Artikel
Skrevet af Hans Hansen
Når man ikke mere kan få historien fra hestens egen mund, er det meget godt at få den inderste kerne fra det æble, som faldt ualmindelig tæt på stammen. En nekrolog til minde om Flemming Quist Møller
De fleste kender tegner, forfatter, musiker Carl Quist Møller – ikke mindst fra TV – og især fra hans galopperende ”Løgnehistorier”. – Inspirationen til dem har han uden tvivl arvet fra sin legendariske far, Flemming Quist Møller, som forlod denne verden den 31.01.2022. Kort før sin 80 års fødselsdag.
Carl fortæller:
”Flemming har gjort sit for at gøre verden til et bedre sted. – Han var en pragtfuld far – fantasifuld, vidende, nysgerrig – et omvandrende leksikon – et talende vandfald. – En rigtig first mover.”
Og meget mere til
Det tror vi på. Og så kan vi selv lægge ganske meget mere til.
Og lad os da bare ubeskedent starte med vores egen Pråsen-Pris, som FQM fik i 1994. ”Nok den, der i den danske kulturverden kommer nærmest på begrebet multikunstner,” sagde daværende formand , Søren K. Lauridsen i sin hyldesttale. ”Multikunstner og multimenneske!”
Det passer vel fint med, hvad sønnen, Carl, udtrykker om sin far.
Og Pråsen-Prisen var blot én blandt en lang række, som alene ved deres navne beskriver, hvilken enorm kapacitet FQM var: Kulturministeriets Illustratorpris, BMF’s Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Gyldendals Børnebogspris, Orla Prisen, Silas Prisen, Storm P. Prisen, Æres Bodil … og som den endelige top på kransekagen: Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, der gives til kunstnere med en særlig betydning for Danmarks kunst- og kulturliv.
Og hvad er så de konkrete årsager til al den hæder ?
En blandet landhandel
Flemming Oluf Quist Møller født den 19.05.1942 i København – fra sit 9. til 19. leveår opvokset i det hus i Taarbæk (med grund lige ned til Øresund), som han også boede i de sidste par årtier af sit liv. – Multimennesket, som vist aldrig betegnede sig selv som ”kunstner”, men som uden nogen form for overdrivelse kunne skrive : tegner, forfatter, skuespiller, instruktør, komponist og trommeslager på sit CV.
En blandet landhandel, kaldte han det selv. – Udpræget kejthåndet (venstrehåndet!) og fra 8-9 års alderen fascineret af store kunstnere som Dürer, Breugel og Max Ernst. – Det kørte oppe i hans hoved, og forestillinger sprang ud fra hjernekisten, og hans hånd tegnede og tegnede – i et dynamisk flow, som livet igennem blev hans foretrukne måde at skabe på. De mange strenge at spille på. I høj grad autodidakt.
Supertalenter
De første planer for fremtiden pegede mod jazzmusiker eller teatermaler, men kursen blev for alvor sat, da han i starten af 1960’erne blev ansat på Bent Barfod Film, som var etableret i 1956 af reklame-, avis- og bladtegner Bent Barfod . Det forholdsvis lille men uhyre produktive filmstudie tiltrak talentfulde animatorer, tegnere og fotografer – og blandt dem de helt unge supertalenter FQM og Jannik Hastrup.
De to, som havde en eventyrlighed af kreative færdigheder og lyster til fælles, blev et markant makkerpar i dansk animation.
De brød ret hurtigt ud af Bent Barfod Film og dannede deres eget Fiasko Film , hvor de bl.a. skabte vovede og jazzede små animationsfilm som ”Concerto Erotica” (1964) og ”Slambert” (1966). Vigtigst var dog deres samarbejde med DR’s B&U-afd., hvor de i 1966 i groft tegnet flytteanimation skabte røre i Familien Danmark med deres 6 korte ”Hvordan man opdrager sine forældre”. Det var godt nok et kras modstykke til DR´s ”Ingrid og Lillebror” og skabte en betydelig seerstorm, da de børnesolidariske udgydelser tilmed indgik i Børnenes Julekalender! En hård nyser.
Kanoniseret animationsfilm
Flemmings og Janniks samarbejde toppede i 1970 med den legendariske tour de force,”Bennys badekar”, som også den uopslidelige producent, Per Holst havde sin andel i. – Den forrygende animation om drengen Benny fra Høje Gladsaxe , som via sit badekar får adgang til uanede havdybder og våde dramaer. – ”Bennys badekar” er endt som en strålende klassiker og eneste animationsfilm på Kulturministeriets kanonliste med flg. begrundelse:
”Bennys badekar appellerer både til børn og voksne . Filmen er et blomsterbarn af sin tid, der ønsker at give al magt til fantasien.”
Efter ”Bennys badekar” tog de to skabere hver deres vej, og der skulle gå omkring 30 år, inden de genoptog et direkte kreativt samarbejde.
Cykelmyggen
Et vigtigt punkt, måske det allervigtigste i FQM’s karriere, var indtrådt i 1966. Det år debuterede han nemlig på forlaget Gyldendal som børnebogsforfatter. Værket var ”Cykelmyggen Egon”. – Jeg vover at overspringe alle de meget omtalte detaljer omkring klassikerens tilblivelse, men noterer blot, at den blev rigtig godt modtaget, solgte perfekt både her og hisset – og meget snart fik ry af en klassiker.
