Artikel
Skrevet af Mette Broberg Hansen og Mariella Harpelunde Jensen / BUSTER filmfestival for børn og unge
Hvordan opleves Coronakrisen i børneperspektiv? Det satte BUSTER filmfestival for børn og unge sig for at undersøge sammen med filminstruktør Emil Nørgaard Munk få dage efter statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts måned 2020. Med en stor kampagne inviterede Festivalen i samarbejde med Nationalmuseet børn fra hele landet til at dokumentere deres liv under lockdown, og det resulterede i, at knapt 400 børn i alderen 5 til 16 år indsendte optagelser af deres hverdag og oplevelser. Alle optagelser er nu samlet i en 30 minutter lang dokumentarfilm, som havde tv-premiere på DR ULTRA den 15. februar 2021 og nu er tilgængelig på DRTV. Derudover indgår råoptagelserne og filmen i Nationalmuseets samling som et historisk dokument for eftertiden.
Kollektivt billede på en tid med afstand
Emil Nørgaard Munk fortæller, hvordan børnene fra deres eksiltilværelser med familien i lejligheder, villahuse, sommerhuse og haver i hele landet under det første lockdown greb bolden og dokumenterede familietid, grundig håndvask, afspritning, digital undervisning, gaming og facetime med mormor og vennerne. “Jeg har fået sår på hænderne af at vaske dem hele tiden. Og vådservietter gør det bare endnu værre”, fortæller en frustreret Filipa fra Djurs, mens Alend fra Odense jubler over alle de venner, han har fået over online gaming. Summen af børnenes øjebliksbilleder udgør et fælles historisk billede af coronakrisens begyndelse. Et billede, der skiller sig ud fra det gængse nyhedsbillede med sygdom, aflysninger, og virksomheder, der måtte lukke. Filmen viser, hvordan hverdagslivet for børn og unge ændres under krisen, som Emil Nørgaard Munk forklarer: ”Der er trampoliner, der er rapsange, kedsomhed, online-liv, savn, og da samfundet genåbner i foråret 2020, er der også rørende scener med genforening med bedsteforældre. Børnene giver os nogle billeder, som jeg forestiller mig, er kollektive billeder for danske børn og unge fra denne meget særlige periode i Danmarkshistorien, og det, synes jeg, har stor værdi, fordi det skaber en mere nuanceret fortælling om et land i krise.”
Emil Nørgaard Munk har samlet alle optagelserne og suppleret med egne optagelser for at væve de spredte bidrag sammen til én stærk børnestemme. En stemme, han håber, kan have en værdi for samfundet, fordi den viser, hvordan børn reagerer under en krise som corona: “Filmen kan forhåbentlig bidrage til en forståelse af, hvordan denne slags begivenheder griber ind i børns hverdag og følelsesliv.”
Frygt, kedsomhed og afsavn
Den store strøm af optagelser giver et indblik i det væld af forskelligartede følelser, som børnene er gået igennem: Fra oplevelsen af covid-19 som en fjern kinesisk virus til noget, der kan ramme en selv og ens nærmeste, fra fryden over ikke at skulle i skole til frustrationen, da digital undervisning og afstand bliver hverdag. Børnene beretter reflekteret om at føle sig isolerede, være bange og at savne deres venner og bedsteforældre, som man måske ikke har set i to måneder. Og denne evne til at tale åbent om følelser har overrasket og imponeret Emil Nørgaard Munk: ”At høre en otteårig snakke om sin frygt for døden og høre tiårige snakke om, hvor dejligt det er at være sammen med sine forældre og generelt om store emner som savn og kærlighed, det er alligevel vildt.”
Filmen inkluderer alle de forskellige aspekter og følelser af krisen, og filminstruktøren har organiseret stoffet efter de mønstre, han så vokse frem af børnenes optagelser. Mønstrene danner tilsammen et billede af børnenes oplevelse af coronakrisen. Med dette billede håber Emil Nørgaard Munk, at andre børn vil kunne genkende deres egne følelser og oplevelser, som de måske ikke selv har kunnet få sat ord på og dermed give børnene en følelse af at tilhøre et fællesskab med andre børn fra hele Danmark. Samtidig kan det forhåbentlig inspirere til flere samtaler mellem børn og voksne om den mærkelige tid, vi har været igennem.
“Vi voksne er vant til at skærme børn fra kriser ude i verden, holde dem for øjnene eller omformulere i blidere termer, men denne gang havde vi ikke tid til at vende børn til den øjeblikkelige indvirken krisen ville have på deres liv. Og måske kan vi endda lære noget af de erfaringer, de har gjort.”
Kreative løsninger i kedelige rammer
For Emil Nørgaard Munk har det været utroligt spændende at se, hvordan børnene har fundet et kreativt mulighedsrum i den meget absurde tilværelse med de meget kedelige rammer: Bliv indenfor og vask dine hænder! De bygger med Lego, laver animationer, skriver sange og laver musikvideoer. Og dette afspejler mere generelt, hvordan mange familier har måttet omlægge deres hverdag under krisen. Efter den indledende frustration over lukkede skoler, arbejdspladser og fritidsaktiviteter er familierne hurtigt blevet bedre til at opfinde kreative løsninger. Emil Nørgaard Munk forklarer: ”I mange familier fornemmer man, at der er blevet sagt: ’Okay, så må vi skabe noget – lave en idébank med post-its eller skrive et rap-nummer far og søn sammen’. Der er opstået nogle muligheder for at være sammen i familierne på en anden måde. Så på den måde er der også opstået nogle ret smukke relationer.”
Krisen har givet børnene mulighed for at tilbringe mere tid sammen med deres familie og dyrke nogle af de hobbyer, der ikke før var tid til. Den har også på ekstremt kort tid fået børnene til at reflektere over de værdifulde ting i deres hverdag – vennerne, naturen og ikke mindst skolen. Som en voice-over så fint opsummerer: “For ser du, kære dagbog, jeg vil hellere kede mig i matematiktimen end at kede mig derhjemme”.
Filmen Dengang Danmark lukkede ned er lavet i samarbejde med og havde premiere på Nationalmuseet d. 20. september 2020. Filmen kan streames via DR ULTRA fra 15. februar 2021.