Nyhed

 

Skrevet af Jan Frydensbjerg / Formand for DaBUFs Filmudvalg

 

 

Indrømmet. Der har faktisk ikke været nogen lyspunkter i biografmørket i den seneste tid. Der har dog været rigeligt med biografmørke over det danske land. I takt med at Danmark lukkede ned, lukkede biograferne også for adgangen til eventyrlige fortællinger, lårklaskende komedier og skræmmende historier. Duften af popcorn er højt savnet.


Midt i Corona-pandemien

Da jeg for et par uger siden skulle skrive forordet til DaBUFs årlige filmkatalog, endte det i en mindre hyldest til hverdagen. Nogle af tankerne fra dette forord gengiver jeg her. Udgangspunktet for at skrive om hverdagen, var selvfølgelig det faktum, at vi midt i Corona-pandemien ikke har nogen anelse om, hvordan det kommer til at påvirke vores liv i Danmark og i resten af verden. For en stund er hverdagen forsvundet, og det gør selvfølgelig, at man som enkeltindivid stopper op og tænker over, hvad der er vigtigt i livet, og hvad man fylder livet med. 


To meters afstand og håndsprit
 

Et besøg i biografen er for mange et lyspunkt i en travl hverdag. En hverdag med morgenmad, tandbørstning, arbejdsdag, bæreposer, aftensmad, seriestream og sengeputning som ofte fast procedure og rettesnor. Vel nærmest på samme måde som to meters afstand og håndsprit er blevet det i disse dage.


Min store kærlighed til film

Når hverdagen forsvinder, bliver vi gjort opmærksom på mange ting. Vi opdager, hvad vi hver dag tager for givet, og vi bliver klogere på, hvordan vi prioriterer og udnytter den tid, som vi har fået på Jorden. Det er faktisk lige netop her, at min store kærlighed til film kommer ind. Jeg har altid elsket at forlade biografen lidt klogere på mit eget liv og min egen hverdag. Ofte med intentionen om at gøre noget nyt, gøre en forskel. Det har varet små ti minutter, så har hverdagen kaldt mig tilbage til virkeligheden, og jeg er vendt tilbage til det udgangspunkt, som jeg havde, da jeg bevægede mig ind i biografmørket.


De ti vigtige minutter 

Men de ti minutter er så vigtige. Det er her, hvor filmlærredets fantasi forplanter sig til den person, som jeg gerne vil være, og som jeg gerne vil huskes for. Når andres skæbner er blevet skildret på det store lærred, bruger jeg det ofte som et spejlbillede på mit eget liv. Hvor heldig jeg er. Hvor meget jeg bør gøre for andre. Hvor taknemmelig jeg skal være for alle de mennesker, jeg er omgivet af.

 
En lille hverdagsmosaik

Min påstand er derfor, at vi bliver klogere på os selv og samtidig bedre mennesker af at opleve andres hverdage fortalt i filmstrimler. Så lad mig for en stund hylde hverdagen, sådan som vi trods alt stadig husker og værdsætter den. Og lad mig gøre det med levende billeder. Små klip fra den danske børnefilmskat, der sat sammen bliver til en lille hverdagsmosaik. Den starter sådan her:

 Stille, stille, stille. Nu står solen op. Du står op sammen med Buster og strækker din søvnige, dovne krop.

Afsted og ned til morgenmaden. Hvis du har en Ternet Ninja med dig, står mor nok klar med hybente og helseboller.

Husk tandbørstningen. Det kan være du som William har fået en seddel fra din mor, hvor det står. Du skal nok ikke regne med at morbror Nils minder dig om det.

Morgenbarberingen må du heller ikke glemme. Bare gør som Møv og Funder, så skal du nok komme til at se pæn og præsentabel ud.

Går du stadig i skole, så smider du skoletasken på ryggen og trasker mod skolen sammen med Terkel. Det kan godt være, at du skal finde dig i, at lillesøster Rita gerne vil følges – og husk så: Du ved aldrig, hvornår du får brug for et jernrør!

Er det arbejdet, der kalder, så husk at tage den med ro. Hvis du fx er kranfører som Ole, så giv dig tid til at snakke, når en dreng som Ivan kommer forbi. Det kan være, at han har brug for det.

Fyraften eller fri fra skole? Det kan være, at du kommer hjem til en værre rodefamilie a la Familien Krumborg. Eller måske tager du en tur i skoven med ‘vennerne’ og skal bare lige spise en skovsnegl, for du vil jo gerne være med i hulen, ikk’?

Uanset hvad, så skal der snart aftensmad på bordet. Her kan der ske mange ting. Det kan være, at mor pludselig letter fra jorden, og inden du får set dig om, så har du fået en lillesøster med vinger.

Aftenen går på hæld. Du kryber i nattøjet, og tjekker lige en sidste gang, og du ved et mirakel har fået hår på i løbet af dagen. I så fald skal det skriges ud over alle byens tage!

Mindre kan også gøre det. Og måske falder du i søvn og drømmer dig langt ud i det blå

 
Trygt og rart fællesskab

At gå i børnefilmklub er for mange børn og unge et trygt og rart fællesskab, der hver gang byder på det samme velkendte, men alligevel også altid på noget nyt og ukendt. Og sådan må livet gerne være. Fuldstændigt ligesom Dan Turèll beskriver det:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
Der alligevel ikke er helt så kendt