Quiz
Lavet af Marc Honoré / Pråsen
At se film er at rejse. Filmhistorien er fuld af film, der handler om at rejse. Enten ind i sig selv eller ud i verden. Ofte begge dele. Og vi må i denne mærkelige tid netop nøjes med indre rejser eller rejser på film! I anledning af premieren på Disneys animationsfilm Fremad i marts handler quizzen denne gang om eventyr, rejser og roadtrips på film.
- Celine og Jesse mødes tilfældigt på en togrejse og tilbringer en dag og nat sammen, hvor de sludrer småfilosofisk, mens de i lange indstillinger slentrer gennem Wiens gader og langsomt falder for hinanden. Filmen er første del af en trilogi, hvor hver film er optaget og foregår ni år efter den forrige. Hvilken film er der tale om?
- En MacGuffin er en ting eller en hændelse, hvis funktion er at drive en fortælling fremad, men som ellers er ligegyldig. I et af det 21. århundredes store filmfranchises er filmens MacGuffin en ring, som en lille gruppe skal rejse ud for at smide ned i et vulkanbjerg. Begrebet blev dog i filmisk sammenhæng introduceret allerede i 1930’erne, hvor især en instruktør populariserede dets brug. Hvem er denne instruktør?
- Den fallerede, fraskilte forfatter Miles og hans succesfulde skuespillerven Jack tager i Sideways på roadtrip i de californiske vinmarker inden Jacks snarlige bryllup. En berømt replik ytret af Miles står i stærk kontrast til det, han i virkeligheden længes efter: En tår af sin 1961 Château Cheval Blanc, som han ellers gemmer til den helt rette lejlighed. Hvordan lyder Miles’ berømte replik, der nærmest har opnået kultstatus?
- Når man tænker på rumrejser på film i den tidlige filmhistorie, tænker man måske ikke mindst på Georges Méliès’ Rejsen til månenfra 1902, men andre instruktører har også tidligt lavet film om rejser ud i verdensrummet. Det er dog først i 1918, at man ser verdens første rumrejse-spillefilm. Hvad er titlen på denne danskproducerede stumfilm?
- Den fabelagtige Amélie fra Montmartrebliver vi taget med til en eventyrlig verden, som drager os mod et Paris, der nok kun eksisterer i fantasien. I filmen er en trist nyhedsbegivenhed i 1997 en skelsættende hændelse, der fører til, at hovedkarakteren Amélie finder en ny mission i sit liv. Hvilken nyhedsbegivenhed drejer det sig om?
Svar
Tjek svarene ud i næste boks
- Svar: Before Sunrise
- Svar: Alfred Hitchcock
- Svar: “I am NOT drinking any fucking Merlot!”
- Svar: Himmelskibet
- Svar: Prinsesse Dianas død ved en trafikulykke i Paris