Tag-arkiv: DaBUF-bestyrelsen

Hvad vil DaBUF?

Lise-Lotte Bjørkholt / Herlev Skolebio

Børnefokus

I arbejdet med Børne og Ungdomsfilmklubber vil jeg holde fokus på børn og unge. Hermed vil jeg hjælpe til at sikre, at de oplevelser, vi tilbyder, er i øjenhøjde og tilpasset børnene. Oplevelserne bør efter min mening også være karakteriseret ved tryghed, hygge, oplevelser og styrkelse af kammeratskaber/venskaber via filmklubdeltagelse.

Nye filmklubber og styrkelse af samarbejde mellem klubber under DaBUF

Jeg vil arbejde med at sikre, at vi får udvidet antallet af filmklubber, uden vi går på kompromis med DaBUFs fundament, specielt i relation til frivillighed og uafhængighed. Nye klubber vil kunne sikre fundamentet for DaBUF i fremtiden. Vi kan skabe en ny trend med udvidelse af antallet af klubber fremfor som nu, hvor både antallet af klubber og antallet af medlemmer falder svagt over tid. Desuden vil jeg hjælpe til med at fremme samarbejde mellem filmklubber, blandt andet via udveksling af, hvad der virker godt i klubberne, for eksempel fælles arrangementer som Live streaming af Børne MGP for flere klubber i Københavnsområdet hosted af Herlev Skolebio.

Markedsføring

Det er vigtigt, at DaBUF er synlig både i filmmiljøet og biografbranchen og ikke mindst blandt vores brugere, forældre og børn. Vi har senest på Landsseminar 2018 fået et nyt flot logo, så nu er det tid til at få det i brug og gjort kendt blandt alle interessenter.

Diversitet

Diversitet i filmklubberne er vigtigt for mig, både i de film, vi viser, og blandt de børn og unge, vi har i klubberne.

Diversitet i de film, vi viser, er afhængig af de film, vi har til rådighed, men vi bør også løbende arbejde for at få et stort og varieret udbud af kvalitetsfilm.

Diversitet blandt vores klubmedlemmer skal fremmes. Jeg kan lokalt i min egen klub se via medlemsdata og observationer, at vi primært tiltrækker etnisk danske børn fra parcelhuse. Ikkeetniske danskere mangler i høj grad i klubben, selv om der bor rigtig mange i Herlev. Samme tendens går igen for bogligt svage børn på specialskole, som også er dårligt repræsenteret i Herlev Skolebio. Når vi ser på boligformer, lejligheder og rækkehuse i relation til parcelhuse (som normalt afspejler husstandsindkomsten), er det igen samme mønster med stor overrepræsentation af filmklubmedlemmer fra velstillede hjem. Filmklubben er for alle, og derfor kan det være nødvendigt med særlige tiltag, så alle børn får mulighed for at komme i filmklub.

………………………………………………………………………….

Christina Christiansen / Aabenraa Børne- og Ungdomsfilmklub

Næstformand i filmklubben

Som nyvalgt ungdomsbestyrelsesmedlem i DaBUF vil jeg gerne præsentere mig selv og fortælle lidt om, hvad jeg vil arbejde for fremover. Jeg har været med i bestyrelsen i Aabenraa Børne –og ungdomsfilmklub siden 2013. Det seneste år som næstformand i filmklubben.

Det fantastiske samvær

I DaBUFs bestyrelse vil jeg gerne arbejde for, at flere får kendskab til DaBUFs arbejde, at flere børn og unge får lov til at have det fantastiske samvær om film, som DaBUFs klubber kan give. Som landsseminaret så fint lagde vægt på, er det vigtigt, at DaBUF er tilladt for alle. Jeg tror derfor, at vi skal arbejde for at gøre bestyrelsesarbejdet mere fleksibelt for de unge, så de får mere lyst til at være med og lære om bestyrelsesarbejdet bag filmklubberne. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at DaBUF skal hjælpe og inspirere klubberne til at inddrage unge i det store arbejde, som de gør.

…………………………………………………………………………….

