Artikel

Skrevet af Kim Bruun

 

 

Her er DaBUFs bestyrelse: Allerede søndag morgen på landsseminar, mens andre så film eller sov de uskyldiges søvn, mødtes den nye bestyrelse for at konstituere sig

 Da bestyrelsen mødtes søndag morgen var det for at konstituere sig efter lørdagens generalforsamling. Lise-Lotte Bjørkholt blev valgt som ny kasserer i DaBUF efter at have siddet med som suppleant til bestyrelsen i flere år. Thomas Nissen fra Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub overtager til gengæld rollen som suppleant – et samarbejde vi alle ser frem til. 

 

Lad mig præsentere DaBUFs bestyrelse

Yderst til venstre står Thomas Nissen som er ny suppleant til DaBUFs bestyrelse og medlem af Aktivitetsudvalget.

Kirsten Østergaard Nielsen er blevet forkvinde for Klubudvalget, som skal tilse, at vi får nogle flere kolleger at mødes med til landsseminar – og at dem vi har, forbliver vores kolleger. Kirsten sidder herudover med i Aktivitetsudvalget, Filmudvalget og Internationalt udvalg.

Lise-Lotte Bjørkholt er ny kasserer og hermed en del af DaBUFs forretningsudvalg. Herudover er hun med i Internationalt udvalg, hvor hun lige nu er i fuld gang med forberedelserne til Nordisk Filmcamp for 12-15 årige som løber af stablen den 10.-15. juli.

Katrine Seier er DaBUFs næstforkvinde og hermed også en del af forretningsudvalg. Hertil er hun fortsat forkvinde for Aktivitetsudvalget.

Nynne Bern Jensen er ligeledes en del af DaBUFs forretningsudvalg og sikrer hertil, at diverse medier bliver beriget som forkvinde for kommunikationsudvalget.

Erling Dalsgaard fortsætter som formand for Internationalt Udvalg.

Ved siden af Erling står jeg – Kim Bruun, formand for DaBUF. Jeg sidder med i Forretningsudvalget, Filmudvalget, Klubudvalget og er ansvarshavende redaktør for Pråsen.

 I front fra venstre sidder Cecilie Skou og er en del af Internationalt udvalg og Pråsens redaktion som webredaktør og fast video-producent.

Julie Tangaa Tjalve er suppleant og er aktiv i Internationalt udvalg og flittig skribent i Pråsen redaktion.

Filmudvalgets formand hedder fortsat Jan Frydensbjerg.

Forkvinden for disse spalter – og dermed for Pråsen er fortsat Anette Vibeke Jensen som også er en del af Kommunikationsudvalget.

Yderst til højre står vores uundværlige sekretærer Janne og Kine som begge er en del af Forretningsudvalget. Udover at understøtte bestyrelsen i alt vi gør, så sidder Kine med i Aktivitetsudvalget og Klubudvalget, og Janne sidder med i Filmudvalget og Klubudvalget.

Alle udvalg har yderligere andre indsupplerede med i arbejdet, men det gælder for alle udvalg, at de gerne vil have flere med til at løfte opgaverne. Så hvis man går med en drøm om at være med til at bidrage, skal man endelig kontakte udvalgenes repræsentanter eller sekretariatet.

På mødet blev Generalforsamlingen også vendt og evalueret, og forhåbentlig vil vi være i stand til at tage det bedste fra dette år med til fremtidige generalforsamlinger. Landsseminar blev også vurderet – og blev absolut godkendt. Og så havde vi ikke engang mulighed for at tage de spændende og lærerige tiltag fra formiddagen med i betragtning.