Kan du høre om en film er god og lægger du mærke til, hvis lyden ikke passer til billedsiden? 

Filmværket inviterer til filmaften i Øst for Paradis, hvor vi skal se kortfilm og lære om lydens betydning for filmoplevelsen.

Torsdag d. 16. januar kl. 19.00-20.30 inviterer Filmværket til en særlig aften, hvor vi trækker dig ned i lydens dybde, når den prisvindende tonemester Jonas R. Kirkegaard viser og fortæller om lydens betydning for den store filmoplevelse.

Eventet er gratis for alle under 30 år men der er begrænset billetter og det er derfor nødvendigt at booke billet på forhånd.
Book her: https://bit.ly/2tuMa17

I løbet af aftenen viser vi kortfilmen ‘Om en måned’ som Jonas R. Kirkegaard vandt en Ekko Shotlist Award i 2018 for bedste lyddesign. Bagefter bliver du taget med ind i maskinrummet, når Jonas løfter sløret for, hvordan lyden som den mest usynlige del af en film, er med til at påvirke hele filmoplevelsen. 

Hvor, hvornår, hvordan?

Hvor: Øst for Paradis, Paradisgade 9C, 8000 Aarhus

Hvornår: Torsdag d. 16. januar 2020 kl. 19.00-20.30

Gratis tilmelding for folk under 30 år: https://bit.ly/2tuMa17