Niclas Moeslund Overby / Viborg Børne- og Ungdomsfilmklub

DUF og Giffoni

Kort fortalt har jeg en bachelor i software, bor og studerer i Aarhus og er dybt fascineret af de muligheder, som nye teknologier bringer medieverdenen. Jeg har været involveret både som deltager og frivillig i Viborg Børne- og Ungdomsfilmklub siden 2006, og jeg blev sidste år medlem af bestyrelsen. Desuden har jeg repræsenteret DaBUF tre gange til delegeretmøde i DUF og én gang til Giffoni filmfestivalen.

Anderledes indspark i foreningsarbejdet

Min vision for mit arbejde i DaBUF? Jeg håber primært at kunne bidrage med to ting i udvalgene og i bestyrelsen: At anvende min tekniske baggrund til at give et måske lidt anderledes indspark i foreningsarbejdet. Og at kunne bidrage til, at DaBUF får bedre fat i unge både igennem aktiviteter i Landsforeningen og lokalforeningerne. Ser frem til et produktivt år i DaBUF!

……………………………………………………………………….

Nynne Bern Jensen / Hodja fra Ørestaden

Videreudvikle DaBUF

Jeg blev på generalforsamling i april 2018 genvalgt til DaBUFs bestyrelse, og jeg glæder mig til at forsætte det arbejde, som vi har påbegyndt i bestyrelsen. Vi er en bestyrelse, der alle har et fælles ønske om at videreudvikle DaBUF og skabe de bedste muligheder for børnefilmklubberne rundt om i landet.

Indtænke de unge i endnu højere grad

DaBUFs bestyrelse består af medlemmer fra forskellige dele af landet og med forskellige baggrunde, og vi har naturligvis hver især et hjertebarn, som vi brænder for. De unge ude i vores klubber har altid stået mit hjerte nær og er et område, jeg er meget glad for, at DaBUF har fokuseret på de sidste par år. Jeg har i min sidste periode i DaBUFs bestyrelse været stor fortaler for, at vi fremover skal indtænke de unge i endnu højere grad i vores arbejde – både hvad angår udformning af aktiviteter rettet mod de unge og i det frivillige arbejde ude i klubberne, hvor jeg mener, at de unge kan spille en meget større rolle, hvis bare de får muligheden for det. Arbejdet med de unge vil jeg fortsat kæmpe for i min tid i DaBUFs bestyrelse, og jeg håber meget, at vi i fremtiden kan blive en organisation, der ikke kun tilbyder fantastiske filmoplevelser for børn, men som også er en organisation, som teenagere stadig føler er relevant at være en del af, og som de har lyst til at være med til at forme og videreudvikle sammen med alle de seje frivillige ude i klubberne.

Møde filmen som kunstart

Fokus på de unge falder i god tråd med DaBUFs vision om at give børne og unge uanset baggrund og bopæl mulighed for i fællesskab at møde filmen som kunstart, og jeg er sikker på, at det vil være med til at styrke vores organisation fremover.

……………………………………………………………………

Kirsten Østergaard Nielsen / Aarhus Børnefilm

Med far i en af de to biografer

Mine egne barndomsminder om film knytter sig til specielle oplevelser, når jeg fik lov at komme med far i en af de to biografer i Nykøbing Mors og for eksempel se herlige Lille Per i” Far til Fire”, søde Lassie og den mørke, eksotiske Paw, der var kommet til Danmark fra et fjernt land.

Positive minder

Udbuddet var jo ret begrænset i 1950erne og 1960erne modsat i dag, hvor der er så mange forskellige medietilbud. Alligevel er det mit håb, at det frivillige arbejde i DABUFs bestyrelse og de mange filmklubber rundt omkring i landet vil bidrage til positive minder, når nutidens børn og unge oplever gode og alsidige film sammen med andre i biografen.

