Bliv filmskole-elev for en weekend
DaBUFs ungeprojekt Filmværket håber I har haft en dejlig sommer og inviterer nu alle landets unge til pop up-filmskole, hvor de kan blive filmskoleelev for en weekend.
Pop up-filmskolen er gratis og for alle unge mellem 14-30 år, som har lyst til at bruge en weekend sammen med andre filminteresseret unge. Er det noget for nogle af jeres unge medlemmer eller kender I nogen, der interesserer sig for film men endnu ikke er startet i en filmklub, så er det nu, I skal slå til. I løbet af weekenden bliver deltagerne inddelt på 4 filmlinjer og får undervisning af profesionelle filmfolk inden de selv skal prøver kræfter med filmproduktion.
Weekenden finder sted hos Station Next i Hvidovre d. 21.-22. september 2019. Alle deltagerne vil modtage en mail med et endeligt program for weekenden og informationer om, hvilken filmlinje de er kommet på i ugerne op til weekenden.
Der er plads til 32 deltagere og tilmelding sker på kortlink.dk/ykmt, efter først-til-mølle princip. Der er deadline for tilmelding d. 13. september.