Giffoni Filmfestival 2022

Giffoni Filmfestival var tilbage i storform med masser af italienske og internationale jurymedlemmer. Film fra hele verden. Og deltagelse af tre danske unge: Caroline fra Gladsaxe, Mikkel fra Tistrup og Josefine fra Kjellerup 

 

Josefine Kristiansen: Mine oplevelser ved Giffoni filmfestival 2022

Festivalen

Der var meget smukt på Giffoni filmfestival. Der var mange livsglade og sjove mennesker, der var også nogen, der var lidt specielle. Men det var meget interessant at se så mange forskellige mennesker på ét sted. Jeg blev rigtig gode venner med en 17-årige pige fra Sicilien, og en 17-årige pige fra Nord Makedonien, og selvfølgelig mange fra Italien. Næsten alle omkring mig snakkede nærmest kun italiensk hele tiden, hvilket selvfølgelig giver mening, da 80% af alle på filmfestivalen var Italienere (det føltes det i hvert fald som). Men det var lidt frustrerende en gang imellem, at du aldrig forstod, hvad nogen omkring dig snakkede om. Dette er nok min første kritik af denne ellers utrolige fede tur. Men festivalen var vildt flot og der var mange gode (og billige) boder overalt, hvor du kunne købe lækker mad. 

Filmene

Filmene var meget specielle, de fleste var også for specielle, syntes jeg. Flere af dem havde problemer med at fange min og de andres interesse. Jeg har læst fra danske unge, som har besøgt Giffoni filmfestival de seneste år, at mange af deres film ikke var på engelsk eller havde engelske undertekster. Derfor var jeg meget positivt overrasket over, at alle filmene der var med i konkurrencen i år, enten var på engelsk eller havde engelske undertekster.

De bedste film var helt klart the previews/ forpremiererne. De var meget spændende. Hvis man tager med til Giffoni filmfestival, bliver man nødt til at gå ind og se alle forpremiererne!  Vi så Disneyfilmen Prey; en italiensk film med titlen Ragazzaccio og en, der hed Walking Liberty.

Værtsfamilie

Min værtsfamilie var rigtig sød, de var alle meget åbne og ville gerne høre om mit liv i Danmark. Jeg boede ved en 17-årige pige og hendes forældre i en by ved navn Battipaglia (ca. 40 min i bus fra Giffoni filmfestival). Hun havde været med til Giffoni filmfestival i 12 år, så hun havde styr på alting, hvilket var meget rart. Hun havde rigtig mange venner ved festivalen, for det meste var det rigtig fedt, da der altid var nogen at være sammen med. Men jeg lærte hende ikke lige så godt at kende, som jeg havde ønsket mig, da vi jo aldrig rigtig var alene, så vi kunne snakke sammen privat. 

Pigen jeg boede ved, var den eneste i hendes familie, der kunne snakke engelsk. Det var lidt akavet ikke at kunne kommunikere med hendes forældre eller nogen andre af hendes familiemedlemmer. Specielt fordi flere af dem tit glemte, at jeg ikke kunne snakke eller forstå italiensk, så de snakkede bare italiensk til mig. Men heldigvis var pigen, jeg boede ved, rigtig god til at fungere som tolk for sine familiemedlemmer og for mig.

Vurdering

Alt i alt var det en helt vild tur, med mange skønne oplevelser. Der var selvfølgelig nogle ting som ikke var super fede, men det tror jeg ikke kan undgås. Ikke når du skal et fremmede sted hen, med fremmede mennesker i så mange dage. Jeg vil helt klart anbefale andre danske unge at tage af sted.

 

Caroline Søgaard: Giffoni 2022

På Giffonituren får man en masse oplevelser, for eksempel prøver man at bo hos en italiensk familie. Det har været en super god oplevelse for mig. Familien har været søde og taget sig godt af mig fra første gang, jeg mødte dem. At bo hos en italiensk familie gav mig lov til at smage på rigtig hjemmelavet italiensk mad. At bo hos en italiensk familie var en super god oplevelse, som klart er noget, jeg aldrig vil glemme.

 

Yndlingsfilm kræver kleenex  

På selve Giffoni-festivalen starter man hver dag med at se en film. Filmene er alle på forskellige sprog, og det var meget spændende at se film fra lande jeg ellers ikke plejer at se film fra. Min yndlingsfilm var dog den svenske Comedy Queen, som jeg stærkt vil anbefale alle at se – men hav kleenex klar, da det er en rigtig tuder.