Kerneområde og holdninger

I DaBUF er der meget fokus på, hvordan vi kan hjælpe vores medlemsskare under det overordnede koncept, at ’Film skal ses i fællesskab’. Det er spændende at medvirke til de mange drøftelser, hvor DaBUF lever og udvikler sig. Samtidig skal vi også servicere medlemsklubberne på det niveau, hvor de nu har valgt at fungere. Den indsats, som vi gennem længere tid har fået omsat til de 15 teser, medvirkede til, at Bestyrelsen fik diskuteret, hvad der er vores kerneområde og holdninger. Jeg håber også, at teserne kan hjælpe klubberne med at tænke over deres værdier og aktiviteter.

I min egen klub, Aarhus Børnefilm, har vi fokus på de yngste skolebørn, og det er herligt at følge deres fornøjelse ved at opdage filmens verden og forhåbentlig blive kommende biografgængere.

Aktivitetsudvalget

I DaBUFs bestyrelse har jeg siddet i Aktivitetsudvalget i mange år og har nu fornøjelsen at være formand i år, hvor vi netop har fået afholdt vores Landsseminar med temaet ’Aldersmangfoldighed – DaBUF for alle’. Det gik rigtig fint, og jeg glæder mig til, at vi skal arbejde med et godt program til næste år.

Filmudvalget

Jeg sidder også i Filmudvalget, hvor jeg skriver anmeldelser og sommetider indlæg til Pråsen. Jeg elsker at komme ud og opleve film, uanset om det er i Biografen eller om bord på kulturskibet Bibiana eller under Film i Skoven (Risskov), hvor jeg begge steder har været frivillig hjælper og repræsentant for DaBUF.

Fællesskab, filmglæde og demokrati

Jeg oplever, at Bestyrelsen sammen får niveauet i DaBUF løftet og ført mod nye tider. Det er udfordrende, sjovt og inspirerende at være en del af denne tænketank, hvor vi har en mangfoldighed af vidt forskellige baggrunde, aldre og uddannelser. Jeg er glad for at kunne fortsætte mit arbejde i Bestyrelsen, hvor vi prøver at hjælpe klubberne med at inddrage børn og unge til fællesskab, filmglæde og demokrati.

Art is the container of free thinking

I anledning af DaBUFs 65årsdag den 2. november 2017 udgav bestyrelsen 15 teser om børn og unge, film og filmklubber. Teserne gav ikke voldsomt genlyd, da de blev offentliggjort. Men biografernes formand, Kim Pedersen, sørgede for at sprede ordet i sit netværk. Derfor mærker vi stadig efterdønning af vores indsats fra efteråret. En af den slags efterdønninger/bølgeskvulp er, at DaBUF blev inviteret til Göteborg af Kultur i Väst for at fortælle om vores teser og tankerne bag. Dette er Kim Bruuns personlige beretning om, hvad han oplevede i Sverige.

Opleve, analysere og skabe

Temaet for dagen er ”Art is the container for free thinking”. Vi skal høre om kunst og kultur som temperaturmålere for, hvor åbent et samfund er. Emner som tabuer, det underlige og det komplekse vil blive behandlet. Børn og unge skal have mulighed for at opleve, analysere og skabe kunst, står der i programmet. Og så er man ligesom sporet ind på, hvorfor vi er her. Én af vores teser lyder jo: Film skal være for, med og af børn og unge.

Art is a shared experience

I det hele taget slår det mig flere gange i løbet af dagen, at det, DaBUFs medlemsklubber, sekretariat og bestyrelse er kommet frem til i vores teser, bliver formuleret af oplægsholderne med bare lidt andre ord. Det må vel betyde, at vi har gjort noget rigtigt. For nu at foregribe nogle af de følgende refererede oplæg viser Gabriela Pichlers historie og opvækst, hvor vigtigt det er at møde filmen som kunstart, og at filmklubben når ud til alle.

Erik Hannerz slår til lyd for, at børn skal lave kunst – herunder film – fordi det er godt for dem, og fordi de kan. Og Tatiana Chemi siger stort set ordret, at ’art is a shared experience’ (vores engelske oversættelse af ”Film skal ses i fællesskab” er ”Film is a shared experience”).

