Pråsprisen i 40 år

I anledning af, at Pråsprisen har eksisteret i 40 år her i 2023, har Pråsens redaktion sat sig for at gøre status over de mange taler, som er blevet afholdt, og de mange mennesker, som er blevet hyldet. Her får du en fuld oversigt over vinderne gennem de seneste 40 år.

Pråsprisen er enestående i Danmark for så vidt som ingen andre hylder et filmmenneske for deres indsats gennem et langt liv: for en særlig oplevelse eller produktion, de har på samvittigheden – eller med en forhåbning om, at de vil fortsætte ad den vej, de har udstukket: At sikre børn og unge gode, lødige, vedkommende fortællinger, de kan bruge til at fortolke deres liv og deres verden.

Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved Pråsprisen er diversiteten i modtagerfeltet. Skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere, producenter og andre filmfagfolk anerkendes bredt for deres bidrag til filmkunsten. Denne diversitet afspejler børne- og ungdomsfilmens egen mangfoldighed og viser, hvordan filmverdenen fortsat udvikler sig og inkluderer forskellige perspektiver.

Pråsprisen er blevet uddelt af DaBUF siden 1983, og vi har stærke intentioner om at fortsætte de næste 40 år endnu.

I kraft af Pråsprisen hylder DaBUF disse enestående personligheder og deres uundværlige indflydelse på børns og unges oplevelser i biografen. Denne hyldest markerer ikke blot deres fortidige og nutidige præstationer, men belyser også den lysende vej, de har banet for fremtidige generationer af filmskabere. Pråsprisen står som et fyrtårn for excellence, kreativitet og mangfoldighed i børne- og ungdomsfilmens verden. For nu at sige det beskedent.

Ulrich Breuning – 1983
Daværende redaktør af børnefilmklubbernes blad, Pråsen, Ida Zeruneith, foreslog, at børnefilmklubberne indstiftede en Pråspris. Den første pris gik til manden, som havde foreslået navnet – Ulrich Breuning.

Helge Schmidt – 1984

Helge Schmidt arbejdede som importør af børnefilm. Og han var særligt optaget af at bringe film fra det kommunistiske Østeuropa til Danmark. Med en vis nostalgi husker nogle af os den tjekkiske tv-serie om den lille muldvarp (1957-2002) af Zdnek Miler.

Jannik Hastrup – 1985

Hastrup fik prisen for sit arbejde på Cirkeline og ikke mindst for filmen Bennys badekar (1971). Men han har et livsværk bag sig, som vidner om et menneske med overskud til at fortælle de bedste og vigtigste historier til børn gennem filmmediet.

Svend Johansen – 1986

I sin tid blev prisen givet for nogle dokumentarserier om Vand (1984) og Aborresøen (1978). Nok så vigtigt set med nutidens øjne tog Svend Johansen ud til institutioner for at vise og skabe film med børn. I øvrigt er Johansen stadig aktiv og fortsat på børnenes side.

Hanne Brandt – 1987

Som programmedarbejder på DR gjorde Hanne Brandt en indsats for at pege på de film for børn og unge, som burde have målgruppens opmærksomhed. 

Søren Kragh-Jacobsen – 1988

Manden bag film som Vil du se min smukke navle? (1978), Gummitarzan (1981) og Skyggen af Emma (1988) modtog prisen i 1988. Gummitarzan bliver til tider nævnt som verdens bedste børnefilm. Kragh-Jacobsen har i dette århundrede mest arbejdet med voksnes billedbårne fortællinger.

Åke Sandgren – 1989

Miraklet i Valby (1989) og kortfilmen Johannes hemmelighed (1985) sikrede Åke Sandgren Pråsprisen. Men også hans ukuelige tro på børns og unges mediebevidsthed blev fremhævet. En overbevisning han tog med sig i sit arbejde som børnefilmkonsulent på DFI, og som han har plæderet overbevisende for siden.

Astrid og Bjarne Henning Jensen – 1990

Ægteparret bag de første danske børnefilm, som sikrede filmklubberne materialer til deres visninger stod bag film som Ditte Menneskebarn (1946), De pokkers unger (1947) og Palle Alene i Verden (1949).

Eddie Thomas Petersen – 1991

Instruktøren og manuskriptforfatteren Eddie Thomas Petersen fik Pråsprisen for sin kortfilm Salamandersøen (1984) om børns forhold til døden, og for sin debutspillefilm Springflod (1990). Og med en forhåbning om, at han ville fortsætte med at lave film for børn og unge. (Hvilket han til dels har gjort med filmene om Tsatsiki).

Hans Hansen – 1992

Forfatteren og børnefilmkonsulenten modtog særligt prisen for sine manuskripter til film for børn og unge. Herunder filmatiseringen af hans egen Vil du se min smukke navle? (1978) og Gummitarzan (1981). Hansen er fortsat aktiv – senest med manuskript til MGP Missionen – og ikke mindst som skribent for Pråsen.

