørgsmål pga. mindre sponsorstøtte? Vores kritik blev hørt og udløste tilbud om høretelefoner med engelsk oversættelse; men det kom først på 3. dagen. Desværre var både lyd og kvalitet alt for dårlig, så den skrattende udgave kunne ikke afhjælpe problemet. Jeg må beundre pigerne og andre ikke-italienere for deres tålmodighed til at sidde i mange timer og lytte. Heldigvis var der en engelsktalende ”monitor” koblet til pigernes workshops – og filmene havde altid engelske undertekster. 

Festivalens film
Temaet for Giffoni i år var indispensable, som nok bedst kan forklares som absolutely necessary – det vigtige, vi ikke kan undvære. Som det ofte ses i film for +13 og +16, var et genkommende tema for deres film i konkurrencen, coming of age og roadmovie. De valgte film til festivalen kommer ofte fra små uafhængige distributører.

De Fantastiske Tre
I +13 kategorien blev vinderen den franske film De Fantastiske Tre (Les Trois Fantastiques, 2022) om et stærkt venskab mellem tre drenge. Sammen fantaserer Tom, Max og Vivian sig væk fra deres problematiske liv i forstaden og får lettet hverdagen. Men da Max’ storebror kommer ud af fængsel og lokker sin 12-årige lillebror til at hjælpe sig, bliver hele gruppen inddraget. Venskabet kommer på en hård prøve i en dramatisk spiral – og det får fatale følger. En god, men lidt barsk film, som kan vises for større børn (min. 12-13 år). Den havde verdenspremiere under Berlinalen, februar 2023.

Lise-Lottes filmanbefalinger

Jeg nåede at se 19 film i alt, og det var primært de film, som vores to unge jurymedlemmer skulle se. De fire nye eller nyere film, som jeg særligt lagde mærke til, var følgende:

• Delegation, Israel/Tyskland/Polen. 
• L’ultima volta che siasmo stati bambini (‘Sidste gang vi var børn’), Italien. 
• Rock.Paper.Grenate, Ukraine
• We will not fade away, Ukraine 

Fælles for de 4 film er, at de udspiller sig under krig eller i krigens skygge. De havde alle rod i det evigt aktuelle tema, krig og konsekvenser af krig. Alle film var fra Europa, et par med baggrund i den aktuelle krig i Ukraine, de andre to i skyggen af 2. verdenskrig og jødeforfølgelsen.

Åh nej – ikke mere om 2. verdenskrig
Min umiddelbare reaktion på de to film med rod i 2. verdenskrig var: ‘Åh nej, ikke endnu en film om denne krig!’ Jeg synes, vi er godt mættede, men behovet er der, og specielt Delegation gav en helt ny og nutidig vinkel.

L’ultima volta che siasmo stati bambini foregår under 2 verdenskrig i Italien med jødeudryddelse, som den barske baggrund for en fortælling om modige børn med et stærkt venskab. Delegation derimod foregår i nutiden med tilbageblik på 2. verdenskrig og jødeudryddelsen med koncentrationslejre. 

Relevant indblik i Ukraine
De to sidste film, Rock.Paper.Grenate og We will not fade away, er tættere på nutiden med blik på tiden inden Ukraine-krigen og ved starten af krigen. De to Ukraine-film er stærke med dokumentariske træk og er yderst relevante for også unge i Danmark. De giver et indblik i dagliglivet med håb, drømme og krigen og konfliktens synlige påvirkning af unge i Ukraine. Det er en film, som vil gøre sig godt i vores filmklubber for medlemmer over 8 år. Det er en hyggefilm trods et dystert tema.

Delegation gjorde et særligt indtryk
Delegation har hele 3 instruktører (tysk, polsk og israelsk) og var også med på Berlinalen i år i +14 Generation gruppen.