Makode Linde

Første indslag er kunstneren Makode Linde. Provokunstneren vil måske være en mere passende betegnelse. I hvert fald er han ret skrap til at finde tabuerne i vores samtid og trampe godt og grundigt rundt på dem. Han viser en række af sine værker frem og fortæller om tankerne bag. Jeg skal lige vende skråen et par gange undervejs. Mit snæversyn stikker vist temmelig dybt og kunne godt trænge til at blive udfordret – så min rummelighed kan blive større.

Du kan se indslaget her:

Gabriela Pichler

Dernæst følger den svenske instruktør Gabriela Pichler. Hun har tidligere lavet den stærkt anbefalelsesværdige ”Spise sove dø” (Äta sova dö”, 2012). Hun fortæller om sin opvækst i 1980erne med et hav af tv-kanaler og forældre uden meget kulturelt overskud.

Hendes øjne blev åbnet for kunsten og kulturen i mødet med film, hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre med, og som hun ikke forstod. Jeg overvejer, om ikke hun kunne have haft glæde af at gå i filmklub(?) og her møde film, hun ikke ville træffe på kabel-tv og med indledninger, som kunne hjælpe hendes forståelse af filmene på vej. Hun har klaret sig så ganske glimrende uden, men andre børn i hendes situation er ikke alle lige ressourcestærke.

Senere på dagen skal vi se hendes nyeste film, ”Amatører”. Jeg glæder mig intenst med tanke på, hvor godt jeg synes om hendes første film. Pichler har mange gode pointer undervejs i sit oplæg. Hun taler blandt andet om den rolle, kunsten skal have (den skal være et plaster – ikke et spejl på sårene mellem os). Og citerer Brecht for noget i retning af, at kunsten er en glimrende hammer til at forme vores kultur og virkelighed.

Helen Burns

Helen Burns forsker på Newcastle University i kunstoplevelser ud fra et kognitivt perspektiv. Hun er så enormt spændende at lytte til, at jeg stort set glemmer at tage notater. Men hun siger noget om, at kunst er en måde at udvirke kritisk tænkning, og at hun mener, at kunst er en menneskeret.

Hendes meget anbefalelsesværdige oplæg kan ses her:

Kim Bruun

Så er turen kommet til Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber. Undertegnede stiller op i sit stiveste puds og søger at sælge tanken om DaBUFs 15 teser.

Der er intet nyt under solen, men oplægget kan ses her:

Erik Hannerz

Kultursociologen ved Lunds Universitet, Erik Hannerz fortæller om, hvordan børn og unge blomstrer under uformelle læringsforløb. Den uformelle læring finder typisk sted i fritiden og i fora, hvor den unge kommer af egen fri vilje til noget, som de kan se et formål med. Sjovest er eksemplet med den unge mand, som ’kun kan spille punk’. Hvorefter Hannerz afdækker de ufatteligt mange kompetencer, den unge man har tilegnet sig for at kunne spille punkmusik.

Hannerz fortæller også om, hvor relativt let det er at lave film med børn, hvis blot man har modet til at holde sig selv i baggrunden.

Samtale mellem Erik Hannerz og Kim Bruun

De seneste to oplægsholdere skal debattere deres forskellige tilgange til børn og unge og deres tilgang til kultur. Hannerz er ret langt fremme på banen, og det forekommer mig, at jeg mest leverer spredt fægtning. Men i det mindste lykkes det mig, at få Erik Hannerz lidt op af stolen, da jeg fortæller om vores arbejde med en filmkanon. At vi har en idé om at udvælge et antal film, som principielt alle børn skal se, inden de bliver voksne. Han synes absolut ikke om tanken om, at nogen sætter en norm for, hvilke film børn skal se. Men da jeg forklarer mig nærmere, bløder han op.

Min afslutning ender på en lidt negativ forudsigelse – at de ressourcestærke altid vil klare sig godt, men at de mange vil sidde tilbage som tilskuere til de ressourcestærkes udfoldelser. Jeg ville ønske, at jeg havde nærværelse til at sige, at filmklubben kan være med til at mildne denne effekt.