Interessant fiasko
FQM har flere gange påpeget, at han ikke udelukkende er ”børnenes legeonkel”. Det var bl.a. tydeligt , da han i 1972 skabte den ekstremt flippede spillefilm ”Prins Piwi”. Den blev på alle ledder og kanter en eklatant fiasko, men FQM fik gennem produktionen en varig personlig kontakt med nye og holdbare talenter i dansk film , bl.a. Anders Refn og Morten Arnfred.
Hastrup igen
Inden han omkring 2006 genoptog sit jazzede samarbejde med åndsfællen Jannik Hastrup, havde han skabt endnu et par animationsfigurer, som forekommer uopslidelige. – Omkring 1980 var han ophavsmand og manuskriptforfatter til en lille TV-serie om det specielle og fredelige dyr, ”Snuden”, som vil finde forklaringer på, hvorfor menneskene er så tossede.
Anders Sørensen fra Tegnedrengene er krediteret som instruktør, og Svend Johansen, som har udnævnt FQM til ”Børneambassadør for nysgerrigheden”, er krediteret som producer/producent samt altmuligmand i selskabet Filmforsyningen. – Det står til troende, at disse ovenstående få linier peger på væsentlige kræfter i historien om dansk animation.
Prås-pris-modtager 1994
Da FQM i 1994 som tidligere nævnt modtog Pråsen-Prisen, var Anders Sørensen ophavsmand til det medfølgende Pråsenbillede, som gengives her. – Den smukkeste klon af prismodtageren med sin uundværlige pibe og Snuden med ører og øjne så godmodigt nysgerrige som Flemmings egne. Det må være det sandeste portræt, som nogensinde er skabt af FQM!
Og bemærk det lille, muntre dyrehoved , fæstnet på hans jakke som en lysende medalje. – I dag er de færreste i tvivl om, at det er Jungledyret Hugo, som han helt tilbage i 1960’erne havde skabt til sin søn, Carl. Historierne havde været oplæst i radioen i 1985 og var udkommet som billedbog i 1988 – og mange, mange gange siden.
Jungledyret Hugo
Det blev til i alt tre meget populære spillefilm: ”Jungledyret Hugo” (1994), ”Den store filmhelt” (1996) og ”Jungledyret går bananas” (2007). – Carl Quist Møller fik fornøjelsen af at kreere titelfiguren Hugo, mens FQM skrev manuskript og instruerede sammen med den spillefilm-debuterende Stefan Fjeldmark i regi af det nystartede A.Film i samarbejde med Per Holst Film.
Og så endelig, efter ca. 30 års pause, tilbage til samarbejdet med vennen og åndsfællen, Jannik Hastrup og hans Dansk Tegnefilmkompagni.
Der havde i årevis været spillefilmspotentiale i historierne om Cykelmyggen Egon, men det kneb med finansieringen. Det havde Jannik Hastrup fundet en løsning på.
I slutningen af tresserne havde han produceret en halv snes små film om den nu ikoniske Cirkeline og hendes finurlige musevenner. Skabt ved hjælp af den ”primitive”, tidskrævende men økonomisk overkommelige flyttefilmteknik. Nu havde udviklingen af computerprogrammer skabt helt nye muligheder for at arbejde med flyttefilm i beskeden spillefilmslængde.
Det kom først Cirkeline og hendes store publikum til gode , men i 2007 var FQM´s ”Cykelmyggen og Dansemyggen”, som i mange år havde eksisteret som en elsket bog, klar til det store, hvide lærred – og et længselsfuldt publikum.
2014 blev den fulgt op af ”Cykelmyggen og Minibillen”, og begge de ”små” spillefilm er båret af den jazzede lethed, som fra en start af kendetegnede de to markante tegnefilmanarkister.
Gå og lyt
Den musikalske side af FQM får ikke meget plads i denne nekrolog, men hans mangeårige virke i gruppen Bazaar, som han i 1976 dannede sammen med Peter Bastian og Anders Koppel er højt skattet og veldokumenteret på en række CD´er. Det er bare om at lægge øre til.
Endnu et musikalsk broderskab må nævnes. Samspillet siden 1964 med den forrygende guitarist, spasmager etc. Christian Sievert, som tilmed har lagt stemme og alskens sære lyde til flere figurer i animationerne. De to, som over årtier har haft ornitologien og musikken som fælles interesse, har gennemkrydset land og rige med fuglekikkerter og instrumenter til oplevelse og fornøjelse for utallige fans.
Cykelmyggen har af flere omgange været stor teatersucces med FQM centralt på scenen som finurlig fortæller. – Om kort tid får Jungledyret også premiere i en helt ny sceneudgave.
Og om ganske kort tid får 2. del af Anders Refn´s film ”De forbandede år” premiere – med manuskript af Flemming Quist Møller!
Mange, mange frembringelser har ikke fundet plads i denne tekst. Vil man høre om nogle af dem fra Snudens egen tryne, kan man give sig hen i selvbiografien med den sigende titel ”Rytmeflip og abestreger. – Et liv i fantasiens tjeneste”, som udkom i 2011.
Flemming Quist Møller er her ikke mere, men mylderet og flowet fra hans ustyrlige fantasi er holdbart til mange generationer.