Jørgen Vestergaard – 1993

Instruktøren og manuskriptforfatteren havde overvejende lavet dokumentarfilm, men  havde også et vist held med at instruere dukkefilm. Særligt da han kastede sig over Snøvsen i samarbejde med Benny Andersen (1992 og 1994), fik han et folkeligt gennembrud – og Pråsprisen.

Flemming Quist Møller – 1994

Bennys Badekar (1971), Jungledyret Hugo (1993-2003) og indsatsen med Historiebogen (en tegnet serie for børn) var alt sammen rigelig grund til at berige Quist Møller med Pråsprisen. Siden lavede han langt mere.

Sven Methling – 1995

Størstedelen af hans produktion var folkekomedier. Men han udmærkede sig også ved som konsulent at have givet støtte til blandt andet Kundskabens træ (1981) – og ved at have et veritabelt comeback som instruktør hos Regner Grasten Film som 73-årig.

Aage Rais Nordentoft – 1996

Pråsprisen blev uddelt på baggrund af kun én spillefilm, nemlig Anton (1996). Men siden har Nordentoft tjent sine sporer med blandt andet 2 ryk og en aflevering (2003) og som instruktørassistent på Kærestesorger (2009).

Astrid Lindgren – 1997

Den svenske forfatterinde er børnenes ambassadør. Altid på deres side, altid med et blik for deres version. Hendes 90 års fødselsdag havde intet med prisen at gøre – det var alene hendes indsats for børnenes historier.

Jakob Stegelmann – 1998

Stegelmann fik prisen for sin utrættelige formidling af børns tekster i DRs Troldspejlet. I denne sammenhæng skal ‘tekst’ forstås som ‘alt der kan læses’ (faste billeder, film, ord på papir, computerspil med videre).

Ole Bjørn Christensen – 1999

Ole Bjørn Christensen fik Pråsprisen for sin rolle som filmimportør og biografdirektør i aarhusianske Øst for Paradis.

Mogens Vemmer – 2000

Programchefen ved Børne- og Ungdomsafdelingen på Danmarks Radio siges at have ansat en masse talenter, som han lod gøre, hvad de ville – og så tog han ansvaret, når det gik galt!

Natasha Arthy – 2001

Instruktøren modtog Pråsprisen for sin kortfilm Fanny Farveløs (1997) og ikke mindst for Mirakel (2000). Hun blev fremhævet for sin evne til både at forholde sig til og at forny den magiske realisme. Efter nogle gode film til klubberne instruerer Arthy nu overvejende tv-serier.

Kim Fupz Aakeson – 2002

En imponerende mængde af film til børn og unge voksne skylder deres manuskript til Aakeson. I nyere tid har vi haft fornøjelse af Vitello serien, Jeg er William og Unge Astrid.

Henrik Ruben Genz – 2003

Kortfilmen Bror, min bror (1999) er beskrevet som en film for mennesker på én meter og opefter. Genz fik også prisen for sin film En som Hodder (2003) – en filmatisering af Bjarne Reuters roman af samme navn (som også blev fremhævet da Reuter fik Pråsprisen i 2021).

Bubber/ Niels Christian Meyer – 2004

Lederen af TV2’s børne- og ungdomsafdeling “brænder for at give billedmedier til børn og unge mening” hed det i begrundelsen.

Stefan Fjeldmark – 2005

Instruktør og animator Stefan Fjeldmark modtog Pråsprisen for sit arbejde på adskillige animerede film:  Valhalla (1986), Jungledyret (1993) og Hjælp! Jeg er en fisk (2000). Samtidig med, at han lige havde færdiggjort arbejdet på Terkel i knibe (2004). Senest har han har været animator på Shabholm (2023).

Peter Flinth – 2006

Instruktøren bag Ørnens øje (1997) og Fakiren fra Bilbao (2004). Han blev citeret for at sige, at ‘man skal have en enkel og klar grundhistorie. Moralen skal være noget, som ligger mellem linjerne, så børnene selv opfanger det.’ Siden har Flinth mest filmet i udlandet – senest den norske Beatles (2014).

Wikke & Rasmussen – 2007
Makkerparret har film som Hannibal og Jerry (1997) (med manuskript af Kim Fupz Aakeson), Flyvende Farmor (2001) og Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger (2006) på cv’et. Film, vi stadig viser i filmklubberne. Deres seneste film for vores medlemmer er Gooseboy (2019).

