Artikel
Skrevet af Rasmus Brendstrup, programredaktør på Cinemateket
Cinemateket i København har sin helt egen filmklub til alle mellem 7 og 14 år. Selvom de ligner os andre på flere områder, har de også ideer og tiltag, som måske rækker ud over ‘bare’ børnefilmklubberne.
Hvordan kom I på at starte en filmklub for børn og unge?
Cinemateket har kørt Børnebif for de mindste i mange år, så tanken om at lave noget for de lidt ældre og mere selvstændige børn og unge har ligget lige for. Vi husede i tre år Hodja filmklub fra Nørrebro, som savnede ordentlige rammer, indtil sidste år, hvor de sagde, at de gerne ville bruge deres kræfter andetsteds. Og så tog vi beslutningen. Vi har brugt nogle af erfaringerne derfra og brainstormet en masse videre. Allerede her efter ét år på egne ben kan vi se på responsen, at vi har fat i noget.
Hvordan ser en sæson ud I jeres filmklub og hvilke aldersgrupper henvender I jer til?
Vi har to klubber, der kører forskudt, men samme dag: En særligt for de 7-10-årige og en for de 11-14-årige. Man kan sagtens være yngre, ældre – alle kan købe sæsonkort. Vi kører et helt år – fra vinter til sent efterår, ca. 9 gange. Hver gang er det søndag formiddag.
Hvilke kriterier vælger I film ud fra?
Den del bruger vi mange kræfter på – fordi vi synes, at en filmklub skal handle om mere end ’bare’ hygge og film. Det skal være mindeværdigt og udviklende. Det er i filmklubben, man kan møde verden, andre måder at se og gøre ting på.
Vi ved, hvor svært det er for mange (børn og voksne) at bevæge sig ud i det ukendte, når algoritmerne taler for os. Men det bliver meget nemmere, når man er sammen om det, i biografens magiske rum. Og ikke mindst med folk til stede til at forklare det, der kan fremstå fremmed, på en levende og letforståelig måde. Så vi har et princip om at medtage film fra både Danmark, Europa, USA og resten af verden – fx Japan, Iran og Afrika. Under BUSTER-festivalen i oktober beder vi festivalen pege på en ny film, de synes sparker særligt røv.
Vi gør også meget for at live action-film fylder mest – og at forskellige filmgenrer og udtryk får plads. Vi gør også altid plads til mindst én gammel film. De er ofte helt nye for børnene, men så meget desto sjovere er det at præsentere dem for det. Der skinner vores kultur fra Cinemateket nok lidt igennem – og den særlige adgang, vi har til filmarkivet på DFI.
Endelig skal de selvfølgelig være forståelige, så alle filmene for de yngste har dansk tale – og for de ældre enten dansk tale eller danske undertekster. Så kan forældrene forhåbentlig hjælpe med at vurdere, hvornår man ’rykker op’ til de ældre.
I gør mere end bare at vise én film – vil du ikke fortælle, hvordan I byder børnene og de unge velkommen, jeres filmklublounge og de aktiviteter I har rundt om filmen?
Jo, hver gang der er filmklub, åbner vi Asta Bar i Cinematekets kælder en halv time før, så alle lige kan lande og finde deres venner, læse Anders And-blade, tegne eller få et glas gratis saft. Vi pynter op og prøver at give dem fornemmelsen af, at voksne også synes det er sjovt at lege og lave særlige børneregler. Fx har vi vores egen klubsang for de yngste, mens de ældre får en udfordring (eller challenge, som man vist skal sige) med at ramme en målskive med et papirfly eller lignende. Der skeler vi til, at en 13-årig har levet næsten dobbelt så længe som en 7-årig.
Vi har også introduceret en ’Good kop’, som er barnets egen favoritkop, som man fylder slik i og tager med ind i salen – i stedet for raslende popcorn og knitrende poser. Det koster en 20’er og er ikke noget, vi tjener på – men det skaber en særlig klubkultur og en fed følelse af samhørighed, når vi laver slik-lydprøve med en hel sal. Man kan INTET høre. Så måske skaber vi fremtidens hensynsfulde biografkultur oveni. Det er da win-win!
For de ældre laver vi ofte kahoot-quizzer eller eksperimenterer med forskellige udfordringer og samtaleformer, der kan få dem til at samtale om filmene. Vi hjælper det på vej ved at invitere mennesker ind på scenen, som kan noget særligt inspirerende, og som passer til filmen. Fx invitere en, der har boet i vildmarken eller er en mester i at dubbe film. Vi har også haft børneskuespillere, manga-tegnere, en børnepsykolog – fordi filmen den dag handlede om traumer.
Og så er vi jo begavet med en masse specialiserede kolleger her på Filminstituttet, så det er oplagt at få en filmoperatør ned på scenen som gæst for at vise, hvordan en 35mm-filmrulle ser ud – og hvordan man kan se forskel på lærredet. Det er også dem, der kan vise, at film engang var brandfarligt. Så der er masser af pædagogik og læring i pakken også.
Jeres medlemmer er altid med til at uddele stjerner til dagens film, vil du ikke fortælle hvordan I helt praktisk gør det? Og hvad synes medlemmerne om det?
Det er SÅ vigtig en del af oplevelsen, at børnene kommer til orde. Efter hver film giver vi børnene mulighed for at dele deres oplevelse med kommentarer, men det er lidt forskelligt, hvor tålmodige de er efter en film. Men ALLE vil gerne give filmen stjerner – det gør de via bolde i store plasticrør, der er mærket fra 1 til 6 stjerner. På den måde bliver deres stemme synlig – og vi bliver klogere på, om vores valg og formidling har ramt plet. For os er det dog vigtigere med responsen end at alle er 6-stjernet glade hver gang. Det forventer vi ikke, når vi også udfordrer dem lidt genremæssigt.
Hvad har I af ønsker til fremtiden – måske bare næste sæson?
Vi rykker den yngste gruppe ind i vores største sal, for vi regner med at fylde den op. Den gruppe vokser hver gang på grund af word of mouth. De ældre – tweens og teens – er en smule mere blaserte, så der vil vi prøve at tænke endnu mere kreativt med oplevelser og filmvalg. Det håber vi, man vil kunne se på programmet, som er ude senest 10. november på www.dfi.dk/filmklub. Vi kan afsløre, at der kommer til at være både 80’er-perler, en western-dag, anime, en Cary Grant-komedie, gys, nostalgi fra DR’s ’Mellem himmel og jord’-æra og meget andet.
Jeg ville i hvert fald selv ønske, at den filmklub havde eksisteret i min barndom, og at nogen havde meldt mig ind i den!
Og et enkelt bonus spørgsmål: Hvorfor har I valgt at melde jer ind i DaBUF?
For at vise, at vi påskønner børnefilmklubberne generelt, for de er mere vigtige end nogensinde. Vi ser os selv som en del af et levende, erfaringsdelende netværk – også selv om vi som en del af Cinemateket har nogle særligt gunstige rammer og arkivmuligheder.
