Artikel
Skrevet af Kim Bruun, Odense Filmklub
I juli måned i år mistede Glostrup Børnefilmklub deres formand. Vi i DaBUF mistede en god kollega. Børnene mistede en tornado af en ven, som var med til at sikre dem enestående oplevelser i biografen.
I anledning af Christina Lehmann Munchs alt for tidlige bortgang i juli i år, skriver Kim Bruun om sit sidste møde med hende.
På årets landsseminar mødtes jeg med Christina Lehmann Munch. Vi vendte en artikel til Pråsen, vi i lang tid havde diskuteret, hvordan og hvornår vi kunne angribe. Jeg komplimenterede Christina for, at hun så godt ud, og hun fortalte, at hun havde det godt. Vi talte lidt om de glæder og de udfordringer, vi hver især havde haft, og hvordan vi så foreningens og vores respektive klubbers fremtid.
Og tre måneder senere fik jeg den hjerteskærende besked om Christinas alt for tidlige død.
Det er altid nedslående, når vi mister en af vores gode kolleger i filmklubfællesskabet. Men det føles direkte uretfærdigt, når en så ung kvinde rives fra os.
Christina var en kollega, man altid kunne regne med. Hun stillede op til filmgennemsyn, til fyraftensmøder – til landsseminar. Altid med godt humør og en beundringsværdig energi. Altid beredt på at afprøve noget nyt. Altid med ideer til noget hun og klubben havde afprøvet, eller som hun kunne tænke sig at teste.
Irene Klitbo fra Glostrup Børnefilmklub fortæller:
Christina har været med i filmklubbens ledelse siden 2012, og har i alle årene fungeret
som vores formand. Hun modtog 10-års nålen på sit sidste DaBUF landsseminar i april 2023.
Christina var den store organisator. Hun var meget imod, når vi andre ville sælge flere medlemskaber, end vi har sæder – også selvom vi prøvede at argumentere for, at det aldrig er alle, som kommer til en forestilling. Til gengæld ville hun invitere store forsamlinger til æbleskiver til jul i biografen – så arbejdede hun som en hest for at sikre, at alle kunne få det, de kom efter.
Hun var enormt generøs – og humoristisk – lige til det sidste. Det var en stor glæde for Christina, at hun nåede sin datter Emmas nonfirmation i foråret, og at hun fik lov at stå fadder kort før hun døde.
Vi vil savne Christinas engagement, humør og organisationstalent i filmklubben. Men måske kan vi være heldige, at Christinas datter, Emma, vil være en del af filmklubben og være med til at løfte arven.
Christina efterlader sig sin mand Claus og sin datter Emma.
Vi vil alle savne Christinas energi og smittende humør.
Æret være Christinas minde.