Børn og unge vokser i dag op med sociale medier, og for dem vil de forekomme som en naturlig del af tilværelsen. Men hvorfor er det blevet så populært at bruge sociale medier?
20-11-2017 – KASPER HASLUND BINZER, HODJA BIO I ØRESTAD
Hvem der end spåede internettet en kortvarig levetid, må græmme sig gevaldigt i år 2018. Internettet er i dag en del af de flestes hverdag, og med de sociale mediers fremkomst har der aldrig været så mange muligheder for at dele sin verden med andre samt at gå på opdagelse i andres. Det har medført en radikal ændring af, hvordan vi (for)bruger medier. I medier som YouTube, Snapchat og Instagram kan man, hvis man smager lidt på dem, se, at der ligger en form for aktivitet indlejret, som man kan dele, synes godt om, følge og kommentere. Og ikke mindst lige her og nu.
Få bekræftet identitet gennem fællesskaber
Børn og unge vokser i dag op med sociale medier, og for dem vil de forekomme som en naturlig del af tilværelsen. Men hvorfor er det blevet så populært at bruge sociale medier? Jeg tror, at en del af svaret findes i muligheden for at lege med identiteter, men samtidig også få bekræftet identitet gennem fællesskaber, som skabes på de sociale medier.
Et spejl for de unge
En særlig populær trend for børn og unge er YouTube. Denne form har utallige genrer. Jeg nævner i flæng: Små filmfortællinger, udflugter, såkaldte v-logs (videodagbøger), spilbeskrivelser, makeuplægning, madlavning, udfordringer (såkaldte challenges) venner imellem og musikvideoer. Tilsammen udgør de en lyst til at kommunikere noget fra unges hverdag og ofte en lyst til at have det sjovt i selskab med andre.
Rasmus Brohave er en af de unge, som i dag lever af at producere indhold til YouTube. I et ”Go’ aften Danmark”-interview i 2017 i forbindelse med, at han havde udgivet en bog, fortæller Rasmus Brohave om det unikke ved youtubing: ’Vi sidder hjemme på vores værelse, typisk, og der er meget typisk en rodet seng i baggrunden, fordi det ligesom er noget seeren, som oftest er et ungt publikum, skal kunne spejle sig selv i’.
Forskellen på youtubing og hjemmevideo
Med fænomenet youtubing er der sket et brud med idéen om privatsfæren. Næsten uden at blive nostalgisk kommer jeg til at tænke på de gode, gamle hjemmevideofilm, som havde sin guldalder efter det lille, mobile kameras fremkomst i 1980erne. Med dette kunne man fastholde et lille stykke af sin hverdag og senere gense det og derved bekræfte det som en del af ens identitet.
Dét, der er forskellen på youtubing og hjemmevideo, er, at hjemmevideofilmen var noget, der som oftest er optaget med henblik på at blive set inden for hjemmets fire vægge, hvorimod vi med et medie som YouTube kan få et kig ind i alles hjem og liv, og hvor publikum kan være enormt.
Med sociologen Erving Goffmans termer ’backstage’ og ’frontstage’, som kendetegner henholdsvis vores ’afslappede, private jeg’ versus vores ’facade på scenen’, kan man tale om, at der sker en udviskning af disse grænser.
Virtuelt legerum
Det gode ved fænomenet YouTube er afgjort dets demokratiske karakter. Der findes alskens former for vidensdeling, underholdning og blandet tidsfordriv, hvor alle kan se med. Teknologien har gjort det billigt for os at dele vores hverdag, og afstandene mellem os kan blive mindre. Man kan frit gå ind i et virtuelt legerum og spille forskellige roller, som kun eksisterer på nettet – eller hvad?
Forvanske børns og unges eget selvbillede
I forhold til skellet mellem backstage og frontstage kom youtuber Fie Laursen ud i en identitetskrise, som hun åbenhjertet fortæller om i videoen ”Min ærlighed” på YouTube (knap 700.000 views). Hun siger her, at hun er led og ked af den person, hun var blevet til.
