Artikel

Skrevet af Lise-Lotte Bjørkholt, Herlev Skolebio og DaBUF bestyrelse/Internationalt Udvalg

Foto og video af Kirsten Østergaard Nielsen, DaBUF bestyrelse, bl.a. Internationalt Udvalg & formand for Århus Børnefilm

 

 

Hvad er The Next Film Festival, Station Next & Filmcamp 23?:

The Next Filmfestival/TNFF er en dansk filmfestival, der fokuserer på unge talenter og kommende filmskabere. Festivalen præsenterer kortfilm lavet af unge, og fungerer som en platform for unge filmskabere til at vise deres arbejde og at netværke med professionelle i branchen. Festivalen lægger vægt på kreativitet og innovation inden for filmproduktion. Bag The Next Filmfestival står uddannelsesstedet Station Next. Station Next kuraterer i samarbejde med Odense Internationale Film Festival TNFF. Se også den oplysende artikel fra sidste år om TNFF: https://www.dabuf.dk/10-aar-med-the-next-film-festival/

 

Station Next er en filmuddannelsesinstitution i Danmark, der tilbyder unge mulighed for at lære om filmproduktion gennem hands-on workshops, undervisning og projekter. Det er et kreativt miljø, hvor unge kan udvikle deres færdigheder i at skabe film og få vejledning af professionelle fra branchen.

 

Link til artikel om Filmcamp 23: https://www.dabuf.dk/nordiskfilmcamp/

Her kan du læse om Filmcampen og se eller gense de fine film, som de unge producerede. 

Søndag d. 1/9 havde vi en DaBUF delegation fra Filmcamp 2023 på The Next Film Festival i Odense. Alle tre Filmcamp film fra sidste år var specielt udvalgt til visning i U16 gruppen og blev derfor vist på festivalen. Vi er så stolte af de unge og deres film. Særlig stolte er vi over at deres film Make-Down, som vandt juryens specialpris.

Vi fik lokket de følgende unge filmskabere med til Odense: Frederik (DK), Asta (DK), Frans (SE), Gustav (SE), Emeric (SE).

TNFF Juryens begrundelse for special Mention til Make-Down:

“Vi vil gerne give en pris til en film, som stikker ud og gør noget helt unikt. En film, der tør favne den sværeste af alle genrer, nemlig komedien, hvor man let kan få ”røven på komedie” når man i denne genre risikerer at gøre enten for meget og for overdrevet eller at gøre for lidt og er for forsigtig. I denne film er det lykkedes. Og den er super, super sjov. Vi har specielt bemærket den filmiske timing og klipning. Der er både larm og larmende tavshed, brugt på en kreativ måde. Selv titlen er original.”

Se video om for hvorfor netop filmen Make-Down modtog special prisen:

Filmcamp 2024 produktioner og udtagelser 

Camera Zizanio/Grækenland-Pyrgos (dec. 23): Make-Down blev udvalgt til festivalen og derfor fik vi mulighed for at sende flg. unge afsted: Becca (DK), David (NO), Ayelen (NO), Pernille (NO)

Amandus/Lillehammer (april 24): Make-Down udvalgt til festivalen. Flg. unge fik mulighed for at komme med Isabel (SE), Lilje (DK)

The Next Film Festival/Odense (sept. 24): Make-Down, Into the Field og Friendly Fire udvalgt til festivalen. Make-Down vandt specialpris, U16-Special Mention.

En stolt vinder fortæller 

Lilje/Herlev Skolebio-DK:

“At deltage i Filmcamp var sjovt, spændende og fyldt med andre med samme interesse som jeg selv. Så man fik virkeligt lavet noget, og jeg syntes, det var en god måde at finde ud af, hvor du bedst kan lide at være i processen. Om du kan lide at spille skuespil, klippe, filme eller noget helt fjerde. Der er jo så mange roller. Det handler om samarbejde.”

Hvad synes du selv om jeres film og dit arbejde på filmen? 

“Jeg er virkelig stolt af resultatet, og jeg synes filmen blev virkelig god.”

 

Filmcamp i 2025? I Internationalt udvalg er vi i fuld gang og satser på, at vi får en Filmcamp igen i sommeren 2025.