Artikel

Skrevet af Kine Bjaaland Dahl  

 

BUSTER Filmfestival har delt to skønne introfilm med DaBUF – til frit brug i filmklubberne. Bliv klogere på, hvordan I booker dem til visning og se filmene her.

FLYV FLYV FLYV – bevægelsesintro

Start jeres filmklubvisninger for de mindste børn med lidt fysisk udfoldelse! BUSTER Filmfestival har sammen med Rytmikbandit produceret denne 4 min. intro som får alle børn og voksne op fra biografsædet og opfordrer til lidt skøn bevægelse og sang, inden roen igen sænker sig, og det er tid til at flyve ind i dagens programsatte film. 

Vi anbefaler, at I øver jer lidt på bevægelserne inden. Filmen leveres som DCP direkte til biografens server. Bestil med DaBUF som ’udlejer’.

 

BIOGRAFEN FOR BEGYNDERE – biografintro 

Start jeres filmklubvisninger med denne sjove og informative 4 min. introfilm. Ask Hasselbalch (instruktør af bl.a. Antboy trilogien) fortæller biografhistorie i børnehøjde og guider til, hvordan man skal opføre sig, når man er i biografen. Filmen er oprindeligt produceret af GreatHouse Film med støtte fra Biografklub Danmark Fonden for BUSTER Filmfestival. BUSTER Filmfestival har tilladt, at vi – med et par mindre justeringer – har fået produceret en filmklubversion. Filmen leveres som DCP direkte til biografens server.

Bestil med DaBUF som ’udlejer’.

OBS! Filmene må kun benyttes i forbindelse med filmklubvisninger og må IKKE deles på sociale medier, hjemmesider m.m.

Tusind tak til BUSTER Filmfestival for at dele filmene med os og god fornøjelse med at vise dem til jeres medlemmer!