BUSTER Filmfestival er nordens største børnefilmfestival, og et mekka af spændende børnefilm foruden talks/workshops m.v. som børnefilmklubberne bestemt kan lade sig inspirere af!

I samarbejde med BUSTER Filmfestival inviterer vi derfor til en helt særlig ’DaBUF Dag’ for klubfrivillige under festivalen.

  • Hvornår: søndag d. 29. september kl. 9.30 – 19.00
  • Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, København
  • Antal pladser: 10 – max 2 pladser pr. klub for klubfrivillige – Obs. FØRST TIL MØLLE
  • Pris: 100 kr. pr. pers – beløbet dækker film/events, morgenkaffe og frokost (dog ikke drikkevarer)

Derudover gør vi opmærksom på følgende:

  • Medbragt vand er tilladt og caféen er åben hele dagen
  • For øvrige deltagere, familie, børn kan der købes adgang/billet og forplejning direkte i Cinemateket til almindelig ’markedspris’ eller på buster.dk. når der åbnes for familieprogrammet i slut august
  • I skal selv sørge for transport 

Foreløbigt program (bemærk at der kan komme ændringer, da programmet endnu ikke er endeligt fra festivalens side).

9.30-10.00        Intro til dagen/hils på hinanden, DaBUF giver en kop kaffe og en croissant

10.00-11.00      PREMIERE ’Hunden Ib’ med forfatter Peter Nordal. Legestationer med hunden Ib og Bingo

11.30-12.30      PREMIERE ’Sandkassen’ af Carl Quist Møller og Katrin Quist Møller

12.30-13.00      Oplæg v/Mariella Harpelunde Jensen, Programchef BUSTER Filmfestival

13.00- 14.00     Kortfilmpakke: ’Mig og min familie’

14.00-15.00      Frokost i restaurant Sult   

15.00- 17.00     Børneskuespiller event del 1

17.00-19.00      Børneskuespiller event del 2 med visning af ’ZAPPA’

 

Hvis I ønsker en plads, så skriv til sekretariatet på sekr@dabuf.dk

I øvrigt kan vi varmt anbefale festivalens familieprogram, som omfatter ’BUSTER I NATUREN’, en festivalplads på Amager Fælled med egen biograf og en masse spændende aktiviteter!

Det er også muligt at blive frivillige under festivalen, hvis man har lyst til det: https://buster.dk/frivillig-paa-buster/