Pråsens leder oktober 2020

Skrevet af Kim Bruun / Formand for DaBUF 

 

Fotos af DLKR Life fra Pexels

 

 

Ovenstående udsagn er angiveligt en kinesisk forbandelse. Angiveligt, fordi denne lederskribent ikke behersker kinesisk. Jeg forestiller mig, at forbandelsen går på, at kedelige tider også er sikre og trygge tider, hvor der ikke sker meget andet end årstidernes gang og slægternes henrullen.

Dele sol og vind lige

Oh fryd at leve i kedsommeligt trygge tider. Lidt ligesom dem vi havde for et år siden:
Man passede sine vagter i filmklubben. Man gav mere eller mindre behjertede indledninger.
Man prøvede at dele sol og vind lige, når medlemmerne insisterede på bestemte pladser og særlige grupper. Man huskede at bære over med, at forældre opførte sig urimeligt. Man bed sig i tungen, når man opdagede, at den film, man ikke havde set helt færdig, ikke var så egnet, som man først havde troet.

 

Smålige trakasserier

Hvilke herlige tider. Tænk at éns største bekymring var, at ungerne smed om sig med popcorn under forestillingen. Man kunne ærgre sig over at spille for halvtomme sale. Der er blevet bandet over skoler, som ikke ville dele filmklubbens programmer ud. Ha, kan man nu udbryde over den slags smålige trakasserier. For vi lever så sandeligt nu i spændende tider. For nuværende er en halvering af pladser i børnefilmklubberne ikke noget utænkeligt scenarie. Hvordan verden ser ud om et år, er umuligt at spå om.

 

Friholde sæder og spritte af

Men hvis vi skal gøre os håb om igen at leve i søvndyssende tider, bliver vi nødt til at gøre en aktiv indsats. Vi skal insistere på hverdagen. Misforstå mig ikke. Vi skal følge myndighedernes anvisninger. Vi skal friholde sæder og spritte af. Vi skal lukke medlemmerne ind og ud i passende hold. Vi skal være omhyggelige og omsorgsfulde (som om det er noget nyt).

 

Rutiner og selvfølgeligheder

Vi skal også bare huske på, at vejen til tider med ubodelig kedsomhed er brolagt med rutiner og selvfølgeligheder. Eller sagt lidt mere opmuntrende: For at komme tilbage til tiden før marts 2020, skal vi få hjulene i gang igen. Vi skal vise samfundssind ved at passe på hinanden, men så sandelig også ved at bruge hinanden og de tjenester, vi tilbyder til hinanden. Vi skal mødes under betryggende omstændigheder omkring de oplevelser, som giver vores liv fylde og glæde.

 

Pas godt på jer selv og hinanden

Kun ved at holde fast i vores vaner og praksis kan vi gøre os håb om engang i fremtiden ikke længere at leve i (for) spændende tider. Indtil da: Pas godt på jer selv og hinanden. Vid, at vi er savnede og ønskede. Vær forvissede om, at den indsats, vi yder, igen vil være efterspurgt, når vi kommer ud på den anden side.