I Giffoni var vi så heldige at møde den israelske instruktør, Asaf Saban, som hjalp med at belyse sin baggrund for at skabe filmen. Han fortalte bl.a. om hans kritiske syn på de faste ungdomsudflugter til koncentrationslejre fra 2. verdenskrig, som Israel har arrangeret for unge de seneste 25 år. De unge sendes af sted, inden de indkaldes til militæret. Målet er at vække deres patriotisme. Det er netop en sådan udflugt, som skildres i filmen. En skoleudflugt med alle de almindelige genkendelige teenageproblemer og med den barske baggrund i besøg på mindesmærker og koncentrationslejre fra 2. verdenskrig. Det er tydeligt skildret i filmen, at de unge reagerer meget forskelligt følelsesmæssigt. Gennem de unges ophold i Polen skal de håndtere de store dramaer fra 2. verdenskrig og alle hverdagens teenage-dilemmaer.

Sublim på alle parametre
Billedsiden af filmen er smuk: Flotte klip, sne/sorte grave, knivskarpe vinterbilleder af koncentrationslejren Auschwitz. Musikken har også en særlig rolle: Gennem traditionel jødisk bryllups/højtidsmusik og moderne jødisk musik formidles den særlige jødiske kultur, som stadig holdes i hævd. Filmen er meget vellykket med gode skuespillere og historier i flere planer, der altsammen er stærkt underbygget af billedsiden.

Den ene af de unge har sin bedstefar med. Bedstefaren er det levende vidne, som kan fortælle, hvordan det var i lejrene. Men han har svært ved at fortælle. Det er stadig så tung en byrde at mindes rædslerne i lejrene.

Vi oplever også Polen i dag, og de unge polakker, som de unge fra Israel får kontakt til. Vi følger særlig en lille israelske vennegruppe Nitzan, Frisch og Ido og deres oplevelser.

En meget vellykket og seværdigt film, som giver anledning til refleksion igen omkring Holocaust- jødeudryddelsen og de tråde, der trækkes til nutiden. Den kunne gøre sig godt både i filmklubberne og i Med Skolen i Biografen.

Kirstens filmanbefalinger

Som chaperones havde Lise-Lotte og jeg fri adgang til alle visninger. Således så jeg nogle film sammen med de yngre hold (+3, +6 og +10, der ellers kun omfatter italienske børn). 

Animationsfilmen Titina (norsk-belgisk, 2022) blev vist for de +6-årige under en del uro, men alligevel blev der stillet overraskende gode spørgsmål bagefter til den norske instruktør, Kajsa Næss. Vi følger Titina, en italiensk gadehund, der har fået et hjem hos luftskibs-ingeniøren Umberto Nobile. Da den norske polarforsker, Roald Amundsen, vil lave en ekspedition til selve Nordpolen, bestiller han et luftskib hos den dygtige ingeniør. Det bliver starten på et venskab og eventyrlige oplevelser i det kolde nord for det umage trekløver. Historien, der fortælles fra Titinas perspektiv, dækker forløbet og den store triumf med landingen i 1925, men også efterfølgende nederlag og skuffelser. Den flotte animation suppleres af historiske optagelser i sort/hvid fra 1920’erne, dengang de virkelige begivenheder udspillede sig. Filmen er god og interessant, men med en længde på 1½ time er den også noget krævende for et ungt børnepublikum. Jeg kan derfor først anbefale filmen fra 8-9 år. Titina kommer med på BUSTER Filmfestivals skolesektion nu her.

Skandinavisk deltagelse
Vi kunne glæde os over at Skandinavien var repræsenteret med endnu to norske film, nemlig Just Super (Helt Super, 2022) til +6 gruppen – og Dancing Queen til +10 år, men ingen af de tre film vandt præmier.

Skal du med til Giffoni til næste år?

DaBUF har deltaget på Giffoni Film Festival med unge jurymedlemmer i mere end 10 år, så vi regner stærkt med at tage af sted igen til næste år. Det er en glæde, at vi i DaBUF kan være med til at fejre filmmediet på denne måde år efter år. Og det er helt særligt at opleve, hvordan vi på tværs af landegrænser kan mødes og samles om filmen.

Tænk derfor gerne over om du eller jeres unge medlemmer har lyst til at få denne særlige oplevelse i Giffoni i 2024.