Undertegnede i ilden og Erik Hannerz i god form kan ses her.

Tatiana Chemi

Tatiana Chemi er lektor ved Ålborg Universitet i læring og filosofi. Igen en intens oplægsholder som gør, at jeg dårligt kan holde tungen lige i munden, fordi pointerne kommer som haglbyger. Det, jeg når at notere mig hende for, er følgende: Børn, som ikke møder kunst, har et sløret billede af verden. De mangler simpelthen facetter. Hun siger også, at kunst er grunden til, at vi holde os samlet som art. Og så har jeg skrevet, at børn skal møde det udfordrende i trygge miljøer. Som filmklubben tænker jeg.

Personligt skal jeg se hendes oplæg  igen og læse mig ind på hendes tanker.

Elisabet Udd

Kunstpædagog på Göteborg Konsthall, Elisabeth Udd, fortæller om sit arbejde med at formidle kunstværker til børn og unge. Hendes oplæg er interessant, men mine noter fra det er sparsomme – og måske er oplægget lidt langt fra vores arbejde i filmklubberne. Dog fortæller hun om et kunstværk af Anna Odell.

Odell har lavet en udstilling med udgangspunkt i sin egen indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Men åbenbart en stærkt provokerende udstilling, som ender med patientens død! Dog fortæller Elisabet Udd, da jeg møder hende efterfølgende, at Anna Odell jo også har lavet mockumentaren ”Gensynet”. I filmen, der også har haft dansk premiere, fortæller hun om sin gamle klasses genforening – som hun ikke var inviteret til. Hvorfor hun iscenesætter gensynet, som hun forestiller sig, det kunne være forløbet. Grænserne mellem fiktion og virkelighed er særdeles flydende i filmen.

Se filmen Gensynet af Anna Odell på filmstriben

Elisabet Udds oplæg på kan måske være en fin appetitvækker.

Ingrid Elam

Dagens sidste oplægsholder er professor i litterær gestaltning, Ingrid Elam. Hun kridter banen op ved at udfordre vores stereotype billede af, at forfølgelse af kunstnere er noget, som foregår i diktaturstater. En statistik, hun har med, fortæller, hvor mange svenske kunstnere, der har været udsat for vold eller trusler om samme. Typisk handler det om, at folk ikke bryder sig om det politiske budskab, som de læser ind i kunstværket.

Hun docerer videre, at kunst helt konkret kan redde liv: Tænk blot på ”1001 nats eventyr”. Og fortæller også om en mand, der mistede sin søn og i arrigskab besluttede sig for at sulte sig ihjel. Indtil hans datter overtalte ham til at skrive et digt om det i stedet. For mig er kronen på Ingrid Elams beretning om Henry David Thoreaus bog ”Walden – Livet i skovene”. Her skriver han om sammenhængen med natur, uafhængighed, menneskelig udvikling og meget andet. Han spiste hjemme hos mor hver dag!

Det tankevækkende oplæg kan ses her:

Amatører

Dagens sidste indslag er Gabriela Pichlers film ”Amatører” (2018). En kommune vil gerne gøre sig lækker for en mulig investor, men har ikke penge til at skyde i en god reklamefilm. En på kommunen kommer på den brillante ide at lade den lokale skoleklasse forsøge sig med deres bud på en reklamefilm.

Ud over at filmen er virkelig morsom (og dybt tragisk) giver den et perfekt indblik i de faldgruber og potentialer, der er i at lade børn lave deres egne film. Undervejs griner jeg højt og tørrer beskæmmet mine øjne. Selvom alle skuespillere er amatører, går de rent ind. Som de bedste film for børn og deres voksne, fortæller filmen (mindst) to historier: Én umiddelbar og tilgængelig om pigernes bestræbelser og udkommet af disse. En anden historie handler om fattigdom og udstødelse, om at være voksen, men ude af stand til at tage sine egne oplyste valg. Fordi strukturer, man er underlagt, lægger snærende bånd på ens udfoldelser.

Jeg håber meget, at DaBUF vil få mulighed for og finde anledning til at vise denne film.