Artikel

Skrevet af Walter Johannesen / Hobro Børne- og Ungdomsfilmklub

 

 

Hobro Børne- og Ungdomsfilmklub har lige som så mange andre klubber og så meget andet lukket ned i denne tid. Vi fik vist de fire første film i denne sæson 2020/2021. Tilbage var der endnu fire film, men det kan allerede nu formodentlig konstateres, at de nok heller ikke kommer op på det store lærred. 

Krydser fingre for sæsonens to sidste film

Der skulle have været vist film den 9. januar, men det var, som alle ved, ikke muligt. Den 30. januar blev som bekendt heller ikke en mulighed. Vi krydsede fingre for, at de to sidste film, der skulle vises den 27. februar og den 20. marts, kunne gennemføres. Februar nej, men måske marts?

Vente med at bestille film

De to forestillinger, der var planlagt i januar måned, arbejder vi nu på at få flyttet til 10. og 24. april. Vi har kontaktet DaBUF for at flytte dem allerede nu, men blev rådet til at vente med at bestille dem til lidt senere. Vi håber meget i Hobro, at alle de tiltag, der gøres rundt omkring, bevirker, at der snart igen kan åbnes for en masse af de aktiviteter, som vi er vandt til at deltage i.

Gabende tomme lokaler

Vi vil i den kommende tid, når vi har nyt om situationen, lægge det ud på vores Facebookside.

Normalt plejer der at være et herligt mylder af børn og unge i biografen, når der er filmklub. Nu er biografens døre lukkede og lokalerne gabende tomme.

Vi glæders os til at åbne dørene igen.
På gensyn.

Et foto af trængsel i foyeren fra engang inden Corona.