Anmeldelse
Spioner på missioner (Spies in Disguise)

USA 2020
Instruktører: Nick Bruno og Troy Quane
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Længde: 102 minutter

Handling

Som barn er Walter optaget af at lave gadgets, som kan hjælpe hans mor på hendes arbejde som betjent. Mange år senere er han blevet ansat på et laboratorium for udvikling af våben til hemmelige agenter. En rækker omstændigheder medfører, at Walter ved et uheld forvandler mesterspionen Lance til en due. Og nu afhænger verdensfreden af, hvorvidt de to vidt forskellige mennesker kan få et samarbejde til at fungere.

Om filmen

Spioner på missioner er løseligt bygget på kortfilmen Pigeon: Impossible om en spion og hans udfordringer med en due, som kan ses her:

Skrevet af Kim Bruun / Odense Filmklub for Børn og Unge

Der er meget af samme energi og fortælleglæde i Spioner på missioner. Det er indlysende, at en stærk inspirationskilde er James Bond og hans forhold til opfinderen Q (især i den senere del af franchisen med Daniel Craig og Ben Whishaw). Når skrivebordsagenten kommer ud i den barske virkelighed sammen med en rigtig agent, sker der ting og sager. Mødet mellem det umage makkerpar er en ofte benyttet gimmick i film. To meget forskellige karakterer skal først have et anstrengt forhold og så efterhånden lærer at respektere hinanden.


DaBUF-relevans

Spioner på missioner er oplagt til klubbrug. Historien er medrivende, og man må have respekt for den visuelle opfindsomhed. Filmen bliver ikke mindre oplagt, hvis man har mulighed for at vise kortfilmen i sammenhæng med klubforestillingen. Det kan virke inspirerende, at noget, som i princippet kunne være skabt hjemme ved computeren, kan agere forlæg for en stor Hollywoodproduktion. Det kræver selvfølgelig en god idé, snilde og en hulens masse tid. Men mindre ville jo også kunne gøre det.