Vampyrdrengen, Corona-film og Filmklub Møn

– Vampyrbid og Coronasnot skræmmer ikke ganske Filmfabrikken, som producerede en film i sommerferien, og som også starter en ny børnefilmklub

Det nærmer sig en nødvendig besværgelse at starte alle artikler i Pråsen med, at det er mærkværdige og usikre tider, og at vi ikke ved, hvordan fremtiden ser ud, før coronaspøgelset er manet i jorden med en effektiv vaccine. Og hvis vi for alvor skruer pessimismen på, kan vi jo også være dybt bekymrede for, hvorvidt verden, som vi kender eller kendte den, nogensinde bliver den samme igen. Men Filmfabrikken producerer stadig, støt og stædigt film og starter nu også en filmklub i samarbejde med Bio Møn.

Filmiske rødder og vinger

På Filmfabrikken på Møn nåede eleverne i coronaforåret 2020 kun at få optaget én ud af tre planlagte afgangsfilm, før Danmark lukkede ned. Vampyrdrengen (se filmen nederst eller tryk på titlen), som den enlige svale kom til at hedde, blev fjernredigeret og flyvefærdig fra en ydmyg ungdomshybel med flittig brug af skype, mails, sms og telefon. Det blev til en film om en dreng med glubende appetit på vampyrhistorier, hvilket får fatale følger. Nutidshistorien er garneret med klip fra F.W. Murnaus stumfilmklassiker Nosferatu fra 1922, og de gamle strimler giver filmen et præg af gotisk uhygge anno for længe siden. Hermed får Vampyrdrengen smukke filmiske rødder, som klæder elevernes vinger mod mulig himmelflugt mod (film)stjernehimlen.

Bedste idé og manuskript

Filmen fik heldigvis på en tidlig sommerdag coronapremiere i Bio Møn for eleverne og få udvalgte familiemedlemmer og gæster, der så filmen på det store lærred med passende stort antal tomme sæder og masser af sprit! Ikke helt så flot og festligt som det plejer at foregå og bør være. De unge filmmageres glæde var til gengæld enorm, da Vampyrdrengen vandt prisen for bedste idé og manuskript på den landsdækkende TheNextFilmFestival i Odense, der hvert år finder sted under OFFs vinger i slutningen af august. OFF er som en del bekendt kælenavn og brand for Odense International Film Festival.

Wikke & Rasmussen

Denne gang, coronaåret 2020, blev konkurrencefilmene dog kun præsenteret virtuelt, for prisuddelingen klarede instruktørparret og spasmagerne Wikke & Rasmussen fra et præfabrikeret Award Show på Station Next i Avedøre. Filmfabrikken deltog ikke i selve Odense-filmfesten, som den plejer, og eleverne blev ej heller hyldet af en kogende og fyldt biografsal, som de plejer. Den selv samme pris, bedste idé og manuskript, modtog fabrikseleverne nemlig også for et par år siden for forvekslingsdramaet Den blå fisk (se filmen nederst eller tryk på titlen). Fraværet af publikums hyldest gør naturligvis ikke glæden mindre, men alligevel filmlivet langt mindre festligt! Den satans Corona!

Let’s Get Corona

Men den satans Corona fik på forunderlig vis initieret et interessant filmisk forløb for Filmfabrikken. Fordi landets grænser var mere eller mindre lukkede, og familien Danmark derfor var nødt til at holde sommerferie i hjemlige omgivelser, havde Kulturministeriet afsat penge til aktiviteter for børn og unge i det sommerlige Dannevang. Vordingborg Kommune stod for fordelingen af kommunens andel af disse midler, og Filmfabrikkens ansøgning om et fire dages filmprojekt for børn i alderen 10 – 12 år blev bevilget uden dikkedarer. 12 børn troppede op i Filmfabrikkens studier på nogle solrige julidage og producerede en film, som naturligvis, havde man nær sagt, fik titlen Let’s Get Corona (se filmen nederst eller tryk på titlen)!

Strabadserende og spændende

De unge filmmagere havde finurligt selv udtænkt en ganske alvorlig historie om en mobbet pige, der prøver at hævne sig ved at blive supersmitter, da hun fejlagtigt tror, at hun har fået Covid-19! Filmen demonstrerer igen til fulde, at når unge mennesker får et kamera i hånden og skal filme egne historier, tager de det både strabadserende og spændende, sjove og snurrige arbejde seriøst. Der er således på sæt og vis tale om en varm succeshistorie i en kold tid, og Filmfabrikken har naturligvis tænkt sig at gentage sommerfilmprojektet næste år. Med eller uden den satans Corona!

