Quiz
Lavet af Marc Honoré / Pråsen

Der er film, der åbner døre udad, og der er film, der åbner døre indad. Sådan groft sagt. Nogle film har travlt med, at der skal ske en hel masse i den ydre verden, mens andre ønsker at dykke ned i menneskers indre verden. I bøger har man lettere ved at beskrive menneskers sindstilstand og tanker. Man kan så at sige skrive sig ud af det. Men hvordan bærer man sig ad i det filmiske sprog, hvor man ‘blot’ har billedet og lyden at gøre godt med? Denne gang drejer Pråsens filmquiz sig om film, der beskæftiger sig med menneskers tanker, sind og følelser.

  1. “God help you if you use voice-over in your work, my friends. God help you,” er ordene fra manuskript-guruen Robert McKee, mens hovedkarakteren i den metafilmiske Orkidé-tyven (2002) er midt i en rablende voice-over om sin egen uformåenhed som manuskriptforfatter. Hvem spiller rollen som både den skriveblokaderamte Charlie Kauffman og dennes fiktive tvillingebror Donald?
  1. I Inderst inde (2015) møder vi i meget håndgribelig form de fem grundfølelser, der bor inde i hovedet på pigen Riley. Hvilke fem følelser er det, der styrer Rileys humør og handlinger?
  1. I denne tyske, ekspressionistiske stumfilm – der i øvrigt indeholder filmhistoriens første plottwist – bliver de forvredne, bizarre og mareridtsagtige kulisser et billede på en psykisk syg hovedkarakters sindstilstand. Hvilken film er der tale om?
  1. En skuespiller tynget af tungsind kan ikke finde ind til kernen af sin teaterrolle. Han opsøger derfor en nyåbnet klinik, hvor han får fjernet hovedparten af sin sjæl. Hvilken skuespiller spiller rollen som sig selv (eller i hvert en karakter med samme navn) i komediedramaet Cold Souls (2009)?
  1. Renée Maria Falconettis ansigt er på mange måder essensen af Jeanne d’Arcs lidelse og død (1928). Og brugen af nærbilleder samt den i samtiden nyligt opfundne pankromatiske film er med til at fange den inderlige lidelse og splittelse i Falconettis portrættering af Jeanne d’Arc. Hvem er instruktøren bag filmen?

Tjek svarene ud i næste boks

 

  1. Nicolas Cage
  2. Glæde, Frygt, Afsky, Triste og Vrede
  3. Dr. Caligaris kabinet (Das Cabinet des Dr. Caligari, 1920)
  4. Paul Giamatti
  5. Carl Th. Dreyer