Tove Grasten og Regner Grasten – 2008

Ægteparret og producenterne Tove og Regner Grasten modtog prisen for deres insisteren på den folkelige film, film publikum kan genkende sig selv i, eller som kan more én en times tid eller to. Parret har beriget danske børnefilmklubber med mange film, som fx Det forsømte forår (1992), filmene om Krummerne (1991-) og Kærlighed ved første hik-serien (2001-2008).

Nils Malmros – 2009

Gennem adskillige film har Malmros formidlet opvæksten på en måde, som alle, der har været barn og ung, kan genkende. Særligt Kundskabens træ (1981), Kærlighedens smerte (1992) og Kærestesorger (2009) vækker genklang.

Kaspar Munk – 2010

I 2010 havde Kaspar Munk lavet tre kortfilm, Kyss (2004), En lille død (2005) og Forsvunden (2006) og hans første spillefilm, Hold om mig (2010) havde premiere kort efter overrækkelsen af Pråsprisem. På det seneste har Munk mest lavet tv-serier, men havde en vis succes som instruktør af Vildheks (2018).

Jette Termann – 2011

Pråsprisuddelingen har søgt at tilgodese alle professioner i skabelsen af de film, vi viser vores forventningsfulde medlemmer. Således er Jette Termann caster og som sådan én man sjældent får øje på. Det er således hende vi kan takke for præstationerne i Drengene fra Skt Petri, Drømmen og et utal af andre film og serier.

Copenhagen Bombay – 2012

I skrivende stund ser det ud til, at produktionsselskabet Copenhagen Bombay er et overstået kapitel i dansk filmhistorie. Det kan man kun beklage, da de stod bag fremragende produktioner som Den kæmpestore bjørn, Rejsen til Fjerkongens Rige og meget aktuelt KENDER DU HENDE?

Jannik Tai Mosholt – 2013

Manuskriptforfatteren modtog prisen for de mange og varierede film, han har skabt grundlaget for. Drengen i kufferten (2006), Den kæmpestore bjørn (2011) og Anti (2016) er blot et lille udpluk af hans produktion.

Angel Films – 2014

Produktionsselskab og importør Angel Films modtog Pråsprisen for deres indsats for, at vi i filmklubberne kan præsentere vores medlemmer for en rig og varieret kost af filmiske oplevelser. Deres meritter er mange og altruistiske.

Ask Hasselbalch – 2015

Danmarks første rigtige superhelte film-serie, Antboy (2013-16), kan vi takke Ask Hasselbalch for. Også anden del af Skammerens datter (2019) skal tilskrives Hasselbalch.

DR Ramasjang, DR Ultra og DR3 – 2016

Efter Hanne Brandt, Jacob Stegelmann, Mogens Vemmer og Bubber havde modtaget Pråsprisen for deres indsats på de to store TV-stationer, gik prisen i 2016 til institutionen som sådan – repræsenteret ved de tre kanaler Ramasjang, Ultra og DR3. De tre kanaler fik prisen for at insistere på fællesskabet i en fragmenteret tid, og for at give os alle noget at tænke over.

Jytte Abildstrøm og Peter Mygind – 2017

Mor og søn fik Pråsprisen blandt andet for at have kastet glans over både første og tredje generation af Min søsters børn (1966-2015)! Og for at benytte deres evner til at gøre godt for børn generelt – ud over deres metier.

Karla Von Bengtson – 2018

Bengtson udtaler selv (i Pråsens årsnummer 2023), at hun elsker at lave film for børn – de oplever så mange ting for første gang og det gør det interessant at lave historier for dem. Hvilket hun viser i Tigre og Tatoveringer, Nabospionen og KENDER DU HENDE? 

Anders Matthesen – 2019

Der er snart ikke den genre, Anders Matthesen ikke har spillet en rolle i. Ikke sjældent på en respektløs måde. Men altid med respekt for modtagerne – ikke mindst når modtagerne er børn.

Dorte Bengtson – 2020 

Historierne om Vitello kan vi takke Kim Fupz Aakeson for. Men det er Dorte Bengtsons filmatiseringer, vi for alvor glæder os over i filmklubberne.

Bjarne Reuter – 2021

En af Danmarks mest læste forfattere, Bjarne Reuter, har også været storleverandør af manuskripter til film, vi har vist og viser i børnefilmklubberne. Blandt meget andet står han bag Zappa (1983), Busters Verden (1984 og 2021) og Drengene fra Skt Petri (1991).

Lars Thiesgaard – 2022

Stemmekunstneren Lars Thiesgaard har dubbet mere end 700 roller i sin imponerende karriere. Blandt de mest kendte er Pumba, Grisling og Sorteper.

BUSTER Filmfestival – 2023

Børnefilmfestivalen modtog Pråsprisen for at stå på mål for, at film skal være for, med og af børn. Desuden er BUSTER et sandt overflødighedshorn af filmiske tiltag året rundt for børn og deres voksne.