Artikel
Skrevet af Hans Peter Mehlsen, Aarhus Filmklub
Oksana Pavlova er mor til to ukrainske børn på 7 og 9 år, som begge går i skole i Aarhus. Sammen med 250 andre ukrainske børn og unge, modtageklasseelever, forældre, pædagoger og lærere var de alle inviteret til en forevisning af den ukrainske tegnefilm Mavka: Skovens sjæl i det nyrenoverede og flotte biografkompleks Aarhus Bio i hjertet af Aarhus. Det helt specielle var, at filmen blev vist med ukrainsk tale og med danske undertekster.
Inviteret af børnefilmklubben
Det var Århus Skolebio, som havde inviteret dem alle til film – gratis og med popcorn og sodavand. Det var vores ønske, at kunne give vores beskedne bidrag til en god oplevelse for de ukrainske børn og unge, som på grund af krigen i deres hjemland nu opholder sig her i landet, og som utvivlsom savner deres land, deres sprog og familier.
Det var overvældende at se dem komme myldrende, spændte og forventningsfulde. Som en lærer sagde til mig: ”De har sådan glædet sig og næsten ikke talt om andet hele ugen”.
Velkommen
I en kort velkomst fik jeg sagt, hvor glade vi var for at se dem alle sammen og ikke mindst det overvældende store opbud af børn og unge. Dette blev smukt assisteret af ukrainske Liudmyla, som tolkede, og som er pædagog på en af de skoler i Aarhus, som huser de ukrainske børn. Desuden fortalte vi dem kort, at Mavka: Skovens sjæl er en tegnefilm, som baserer sig løst på ukrainsk folklore og på et teaterstykke af Lesya Ukrainkas opført helt tilbage i 1917.
Vi fortalte også, at tegnefilmen havde været 7 år undervejs. Imponerende. Især at den er blevet færdiggjort under de vedvarende bombardementer fra russisk side.
Den var en film, som prædiker forståelse – i filmen skoven med dens ånder og vogtere over for menneskene – om fred og fordragelighed og ikke mindst, at kærligheden er størst af alt. Om sameksistens mellem kulturer – også dem, der er forskellige fra os selv. Væsentlige budskaber i en meget meget kold tid.
Handlingen
Mavka: Skovens sjæl er fyldt med sagn, ånder i skoven og sære eksistenser. Inde i skoven bor skovens vogter. En ånd, der skal beskytte naturen mod dens fjender.
En nat møder han en skovhugger, der i afmagt beder til, at et mirakel kan redde hans døende datter. Derfor skænker vogteren ham en dråbe fra livets kilde, som udspringer ved det mystiske mørkebjerg langt inde i skoven.
Men besidderiske som menneskene er, vender skovhuggeren tilbage med bevæbnede styrker, der forsøger at udslette skoven for selv at tage ejerskab over kilden og dens rigdom.
På sine ældre dage skal vogteren overdrage ansvaret til sin efterkommer. Skovens andre væsner synes, at nymfen Mavka er for sød til at modstå fjender, men hun håber inderligt på at være den udvalgte.
Samtidig vender skovhuggerens datter tilbage. Ikke for at takke sine redningsmænd, men for at følge i farens fodspor og tilkæmpe sig ejerskab over kilden. Snart blusser hadet mellem mennesker og naturen op igen, og det kommer sluttelig til et voldsomt og dramatisk opgør.
Genkendelig skurk
Som filmskurk repræsenterer skovhuggerens datter den virkelige verdens oligarker, og det er svært ikke at se ligheder mellem den forfængelige, tyranniske og opportunistiske filmskurk og Putin, der vil tiltvinge sig herredømmet over Ukraine.
Mavka: Skovens sjæl er en smuk film, og når den er bedst i sin skønhed, kreativitet og opbyggelighed, er den til tider på højde med, hvad de amerikanske studier kan frembringe.
Et hjertesuk
Århus Skolebio er en stor børnefilmklub med 5000 medlemmer og en minibio (Børnebiffen) med et flow på 3.500 børnehavebørn. Jeg kigger ofte misundeligt på de klubber, som har mulighed for at lave events for deres medlemmer. Det er svært for os, hvis ikke vi skal ud i ”først til mølle” princippet, hvilket jeg har det svært med, da det betyder, at mange af vores medlemmer vil blive skuffede.
Men med særvisningen af Mavka: Skovens sjæl synes jeg, at vi fik stablet et arrangement på benene, som vi som børnefilmklub var glade og stolte over, og som gav en masse ukrainske børn en rigtig god oplevelse.
Hvad børnene siger
Her er blot et par få af de mange positive tilbagemeldinger, vi fik:
”Vi er heldige, fordi vi kan få lov til at se en film på vort eget sprog. Det er svært at forstå dansk.”
”Jeg har aldrig været i biografen i Danmark. Det var meget sjovt.”
”Det var godt at gå i biografen og se ukrainsk film. Jeg kunne godt lide popcorn og sodavand. Jeg spiste alle mine popcorn hurtigt”.
”Jeg er glad fordi vi så film på mit eget modersmål”.