Seriøse og tankevækkende film

Mens selv samme benævnte Satan stod og rørte i sin djævelske coronasuppe, fik Filmfabrikken også tid og ro til en tanke om, at genoplive en ellers for længst hedengangen mønsk filmklub. Der har været en børnefilmklub på Møn Bibliotek i 1990erne, hvor man viste stærkt seriøse og tankekrævende 16mm- og videofilm for de små hoveder, men i 1998 var biblioteksenergien brugt op og publikum skrumpet for meget ind. Klubben indkaldte til møde med ét punkt på dagsordenen: Nedlæggelse!

Som en Fugl Fønix

Men det mønske børnefilmforum blev ikke lagt ned ved den lejlighed. Tværtimod genopstod Møns Børnefilmklub som en Fugl Fønix fra asken af den gamle biblioteksklub. Denne artikels forfattere var netop i 1998 lige flyttet til sydhavsøen og opfattede det nærmest som en personlig fornærmelse, at en børnefilmklub skulle lukke. De fandt en håndfuld venner og filmentusiaster, som fortsatte filmklubben. Men denne gang vel at mærke i klassisk samarbejde med Biografen Stege, som i 2020 har skiftet navn til Bio Møn for at signalere et tilhørsforhold til hele øen og ikke kun metropolen.

Lørdage på stribe

Det blev til en håndfuld forrygende sæsoner i biografen, der ved festlige lejligheder praler af at være Danmarks ældste, hvilket vist ikke helt står til troende. Men at være fra 1907 er under alle omstændigheder en ganske imponerende alder! Lørdage på stribe valfartede børn til biografen. Mestendels fordi bestyrelsen formåede at få forpremierer på nye børnefilm til Møns Børnefilmklub, hvilket var et forrygende trækplaster. Indtil den stakkels biografejer fik kigget i regnskabsbogen og opdagede, at filmklubbens succes desværre var på bekostning af biografens. Når Biografen Stege fik de nye børnefilm, var nyhedsinteressen røget og glansen gået af Sankt Cirkeline, fordi den havde strålet så stærkt omkring Møns Børnefilmklub.

Evig kamp med at skaffe film

Det var naturligvis en uholdbar situation, og selvfølgelig havde bestyrelsen i Møns Børnefilmklub ikke til hensigt at forringe vilkårene for en lille biograf i evig kamp med at skaffe film, som allerede havde gået i de store byer og i nogle tilfælde allerede var ude på video og dvd. Så at fange publikum ind i den hyggelige og atmosfærefyldte, men let hengemte og alderstegne provinsbiograf med ikke det største lærred i verden og slet ikke det bedste lydanlæg, var lidt af en opgave at ligne med salig Sisyfos’ daglige anstrengelser.

Som en ny Filmfugl Fønix

Biografen Stege overlevede med nød og næppe, men Møns Børnefilmklub måtte sande, at uden de store og nye film og events gik det ikke. En børnefilmklub med et repertoire af nyere, ældre og gamle film kunne i en forholdsvis lille provinsby med støt faldende børnetal og et opland, som udmærker sig ved en håbløs infrastruktur og forskrækkelige busforbindelser, ikke tiltrække børn og unge i et tilfredsstillende antal. Møns Børnefilmklub drejede nøglen om, men så kom Filmfabrikken flyvende som en ny Filmfugl Fønix. Men det er en anden historie.

En fantastisk forvandling

Summa summarum: Det kan være svært at drive en filmklub i almindelighed og en børnefilm ditto i særdeleshed i Stege og på Møn. Også fordi biografen i Stege har undergået en fantastisk forvandling og nu er i stand til at præsentere et mangefacetteret filmtilbud, også med film som egentlig kunne finde en helt rigtig plads i en klub for feinschmeckere. Biografen Stege/Bio Møn er blevet en foreningsbiograf, hvilket betyder nul lønudgifter og dermed overlevelse. Og ikke kun overlevelse, men også at kunne leve et liv om ikke i sus og dus så i hvert fald i sund balance mellem filmkunst og forretning.

Blåfugl med udslåede vinger

Bio Møn har fået nyt logo, en blåfugl med udslåede vinger, som har erstattet det gamle med koryfæerne Gøg & Gokke, og hvis blå farver går igen i biografens indgangsparti og udgør et hele sammen med et stort maleri af sommerfuglen på biografbygningens gavl. De to komikere fra filmens fortid mente foreningsbiografens bestyrelse ikke, at der var nogen som helst, som kendte i dag. Det kan der måske være delte meninger om, og et logo skal altid have noget mystisk over sig som for eksempel to bowlerhatte, der pirrer en sund nysgerrighed. Og hvad med at benytte enhver lejlighed til at præsentere filmhistoriens største komikerpar i biografen. Siger den ene af denne artikels forfattere, som har æren at være Grand Sheik i det danske Gøg & Gokke-selskab Tit for Tat. Og derfor ikke er en ganske pålidelig smagsdommer!