Møde med filmfolk 

Efter dagens film er der altid debat om filmen, hvor man hører de andres meninger om filmen. Dette kan få en til at tænke på filmen helt anderledes. Herefter kom der nogle gange kendte mennesker ind, som snakkede om deres oplevelser og erfaringer med at lave film. Andre gange så vi en kortfilm, hvorefter skuespillerne kom og vi snakkede med dem om kortfilmen. Her snakkede vi bl.a. om, hvad den handlede om, og hvad man godt kunne lide ved den, eller hvad der kunne gøres bedre. Men alt dette foregår primært på italiensk, og selvom der var en oversætter, så var det ret umuligt at følge med.

Mødet med mennesker fra hele verden 

Efter filmen bliver man i byen resten af dagen, indtil midnat hvor busserne kører hjemad igen. I byen tog vi blandt andet ud for at spise is, ellers blev vi i parken og hyggede med de andre. Her mødte jeg rigtig mange nye mennesker og fik venner fra mange forskellige lande. Hver aften var der også en koncert, hvor der kom en kendt italiensk musiker og spillede. Det er klart mødet med de mange nye mennesker fra hele verden og de nye venskaber, jeg har fået, som er den del af turen jeg er gladest for at få med hjem.

Jeg kan klart anbefale at tage på Giffoni-festival. Det er en tur, man ikke glemmer og som bringer mange gode minder. 

Tak til Kim og Dorte for denne fede oplevelse. 

 

Mikkel Christensen: Tur til italien

Turen til Italien med DaBUF var meget interessant, og generelt tænker jeg, at det nok er en god oplevelse at kunne få for enhver person, især nogen der er interesseret i netop film og kunne være interesseret i at lære mere om branchen.

Turen gik fra Danmark med fly til Italien. Planen var, at vi skulle blive hentet af den værtsfamilie, vi hver skulle bo hos, men da der var problemer med flytiderne, blev vi lidt forsinkede og skulle overnatte på hotel. Jeg synes dog, det gik meget godt med at få løst problemet og lavet om på planerne, sådan at alt stadig passede. Da vi så endelig skulle ud til familierne, gik det også meget flydende. Vi sagde farvel til hinanden og tog afsted. 

Busserne i Giffoni

Efter hurtigt lige at lægge bagagen, skulle vi til Giffoni med bus. Jeg synes, at busserne blev lidt tætpakket, hvor nogle en gang imellem skulle sidde på trappen ved døren ud af bussen i de 45 minutter det cirka tog, men alt gik. Busserne derhen gik til de rigtige tidspunkter, men der var lidt problemer med busserne tilbage en af dagene, hvor den ikke gik på det rigtige tidspunkt, og der var forvirring. Det gik dog alt sammen, og det blev løst.

At være til festival 

Selve festivalen var meget fin, med en stor biograf og god introduktion fra både arrangørerne og dem vi boede hos. Det var godt planlagt, sådan at man også havde lidt tid til at have fri fra festivalen, men nogle gange gik det ikke så godt med oversættelse for de internationale juryer. Nogle gange skulle vi hente et headset for at få oversættelse, og på et tidspunkt var der ingen oversættelse. Det hjalp heller ikke, at når der blev stillet et spørgsmål, og man ikke vidste, om man skulle gøre noget.

Hver dag blev der vist en ny film, hvorefter der ville være en Q&A som var helt frivillig, samt ofte skuespillere eller instruktøren af filmen. At kunne høre fra dem, der havde noget at gøre med filmen var meget interessant, da man kunne få svar på hvilke end spørgsmål, man nu måtte have. 

Alle Juryerne blev opdelt i aldersgrupper, og derefter fik vi vist film, der passede til ens aldersgruppe. Nogle af filmene var lidt kedelige, men de fleste var egentlig rimelig interessante, især to ved navn Sonata og Comedy queen.

Filmene 

Den første, Sonata, var baseret på den virkelige historie om den polske musiker Grzegorz Plonka og hans liv med høretab. Jeg synes, den var meget inspirerende med dens brug af lyd til at vise hans perspektiv på livet. Desuden var ham, der spillede Grzegorz, meget talentfuld og spillede rollen meget godt.

Den anden, Comedy queen, handlede om en svensk pige ved navn Sasha, som ville være komiker. Hendes ønske var at få sin far, som ikke har grinet siden Sashas mor døde, til at grine. Hun vil opnå dette mål ved først at minde så lidt om sin mor som muligt. Filmen viser meget godt, hvordan et barn på Sashas alder ville prøve at komme igennem det traume, hun har oplevet.

Fantastiskt, professionelt afviklet 

Hele festivalen var bare fantastisk med nogle interessante film, gode muligheder for at møde nye folk og lære om kultur i Italien og omkring i verden af de internationale juryer. Der var et par gange, hvor noget gik galt, men det blev hurtigt og professionelt ordnet, sådan at alt gik helt fint. En fantastisk oplevelse for enhver person der er heldig nok til at kunne komme afsted.