Hvorledes det hele startede…

I anledning af DaBUFs 70 års jubilæum vil vi se tilbage og gengive nogle af de gamle og væsentlige artikler fra arkivet. Og hvorfor ikke starte med begyndelsen og de tanker som vores landsorganisation bygger på(?) 

Der var engang, da der ikke var noget, der hed Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber. Hvor tidens børn ikke var så heldige, at de kunne samles med vennerne og i fællesskab se de film, som interesserede voksne havde udvalgt til dem. Film, der var rørende, spændende og udfordrende på et niveau, der lige netop passede til deres aldersgruppe.

Enkelte steder i Danmark kunne man måske være så heldig, at børnefilmklubber var oprettet, nogle efter inspiration fra den franske børnefilm-pædagog Sonika Bo, medopretter af verdens første børnefilmklub Askepot, som i 1947 gæstede København.

Nogle af de tidligste børnefilmklubber blev oprettet i Helsingør i 1941 af biografdirektør Haagen Petersen; i Toftegårds Bio i Valby af filmmanden Helge Assens; i 1948 oprettedes en klub i Aarhus på initiativ af bl.a. rådmand senere borgmester Bernhard Jensen; i 1949 oprettedes Birkerød Børnefilmklub med socialrådgiver Julie Arnfred Busck som formand.

Gode børnefilm var en mangelvare

Behjertede sjæle, der i slutningen af 40érne og starten af 50érne begyndte at interessere sig for såvel børn som film, så manglen på de gode børnefilm og samledes for at se, om man kunne gøre noget ved problemet.

Tanken var først og fremmest at finde en måde, hvorpå man kunne fremskaffe bedre film til biografernes eftermiddagsforestillinger, men resultatet blev, at man fik koordineret de fælles tanker. På et møde i maj 1952 i Odense nedsatte man et udvalg, der arbejdede så hurtigt, at man allerede d. 2. november samme år  kunne mødes i Vartov i København, hvor Landsforeningen af Danske Børnefilmklubber blev stiftet med Julie Arnfred Busck som formand.

Nu er vi nået til 70 året

År 2022 er 70 året for denne første sammenslutning af børnefilmklubber senere kaldet Danske Børnefilmklubber og nu Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber.

Meget er sket siden og mange gode frivillige såvel som instruktører, manuskriptforfattere, tegnere, lydfolk, skuespillere, biografejere, udlejere og institutioner m.v. har løftet tanken om at skaffe børn fantastiske oplevelser gennem filmmediet. I denne forbindelse ikke at forglemme Filmloven af 1982.

Vores medlemsblad Pråsen, der startede under navnet db FILM/ORIENTERING i 1976, og som er udkommet “næsten” lige siden, er en guldgrube at dykke ned i, hvis man interesserer sig for DaBUFs historie.

Hvorledes det hele startede, kan læses i nedenstående artikel skrevet af Julie Arnfred Busck i anledning af 25 års jubilæet. Artiklen blev bragt i db FILM/ORIENTERING nummer 4 i 1977. Vi håber I vil finde det lige så morsomt at læse som vi i redaktionen.

Genudgivelse: Hvorledes det hele startede… 

I anledningen af 25 års jubilæet har vi bedt en af initiativtagerne til dannelsen af DANSKE BØRNEFILMKLUBBER fortælle om hvorledes det hele startede…

Birkerød Børnefilmklub blev stiftet i 1949. En initiativrig mand ved navn Helge Knudsen havde startet en kulturel forening for voksne. På et af de første møder i denne forening opstod ideen om at lave en filmklub for børn, og undertegnede blev sat på opgaven. Jeg havde ikke meget begreb om, hvordan noget sådant skulle gribes an, men tænkte, at jeg vel kunne lære af andre. Og at behovet for at børn kunne få lejlighed til at se bedre film end dem, biograferne bød på, var helt åbenbart.

Ellen Siersted, som dengang var konsulent for SFC (red. Statens filmcentral som i dag går under Det Danske Filminstitut) havde lavet en undersøgelse om, hvordan levende billeder virker på børn, og i filmen “Slum”, der var et led i Otto Krabbes kamp for bedre forhold for beboerne på Vesterbro, var der glimt af børns biografbesøg, som appellerede stærkt til alle med interesse for børn og samfundsforhold. Altså gik jeg i gang.