Film er en kunstart

Det nye og objektivt set ganske flotte logo er skabt og malet af kunstneren Mia Sloth Møller, som naturligvis bor på Møn, og klæder biografen, som i flere omgange er blevet renoveret og frem for alt har fået stort lærred og stærkt forbedrede lydforhold. Biografen viser nu film i de rette omgivelser og på den måde, som filmskaberne ønsker, at deres værker skal præsenteres. Film er en kunstart, og værkerne skal præsenteres som sådanne. Ikke som reproduktioner på små skærme, selv om det lige kan gå an i en snæver situation!

Det særlige, det anderledes og det sublime

Selvfølgelig trækker de såkaldte smalle kunstfilm ikke nødvendigvis et bredt biografpublikum i en lille købstadsbiograf, og børnepublikummet er vel og også i antal mere smalt end bredt. Så en filmklub kan måske stadig være en messe værd for filmentusiaster med blik for det særlige, det anderledes og det sublime. Det lyder unægtelig som en udfordring for Bio Møn, en visionær biograf, og Filmfabrikken, en ambitiøs filmskole for børn og unge. Det hører med til historien, at Filmfabrikken på sæt og vis allerede har en celeber filmklub, der viser klassikere, og film, som filmskoleelever altså bare skal have set, før de vandrer videre på filmvejen. Men hvis man elsker film, må man missionere bedre og mere bredt for sin passion.

Børnebiffen

Filmfabrikken og Bio Møn har altid haft et godt samarbejde. Biografen har uden at blinke med dollartegn i øjnene vist Filmfabrikkens film for ingen eller stærkt reduceret salsleje, og samarbejdet blev udvidet i 2019 med Børnebiffen. Det Danske Filminstituts gratis tilbud med kortfilmpakker til de små og yngste filmkiggere takkede Filmfabrikken og Bio Møn ja til. For de lokale børnehuse og indskolinger viser Bio Møn film, og Filmfabrikken indleder filmene og stemmer de små børnesind til oplevelse. Derefter besøger lærere fra Filmfabrikken børnehusene, hvor man genser en eller to af filmene (godt nok på skærm denne gang) og taler om oplevelsen. Og Filmfabrikken besøger børnehusene igen for at producere korte filmøvelser med husenes små beboere. Filmfabrikkens mantra er at opleve film (og det gør man i biografen), at forstå film (og forståelsen kan her komme i børnehusene, skolerne eller på Filmfabrikken) og selv skabe film (og produktionerne kan laves i institutionerne eller i Fabrikkens filmstudier).

I alderen 7 – 10 år

Men oplevelsen! Oplevelsen i de helt rette omgivelser! I biografen med det store illuminerende lærred og den susende stereofoniske superlyd! Den oplevelse skal altså ideligt besværges, mener Filmfabrikken og Bio Møn. Også og især for både små og store aficionados. Derfor Filmklub Møn. Man bemærker, at navnet ikke specielt nævner børn og unge, for tanken er, at klubben i princippet skal kunne rumme alle aldersgrupper med forskellige tilbud til lige så forskellige målgrupper. Men Filmklub Møn vil starte forsigtigt med at kreere et filmprogram for børn i alderen 7 – 10 år.

Forhindringer er til for at overvindes

Slatten infrastruktur og transportmangel, repertoire og rekruttering bliver en ny filmklubbestyrelses store udfordring. For ikke at tale om, at børnetallet på Møn falder og falder, og den valgte målgruppe derfor er skræmmende lille. Men netop derfor er en børnefilmklub en blændende idé. De forholdsvis få børn på øen har i allerhøjeste grad ret til egne film og at opleve sjældne filmperler i de rette omgivelser sammen med andre. Og forhindringer er til for at overvindes. Man skal bare tro stærkt nok på sin sag. Bio Møn og Filmfabrikken indkaldte frejdigt til stiftende generalforsamling lørdag den 15. august 2020 klokken 11.00 i biografen.

Film skal ses i fællesskab

Filmfabrikkens leder, Judith Breuning, og forkvinden for Bio Møn, Ulla Holmberg Olesen, kunne muntert fortælle de forholdsvist få fremmødte, at det godt nok var lovligt optimistisk, måske ligefrem (dum)dristigt at starte et nyt filmforum i en usikker tid med forståeligt mismod og almindelig ulyst til at stimle sammen i et mørkt rum. Og så ovenikøbet holde stiftende generalforsamling under en hedebølge! Men film og filmkunst skal nok i sidste ende klare både en velgørende varmebølge og iskold corona ditto, så nu retter vi ryggen i biografsæderne og ser fremad gennem mørket mod et lysende lærred. En bestyrelse blev valgt, og Filmklub Møn er nu en realitet. Med tonsvis af udfordringer. Det umulige kan filmaficionados klare i en ruf, mens miraklerne nok tager lidt mere tid! Og måske lever vi lige nu i miraklernes tid. Film skal ses i fællesskab er et sejt motto for Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber. Det mener vi bestemt også i Filmklub Møn. Men indtil videre med et passende antal tomme biografsæder samt masser af sprit!