Hun følte altså, at hendes frontstage var blevet blandet sammen med hendes backstage – altså at den personlighed, hun havde fremvist i YouTube-videoer, viste et falskt billede af hende. En enormt sårbar position især hos et ungt menneske. Kommentarer, views og likes er også nye måder at socialisere på og kan være med til at forvanske børn og unges eget selvbillede.
Kun for reklamens skyld
Et andet problem kan ses i kommercialiseringen på YouTube. Firmaer er, som firmaer altid har været, hurtige til at opspore populære figurer, som kan bruges i markedsføring. Det kan blive et problem, når youtubere i stigende grad er ude at køre i dyre biler eller laver reklamevideoer kun for reklamens skyld. Hvis disse videoer får flest views, vil disse videoers popularitet forstærkes og overskygge andre. Penge kan på denne måde blive vigtigere end legen.
Har aldrig fri
Selvfølgelig skal man passe på at pege fingre, for måske er det sjovt for de unge, og penge kan jo forenes med at have det sjovt! Det er heller ikke kun reklamer, som de medvirker i. For at vende tilbage til Rasmus Brohave har han eksempelvis lavet en video for Sundhedsstyrelsen om konsekvenserne ved stort alkoholforbrug – og her kan han måske tale til de unge, som ingen voksen kan. I det førnævnte interview i ”Go’ aften Danmark” bliver man dog alligevel bekymret, når Brohave fortæller, at han ’aldrig har fri’.
I en YouTube-video, hvor Brohave fejrer fem års jubilæum som youtuber, ser man ham liggende i sin seng med computer foran sig og en smartphone i hånden. Scenen signalerer, at hans succes kommer af hårdt arbejde, hvor han konstant må være online, konstant på de sociale medier for at opretholde sin succes, selv i hviletilstand på sin seng. Og hvis dette er opskriften på succes, hvordan vil børn og unge så agere derefter?
Påvirke børns og unges vaner
Jeg har nu primært været inde på negative sider, og vi skal huske på, at der altid vil være modtrends. Samtidig skal vi også huske på, at det jo ikke kun er børn og unge, der bruger de sociale medier. De får det jo et sted fra, ligesom alt andet – nemlig fra de voksne. Vi skal måske i højere grad søge indad og se på vores egne vaner, for at se på, hvordan vi selv er med til at påvirke børns og unges vaner.
Forstå børns og unges tid foran skærmen
Voksne bruger i den grad også sociale medier til markedsføring og iscenesættelse – og det gælder alle brancher. Den garvede standupkomiker Anders Matthesen alias Anden optrådte på de sociale mediers svar på Robert-prisen, nemlig Guldtuben. Hans identitet var imidlertid en anden, nemlig karakteren YouTubefiaskoen Janik Rundholdt, en karakter som Anden har opfundet. Her fik især de unge youtubere en ordentlig overhaling, og flere medier mente dagen efter, at han var gået over stregen. Anden forsvarede sig i ”Go’ aften Danmark” med, at han netop forholder sig nysgerrig og forsøger at forstå børns og unges tid foran skærmen på deres præmisser frem for at afvise det som dumt og overfladisk. Et par dage efter meldte flere youtubere ud, at Andens optræden var noget af det sjoveste i hele showet.
En gammel ræv har altid ret, men lytter mest til de unge
Jannik Rundholdt, som Anden i øvrigt flittigt bruger til at være sammen med nogle af de mest populære inden for sociale medier (Gulddreng, Brohave, Spørg Casper), vidner om, at man samtidig med bevarelse af et kritisk og reflekterende jeg kan prøve at stoppe op og lytte og forstå et nyt fænomen med respekt for børns og unges interesser. De er sammen med os med til at forme vores samfund. Som det hedder i en sang af Karl William: ’En gammel ræv har altid ret, men lytter mest til de unge’.