Gennem SFC fik jeg kontakt med nogle allerede eksisterende børnefilmklubber. Biografdirektør Haagen Petersen havde startet en klub i Helsingør, rådmand Bernhardt Jensen én i Åhus. A.O.F. – sekretær Albert Nielsen var i gang i Odense og inspektør Bjelding i Kbh. Hos dem fik jeg en del råd og vejledning, og en gruppe forældre fik sat gang i arbejdet i Birkerød.

Vi arbejdede i nogle år med god tilslutning fra børn og forældre; mødte straks fra starten velvilje hos kommunalbestyrelsen og fik også et fornuftigt samarbejde med den daværende biografdirektør.

Udbuddet af egnede film var meget lille, og i et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring problemet kontaktede jeg et radiorådsmedlem for eventuelt at få radioen til at tage emnet op. Svaret var: “Lav en landsforening og kom så igen. “ 

Denne udfordring tvang os til at præcisere for os selv og andre, hvorfor vi var gået i gang med børnefilmarbejdet, og hvad vi ville med det.

Som nævnt var vores børnefilmklub – og vel også de andre eksisterende klubber – opstået som en slags protest mod biografernes måde at forvalte deres ansvar over for et børnepublikum, men vi var samtidig klare over, at det endelige mål for os måtte være at få gode børnefilm ind i biograferne til de almindelige børneforestillinger, idet vi først derigennem ville nå de børn, der fra et samfundsmæssigt synspunkt havde størst krav på at få let adgang til god underholdning. 

Altså: Vi ville med klubarbejdet vise, at der var et publikum til gode børnefilm og derved lokke producenterne til at lave egnede film og filmselskaberne til at finde frem til og tilbyde, hvad der måtte findes af gode børnefilm i udlandet.

Målet måtte i sidste ende være at gøre børnefilmklubberne overflødige! Men naturligvis var det af flere grunde rigtigt, at vi måtte have lavet en landsforening. En opringning til Erik Saxtorph i SFC var meget opmuntrende.

Og Ellen Siersted kunne fortælle, at hun af Danske kvinders Nationalråd var blevet opfordret til at lave en rapport om børn og film, hvorfor vi kontaktede den daværende formand Else Merete Ross og fik hendes tilsagn om også at ville komme med et forberedende møde om sagen. Kragh Müller, Barnadotteskolen var velvillig med lidt skepsis “man havde jo prøvet sådan noget før uden held. “ Lederen af Kursus for småbørnspædagoger, Georg Christensen støttede os og bad om en artikel til “Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. “ Det ene med det andet gav arrangørerne et tiltrængt rygstød og vi indbød efter aftale med Albert Nielsen til et møde i Folkets Hus i Odense d. 5.5.52. I mødet deltog 40-45 mennesker, som så vidt jeg husker det, uden større vanskeligheder blev enige om retningslinjerne for en fremtidig forening, som så blev stiftet på en generalforsamling afholdt i Kbh. 2.11.52.

I vedtægterne blev præciseret, at landsforeningen formål var at virke som bindeled mellem klubberne, at vejlede mennesker, der overvejede at oprette nye klubber, at etablere et fornuftigt samarbejde med filmudlejerne og med biografdirektørerne og at finde frem til egnede fil – og en del mere af samme skuffe, som vel gælder endnu i dag.

Da vort – fjerne – mål som et par gange nævnt var gode film i biograferne til søndagseftermiddagsforestillingerne, satsede vi først og fremmest på 35 mm film og forevisning i en biograf, men nogle af klubberne kombinerede dengang som nu forevisning af 35 mm og 16 mm film. Og vi fandt, at det kunne være ønskeligt med forevisning af 16 mm film i et mindre lokale for børn i børnehavealderen, idet ungerne i en sådan situation har lettere ved at snakke med. Et synspunkt som var fremme og som jeg stadig finder væsentligt er, at vi med arbejdet i klubberne kan være med til at gøre børn til gode – og kritiske – biografgængere.  

Julie Arnfred Busck